Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Sognet består af et bakket terræn med Hov Dås som det højeste punkt (46 m). Sennels plantage blev plantet i 1884 og Knudsbjerg plantage i 1906. Foregangsmand ved disse plantninger var Søren Overgaard fra Nørre Knudsgård. Ved gården blev der i 1920 rejst en genforeningssten. I 1942 fandt man planten bjerg-mandstro på en mark ved gården Vandtrang – planten er muligvis kommet med en militærtransport fra Tyskland.
Sennels kirke blev restaureret i perioden 1982-92 (se artikel af Anders Hindsholm i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1997).
Sennels forsamlingshus blev opført 1910 og centralskolen i 1955. I 1963 indviede man en flyveplads ved gården Hundalsbakke. Nordthy-hallen blev indviet i 1987.
Ullerupgård kan føre sin historie helt tilbage i 1300-tallet. Gården blev solgt til udstykning i 1916, men Gl. Ullerupgård er fortsat en stor gård (fik år 2000 nyt stuehus).
Folketal: 1801: 416 indb. – 1850: 659 indb. – 1901: 869 indb. – 1930: 951 indb. – 1955: 898 indb. fordelt på 235 husstande.
Oldtidsminder: Spor efter flintminer på højdedraget ved Hov. På Hov Dås er der en anselig langhøj, og på Sennels Dås findes en langdysse, hvor kammeret er fjernet. På Knudsbjerg er der en boplads fra stenalderen. Desuden har sognet 23 gravhøje. Sløjfet er et stenkammer, en langdysse, en langhøj og 62 gravhøje.
I sognet fødtes 1683 Claus Enevold Paars (guvernør i Grønland) og 1844 maleren A. Riis Carstensen.
Sennels kirke
Nær ved Limfjordens kyst på en delvis træbevokset kirkegård, der hegnes af gamle kampestensdiger, ligger Sennels kirke, som var viet Skt. Nikolaus af Myra. Den består af romansk kor og skib samt sengotiske tilføjelser: tårn i vest, våbenhus og sakristi mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Begge døre er bevarede, syddøren tilmuret, mens norddøren er i brug. På korets østmur er der svage spor af et vindue, og på korets nordside ses over sakristiets hvælv en vinduesoverligger.
Skibet har mod nord bevaret to noget omdannede vinduer med monolitoverliggere. Flere flyttede overliggere findes indmuret eller løst ved kirken. I korgavlen sidder en kvader med kraftigt reliefhoved, og i skibets vestgavl er der en kvader med påbegyndt palmetornament, svarende til borten om spedalskhedsvinduet i Hassing kirke. Rundt om i murene er der talrige stenhuggerfelter.
I det indre står triumfmuren kvaderklædt på begge sider med en høj og slank korbue. Skibet har bjælkeloft, medens der i koret i sengotisk tid indbyggedes et krydshvælv af gule munkesten ligesom i de øvrige gotiske tilbygninger, hvor der dog er anvendt et meget stort antal romanske kvadre, af hvilke en del sikkert er kommet andetsteds fra. Det krydshvælvede sakristi har et lavt, rundbuevindue mod øst. Tårnrummet, hvis spidsbue mod skibet er genåbnet 1937, har et spidsbuet, falset vindue mod syd. Dets krydshvælv har i toppen en lille, rund skive. Ved en hovedistandsættelse 1937 (arkitekt J. Foged) blev der ved tårnets nordøsthjørne bygget en spindeltrappe med udvendig indgangsdør. Kirken blev igen omfattende restaureret 1990-92.
I korhvælvet og på skibets vægge afdækkedes 1883-84 serigotiske kalkmalerier, hvoraf korhvælvets restaureredes og bevaredes, med fremstillinger af Kristus som verdensdommer og af apostlene.
Inventar
Det romanske alterbord er muret af granitkvadre med plade af fire kvadre. I pladen fandtes 1875 et relikviegemme, der havde været åbnet 1729 og da bl. a. indeholdt en »splint af Kristi kors«. Altertavlen fra omkring 1600 er en lutheransk fløjtavle med malerier fra 1877 af A. Riis Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Fra en eller flere gotiske altertavler er bevaret seks figurer, tre i kirken, tre i Thisted Museum. Kalk fra 1686. Sygekalk omkring 1700. Oblatæske 1677 med våben og initialer for Claus Herluf Pors og Dorte Enevoldsdatter Kaas. Sengotiske stager.
Romansk granitfont, et fremragende stenhuggerarbejde med rige palmetornamenter på den firkløverformede kumme, beslægtet med romanske kvadre på Thisted kirke og tympanon i Ræhr. Dåbsfad omkring 1550-1600 med graveret våben for slægten Løvenbalk, købt til kirken 1687 Korbuekrucifiks fra omkring 1450-1500. Prædikestol fra slutninger af 1500-tallet, nærmest svarende til den i Østerild. Samtidig himmel. I stoleværket fra 1937 er indsat et panelstykke med spejlmonogram for Morten Lelius og hustru. Et pulpitur fra 1701 er nu Thisted Museum. Kirkeskib, orlogsskib fra slutningen af 1700-tallet. Lysekroner: 1) omkring 1600, skænket 1703 af Poul Jensøn på Brusgård; 2) 1761, givet af Laur. Pedersen Thoft og Karen Nielsdatter Hesseldall.
Lysearm omkring 1700 i sakristiet. Klokker: 1) omstøbt af B. Løw og søn 1878; 2) omstøbt af Smithske Jemstøberier 1903. En klokke bar ifølge Thurah navnet S. Nicolao.
Gravsten
Mindeplade fra 1770, der efterligner den tyve år ældre sandstenstavle i Nors, opsat over Lars Thoft til Ullerupgård, død 1773, og hustru Karen Hesseldal, død 1774. Gravsten: 1) romansk, af granit med latinsk reliefkors; 2) Maren Christendatter Bak, død 1790; 3) Christen Neergaard, død 1833. I sakristiet indrettedes i 1600-tallet en senere sløjfet begravelse for Ullerupgårds ejere.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 318-31.