S

Sennels, Sjørring, Skinnerup, Skjoldborg, Skyum, Snedsted, Stagstrup, Sønderhå Sogn

Sennels sogn

Sognet består af et bakket terræn med Hov Dås som det højeste punkt (46 m). Sennels plantage blev plantet i 1884 og Knudsbjerg plantage i 1906. Foregangsmand ved disse plantninger var Søren Overgaard fra Nørre Knudsgård. Ved gården blev der i 1920 rejst en genforeningssten. I 1942 fandt man planten bjerg-mandstro på en mark ved gården Vandtrang – planten er muligvis kommet med en militærtransport fra Tyskland.

Sennels kirke blev restaureret i perioden 1982-92 (se artikel af Anders Hindsholm i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1997).

Sennels forsamlingshus blev opført 1910 og centralskolen i 1955. I 1963 indviede man en flyveplads ved gården Hundalsbakke. Nordthy-hallen blev indviet i 1987.

Ullerupgård kan føre sin historie helt tilbage i 1300-tallet. Gården blev solgt til udstykning i 1916, men Gl. Ullerupgård er fortsat en stor gård (fik år 2000 nyt stuehus).

Folketal: 1801: 416 indb. – 1850: 659 indb. – 1901: 869 indb. – 1930: 951 indb. – 1955: 898 indb. fordelt på 235 husstande.

Oldtidsminder: Spor efter flintminer på højdedraget ved Hov. På Hov Dås er der en anselig langhøj, og på Sennels Dås findes en langdysse, hvor kammeret er fjernet. På Knudsbjerg er der en boplads fra stenalderen. Desuden har sognet 23 gravhøje. Sløjfet er et stenkammer, en langdysse, en langhøj og 62 gravhøje.

I sognet fødtes 1683 Claus Enevold Paars (guvernør i Grønland) og 1844 maleren A. Riis Carstensen.

Sjørring sogn

På kirkegården ved Sjørring kirke findes den berømte bispegrav fra middelalderen. Ved kirkegården er der fundet en runesten, som nu befinder sig i våbenhuset ved Vang kirke. Navnet Sjørring betyder ”søens ende” og hentyder til beliggenheden ved enden af Sjørring sø. Søen blev afvandet i perioden 1858-62 på initiativ af kaptajn Jagd.

Sjørrings placering gjorde, at der udgik mange veje herfra. Arkæologerne har fundet op til en meter tykke kulturlag fra vikingetiden, så allerede dengang har det været en bebyggelse af betydning. I middelalderen blev der opført et voldsted, Sjørring Volde, der er et imponerende forsvarsanlæg med en høj midterbanke omgivet af voldgrave og ydervolde.

Efterhånden fik Sjørring en mere beskeden betydning, men efter anlæggelsen af Thybanen i 1882 voksede stationsbyen op. Sjørring by havde i 1955 516 indbyggere fordelt på 161 husstande. Byen fik nyt andelsmejeri i 1954 og alderdomshjem i 1959.

Folketal: 1801: 515 indb. – 1850: 747 indb. – 1901: 1180 indb. – 1930: 1339 indb. – 1955: 1406 indb. fordelt på 394 husstande.

Mod sydvest strækker sognet sig over Næstrup til hovedvej A 11. Her ligger gårdene Nørre og Sønder Nordentoft, der før 1780 var én gård. Ifølge traditionen kom folkevisens Ebbe Skammelsen fra Nordentoft.

Oldtidsminder: En langdysse uden kammer samt 50 fredede gravhøje, heraf 5 langhøje. En langdysse og 157 gravhøje er sløjfet.

Skinnerup sogn

Skinnerup kirke deler nu præst med Øster og Vester Vandet. Tidligere var sognepræsten også kapellan i Thisted, hvor han havde sin bolig. Da der var latinskole, var det også rektors arbejde at være præst i Skinnerup.

Thisted-Fjerritslev Jernbane gik igennem den vestligste del sognet, hvor der var et såkaldt trinbræt i Bavn. Sognet fik forsamlingshus i 1923, men det er nu i privateje. Skolen blev nedlagt i 1971 og eleverne overført til Tingstrup skole. I dag fungerer skolen som Thisted Vandrehjem. Skinnerup kommune var den mindste kommune, der blev sammenlagt med Thisted i 1970

Skinnerup mølle, der blev bygget 1877, var i mange år stedets vartegn. Møllen blev fredet i 1952, og det blev bestemt, at hvis kongefamilien kørte forbi, så skulle møllen så vidt muligt køre rundt. Det gav den navnet Kongemøllen, og i sommeren 1955 besøgte kongefamilien møllen. Under restaurering af møllen i 1976 udbrød der brand, og møllen nedbrændte. I dag er der kun navnet Kongemøllevej tilbage af møllen.

Folketal: 1801: 178 indb. – 1850: 271 indb. – 1901: 321 indb. – 1930: 411 indb. – 1955: 319 indb. fordelt på 88 husstande.

Oldtidsminder: 9 fredede gravhøje, heriblandt Møgelhøj i Bavn, hvor der har været tingsted. 14 høje er sløjfet.

Skjoldborg sogn

Øst for Skjoldborg kirke blev i 1740 oprettet et fattighus (Todbøl hospital) til fire fattige enker fra gårde, der hørte under Todbøl gods. Efter at have været ubeboet i nogle år blev huset nedrevet omkring 1930.

Fra 1799 til 1806 var Knud Aagaard præst i Skjoldborg. Han udgav i 1802 bogen ”Beskrivelse over Thye”, der er en væsentlig kilde til Thy’s historie.

Den nordligste del af Vildsund (indtil åen) hører med til Skjoldborg sogn. Skjoldborg fik missionshus i 1902 og ny centralskole i 1955

I sognet har der været to vandmøller og senere en hollandsk vindmølle.

Folketal: 1801: 403 indb. – 1850: 558 indb. – 1901: 720 indb. – 1930: 690 indb. – 1955: 698 indb. fordelt på 188 husstande.

Ud for Ørgård ligger et udpløjet voldsted, Borghøj, der har bestået af en rund banke (20-25 m i diameter).

Oldtidsminder: Langdyssen Vilhøj (uden kammer), en langhøj og 31 fredede høje. 66 høje er sløjfet sammen med to langdysser og 66 høje.

I Skjoldborg sogn fødtes 1710 historikeren Jacob Langebek og i 1759 instrumentmageren Jeppe Smith.

Skyum sogn

Skyum kirke har en altertavle fra 1638. Den var sat til side i nogle år, men blev genopstillet i 1939 og restaureret igen i 1981.

Ud mod fjorden i sognets nordøstlige del ligger Skyum Bjerge, der er et naturskønt udflugtsmål. Det lyngklædte bakkeparti når en højde af 47 m. Der er bevaret 17 gravhøje i området, men endnu flere er forsvundet i tidens løb. Højene er anlagt af et rigt folk i bronzealderen, da der i nogle af højene er fundet kostbare gravgaver som ringguld samt våben og smykker af bronze.

I sognets sydvestlige hjørne ligger Gudnæsstrand, der er en gammel ladeplads. I 1900-tallet udviklede købmandsgården sig til en moderne grovvarehandel. Efter Aksel Pedersens død i 1990 blev virksomheden to år senere overtaget af firmaet Peter P. Hedegård, Nr. Sundby.

Skyum fik brugsforening 1905, forsamlingshus 1913, fælles vandværk 1938 og frysehus 1950. Brugsforeningen blev i 1975 lagt under Koldby-Hørdum, og da afdelingen i Skyum lukkede i 1982, gik beboerne sammen om at Skyum Nærbutik ApS.

Skyum fik ny skole i 1940. Efter skolens nedlæggelse i 1970, førte bygningerne en omtumlet tilværelse, bl.a. som systue og møbellager. Bygningerne blev herefter erhvervet af Skyum Idrætsefterskole, der startede med de første elever i august 1980.

I 1970’erne blev Skyums navn kendt ud over landets grænser, idet Aage Rosendahl Nielsen på sin ejendom i Skyum Bjerge fik oprettet ”Æ Verdensuniversitet”, også kaldet N.E.C. (New Experimental College).

Folketal: 1801: 332 indb. – 1850: 587 indb. – 1901: 633 indb. –1930: 548 indb. – 1955: 490 indb. fordelt på 135 husstande.

Oldtidsminder: 24 fredede høje. 69 høje er sløjfet, heraf en stor del i Skyum Bjerge.

I sognet blev forfatteren Andreas Dolleris født i 1850.

Snedsted sogn

I tårnrummet i Snedsted kirke er der mod vest indmuret en romansk gravsten. Snedsted fik egen præst i 1622, men indtil da var sognet anneks til Sønderhå-Hørsted. Én af de mere farverige præster i Snedsted var Holger Sørensen Schandorph, der var præst fra 1677 indtil sin død i 1736; i 1701 blev han beskyldt for at have forvoldt en tjenestedrengs død. Der er flere oplysninger om ham i Historisk Årbog 1986, 1987 og 1991.

I Snedsted oprettede præsten N. L. Chr. Bentzon i 1812 et skolelærerseminarium, der i 1848 blev flyttet til Ranum. I nærheden af præstegården er der rejst en mindesten for seminariet. Den kendte skolemand Christen Kold gik på seminariet 1834-36.

Snedsted blev stationsby i forbindelse med anlæggelsen af Thy-banen i 1882. I 1889 blev der opført missionshus, i 1896 andelsmejeri, og i 1904 blev Snedsted-Nørhå Sparekasse oprettet. De gamles Hjem blev opført 1952 og centralskolen 1959.

I 1944 byggede Niels Troelsgård Snedsted Bio, omdøbt nogle år senere til ”Det lille Paladium”. Han drev også Thisted Amts Rejsebio. Biografen blev nedlagt 1995.

Årup vandmølle nævnes 1414 – blev nedlagt i 1930’erne.

Folketal: 1801: 505 ind. – 1850: 992 indb. – 1901: 1309 indb. – 1930: 1653 indb. – 1955: 1913 indb. fordelt på 603 husstande. Stationsbyen havde i 1930 639 indb. og i 1955 980 indb. fordelt på 342 husstande.

Oldtidsminder: To langhøje og 56 høje er fredet. – 104 høje er sløjfet eller ødelagt.

I 1844 fødtes skolemanden og forfatteren Sigurd Müller i sognet.

Stagstrup sogn

Sognet støder mod øst op til Limfjorden. Foruden Stagstrup består sognet af Sundby og størsteparten af Vildsund (indtil Nørkær å).

I Stagstrup kirke blev i 1862 ophængt et kirkeskib, som en skipper i Vildsund skænkede til minde om sin druknede søn, Herman Jensen Badstue. På kirkegården er forfatteren Martin Jensen begravet – han blev født i Sundby 1908 (død 1945).

I Sundby blev der bygget missionshus 1898-99 og andelsmejeri i 1906. Stagstrup fik centralskole 1961.

”Sundby Jernstøberi og Maskinfabrik” blev startet i midten af 1800-tallet af smeden J. C. Svankjær fra Vildsund. Selve jernstøberiet åbnede i 1857, hvor der blev lavet f.eks. gryder, kakkelovne og komfurer. I 1951-52 måtte virksomheden træde i likvidation, hvorefter den blev overtaget af Salomon Nielsen. Han fortsatte maskinfabrikken en tid, men derefter specialiserede han sig i visse typer støbegods – til sidst dæksler, riste og lignende, som blev brugt ved vejbyggeri landet over. Nu er virksomheden lukket og de fleste bygninger fjernet.

Indtil 1939 var der færgeoverfart ved Vildsund. 16. juli 1939 blev Vildsundbroen indviet. Den 381 m lange bro består af 5 fag, hver med en spændvidde på ca. 67 m – dertil kommer klapfaget, der har en fri gennemsejlingsbredde på 30 m.

I 1939 åbnede Dyrehaven Vildsund, der i 1953 blev overtaget af Carl Nør. I 1961 indviede han en sportshal, der med 2000 kvadratmeter var Thy’s første med så store dimensioner.

Folketal: 1801: 467 indb. – 1850: 728 indb. – 1901: 913 indb. – 1930: 951 indb. – 1955: 1138 indb. fordelt på 312 husstande.

Oldtidsminder: 12 høje samt resterne af en langdysse er fredet. En langhøj og 97 høje er sløjfet.

Sønderhå sogn

Sognet støder mod vest op til den 8 km lange Ovesø. Allerede i slutningen af jægerstenalderen blev søen dannet ved en afskæring fra havet. Langs søens bred ses tydeligt den gamle kystskrænt med en strimmel hævet havbund foran. Midt på søens østbred ligger Sønderhå plantage, der drives af Thisted Kommune som en varieret natur- og lystskov. I søens nordende ligger Madstedborg på en lille holm i søen (hører formeldt til Hvidbjerg vesten Å sogn). Det er en 155 m lang jordvold, der sikkert i oldtiden har tjent som tilflugtsborg for egnens befolkning.

I koret på Sønderhå kirke er der i sydsiden spor efter et såkaldt spedalskhedsvindue.

På gården Kovstrup var Christen Kold huslærer 1831-34. Kovstrup vandmølle nævnes 1662, men kort tid efter lå den øde.

I 1872 blev Sønderhå-Hørsted Sparekasse oprettet, og i 1897 opførtes missionshuset Tabor. Sønderhå fik ny centralskole 1960. Den blev nedlagt 1990, og det førte til oprettelsen af Sønderehå-Hørsted Friskole, der overtog bygningen.

Folketal: 1801: 318 indb. – 1850: 418 indb. – 1901: 513 indb. – 1930: 593 indb. – 1955: 593 indb. fordelt på 154 husstande.

Oldtidsminder: To langhøje og 76 høje er fredet – en langhøj og 164 høje er sløjfet eller ødelagt. I Sønderhå plantage findes en gruppe på 13 høje.

Op