Skyum sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift.
Skyum kirke har en altertavle fra 1638. Den var sat til side i nogle år, men blev genopstillet i 1939 og restaureret igen i 1981.
Ud mod fjorden i sognets nordøstlige del ligger Skyum Bjerge, der er et naturskønt udflugtsmål. Det lyngklædte bakkeparti når en højde af 47 m. Der er bevaret 17 gravhøje i området, men endnu flere er forsvundet i tidens løb. Højene er anlagt af et rigt folk i bronzealderen, da der i nogle af højene er fundet kostbare gravgaver som ringguld samt våben og smykker af bronze.
I sognets sydvestlige hjørne ligger Gudnæsstrand, der er en gammel ladeplads. I 1900-tallet udviklede købmandsgården sig til en moderne grovvarehandel. Efter Aksel Pedersens død i 1990 blev virksomheden to år senere overtaget af firmaet Peter P. Hedegård, Nr. Sundby.
Skyum fik brugsforening 1905, forsamlingshus 1913, fælles vandværk 1938 og frysehus 1950. Brugsforeningen blev i 1975 lagt under Koldby-Hørdum, og da afdelingen i Skyum lukkede i 1982, gik beboerne sammen om at Skyum Nærbutik ApS.
Skyum fik ny skole i 1940. Efter skolens nedlæggelse i 1970, førte bygningerne en omtumlet tilværelse, bl.a. som systue og møbellager. Bygningerne blev herefter erhvervet af Skyum Idrætsefterskole, der startede med de første elever i august 1980.
I 1970’erne blev Skyums navn kendt ud over landets grænser, idet Aage Rosendahl Nielsen på sin ejendom i Skyum Bjerge fik oprettet ”Æ Verdensuniversitet”, også kaldet N.E.C. (New Experimental College).
Folketal: 1801: 332 indb. – 1850: 587 indb. – 1901: 633 indb. –1930: 548 indb. – 1955: 490 indb. fordelt på 135 husstande.
Oldtidsminder: 24 fredede høje. 69 høje er sløjfet, heraf en stor del i Skyum Bjerge.
I sognet blev forfatteren Andreas Dolleris født i 1850.
Skyum kirke
På en højning midt i landsbyen på et bakkedrag i nærheden af Limfjordens snævring ved Vilsund ligger den blytækte kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i vest og våbenhus af nyere dato ved sydsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel. Den lidt udvidede syddør bruges stadig, mens norddøren er tilmuret og kun skimtes vestkarmen står dog på sin plads.
Oprindelige vinduer er kun bevaret i koret, hvor østvinduet ses som en niche, og nordvinduet står urørt, kun lidt udvidet i lysningen. I norddørens tilmuring er der indsat en kvader med indristet dekoration, og over dørstedet sidder der en kvader med et udhugget mandshoved. En billedkvader på skibets sydside har lavt relief med tre dyr.
I det indvendige, der har bjælkelofter, står den slanke korbue med profilerede kragsten. I sengotisk tid opførtes foran vestgavlen et tårn af gule munkesten og nogle genanvendte kvadre. Tårnrummet, der har haft en nu forsvunden krydshvælving, stod i forbindelse med skibet ved en falset, ganske svagt spidsbuet tårnbue, der nu er lukket med en tynd mur. Adgangen til mellemstokværket er over skibets loft. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne et rundbuet, falset glamhul. Murankerårstallene 1752 og 1879 hentyder til reparationer og skalmuringer. Våbenhuset af små mursten er formentlig bygget engang i 1800-tallet. Ved en istandsættelse af kirken 1939 (arkitekt J. Foged) blev der indsat en del nye vinduer. Kor og skib står med blanke kvadre, tårn og våbenhus hvidtet.
På væggene er der siden 1889 flere gange fremdraget kalkmalerispor, men bevaringstilstanden var så ringe, at de sidste rester blev fjernet 1939.
Inventar
Det romanske, kvaderbyggede alterbord med fuld granitplade, hvori der er en helgengrav, dækkes af panelværk fra omkring 1640 med portalfelter, som forneden har ejendommelige spiraler. Altertavlen er et meget naivt, billedskærerarbejde fra midten af 1600-tallet med Nadveren i storfeltet, alt sammen en efterligning af tavlen i Bedsted. Den er genopsat 1939 i stedet for et maleri, Kristus og synderinden, af A. Dorph, 1889, i samtidigt rammeværk. Alterkalken er fra omkring 1650, og de balusterformede barokstager fra samme tid.
Den romanske granitfont er af Thybo-type med bægerblade, og den udmærker sig ved på kummens overflade at have en runeindskrift, mandsnavnet »Ger«. Korbuekrucifiks fra omkring 1500. Prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet med korintiske hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er naive evangelistmalerier, vist fra 1755. I skibets vestende er der et pulpitur fra omkring 1625-50 med portalfelter, hvori der er spor af apostelbilleder. Lysekrone omkring 1730. Klokke 1885 fra Anker Heegaards etablissement, Frederiksværk. Den i 1885 omstøbte klokke var fra 1497, af Peter Hanssen Flensborg, oprindelig støbt til Hvidbjerg kirke (Refs herred). En klokke fra Skyum, støbt 1596 af Matthias Benninck, er uvist hvornår komme til Asperup kirke på Fyn.
Gravsten
Der er i kirken to Mindeplader: 1) omkring 1650 over præsten Peder Jacobsen Holsten (?) død 1654, og hustru Marina Simonsdatter – et naiv billedskærerarbejde af samme art som den tidligere altertavle; 2) Marer Jespersdatter, død 1770, og Else Rasmussen, død 1794. Gravsten over sognepræst Christoffer Hansen Bang, død 1597; 2) sognepræst Christian Lassen t I 735, ligger itubrudt under pulpituret.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 512-22.