Skjoldborg Sogn

Skjoldborg sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Aalborg stift

Øst for Skjoldborg kirke blev i 1740 oprettet et fattighus (Todbøl hospital) til fire fattige enker fra gårde, der hørte under Todbøl gods. Efter at have været ubeboet i nogle år blev huset nedrevet omkring 1930.

Fra 1799 til 1806 var Knud Aagaard præst i Skjoldborg. Han udgav i 1802 bogen ”Beskrivelse over Thye”, der er en væsentlig kilde til Thy’s historie.

Den nordligste del af Vildsund (indtil åen) hører med til Skjoldborg sogn. Skjoldborg fik missionshus i 1902 og ny centralskole i 1955

I sognet har der været to vandmøller og senere en hollandsk vindmølle.

Folketal: 1801: 403 indb. – 1850: 558 indb. – 1901: 720 indb. – 1930: 690 indb. – 1955: 698 indb. fordelt på 188 husstande.

Ud for Ørgård ligger et udpløjet voldsted, Borghøj, der har bestået af en rund banke (20-25 m i diameter).

Oldtidsminder: Langdyssen Vilhøj (uden kammer), en langhøj og 31 fredede høje. 66 høje er sløjfet sammen med to langdysser og 66 høje.

I Skjoldborg sogn fødtes 1710 historikeren Jacob Langebek og i 1759 instrumentmageren Jeppe Smith.

Skjoldborg kirke

Den ret beskedne, kullede kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårnforlængelse mod vest og våben hus fra 1886 ved skibets nordside. Ved korgavlen er der et par nyere klokkepiller. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en sokkel, der delvis er skjult af jord. Norddøren, der endnu er i brug, er af den på egnen forekommende type med et forsænket tympanonfelt over en lige overligger. Syddøren er udslettet ved omsætning af murværket, men spores endnu i sokkelen.

I koret ses som indvendig niche østvinduet, og i skibets nordmur står endnu et rundbuevindue nogenlunde uændret. Flere vinduesoverliggere er indmuret i vestforlængelsens underdel. En lignende overligger er bragt til Thisted Museum. I kvadrene er der talrige forskelligt formede stenhuggerfelter, mest firkantede.

I kirkens indre, der har bjælkelofter, er væggene beklædt med tilhugne kvadre. Korbuen, hvis sokkel er skjult, har forskelligt profilerede kragsten. Vestforlængelsen, der er af samme bredde som skibet, er udvendig næsten helt beklædt med granitkvadre. Den store murtykkelse viser, at der er tale om underdelen af et sengotisk tårn. Østvæggen er fjernet, og der er senere afskilret et rum i vest under pulpituret, hvor der tidligere har været begravelse, nu varmeværk. På vestgavlen står med jernankre årstallet 1790, da der blev foretaget en istandsættelse. Våbenhuset er opført I 886 af små røde mursten i nyromansk stil ved arkitekt F. Uldall, som afløsning for en ældre bindingsværksbygning.

Inventar

Altertavlen er et moderne trærelief, Kongernes tilbedelse, af Axel Poulsen 1925. Før dette var der et maleri, Korsfæstelsen, af E. Ahmer, 1791. Alterkalken er fra 1730, oblatæsken fra 1708, givet af Bertel Langballe og Anne Lauritzdatter. Stagerne fra 1647 er givet af Iver Kaas, Ulstrup, og Sophia Krag og bærer deres graverede våben.

Den romanske granitfont er af almindelig Thybo-type, men foden afviger noget fra normen. Fadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen og med våben og initialer for Hans Arenfeldt og Anna Marsvin, 1599, samt for Claus Pors, Øllingsø og Ullerupgård og hustru Anne Arenfeldt 1652, samt Claus Herluf Pors og Dorte Kaas, 1676. Prædikestolen er et ganske smukt arbejde fra 1790’erne. Fra samme tid er et herskabspulpitur i skibets vestende. Stoleværket fra omkring 1875 har bevaret enkelte paneler fra omkring 1625. I norddøren sidder der et par fløjdøre fra slutningen af 1700-tallet. Klokken er støbt 1884 i Anker Heegaards etablissement, Frederiksværk.

Gravsten

Der er i kirken en mindetavle over faldne fra sognet 1848-50 og 1864. En romansk gravsten af granit med reliefkors er indmuret i vestforlængelsens nordmur. Desuden er der en gravsten over oberstløjtnant Erich Zacharias von Kahlen, død 1726.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 404-12.