Snedsted sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
I tårnrummet i Snedsted kirke er der mod vest indmuret en romansk gravsten. Snedsted fik egen præst i 1622, men indtil da var sognet anneks til Sønderhå-Hørsted. Én af de mere farverige præster i Snedsted var Holger Sørensen Schandorph, der var præst fra 1677 indtil sin død i 1736; i 1701 blev han beskyldt for at have forvoldt en tjenestedrengs død. Der er flere oplysninger om ham i Historisk Årbog 1986, 1987 og 1991.
I Snedsted oprettede præsten N. L. Chr. Bentzon i 1812 et skolelærerseminarium, der i 1848 blev flyttet til Ranum. I nærheden af præstegården er der rejst en mindesten for seminariet. Den kendte skolemand Christen Kold gik på seminariet 1834-36.
Snedsted blev stationsby i forbindelse med anlæggelsen af Thy-banen i 1882. I 1889 blev der opført missionshus, i 1896 andelsmejeri, og i 1904 blev Snedsted-Nørhå Sparekasse oprettet. De gamles Hjem blev opført 1952 og centralskolen 1959.
I 1944 byggede Niels Troelsgård Snedsted Bio, omdøbt nogle år senere til ”Det lille Paladium”. Han drev også Thisted Amts Rejsebio. Biografen blev nedlagt 1995.
Årup vandmølle nævnes 1414 – blev nedlagt i 1930’erne.
Folketal: 1801: 505 ind. – 1850: 992 indb. – 1901: 1309 indb. – 1930: 1653 indb. – 1955: 1913 indb. fordelt på 603 husstande. Stationsbyen havde i 1930 639 indb. og i 1955 980 indb. fordelt på 342 husstande.
Oldtidsminder: To langhøje og 56 høje er fredet. – 104 høje er sløjfet eller ødelagt.
I 1844 fødtes skolemanden og forfatteren Sigurd Müller i sognet.
Snedsted kirke
Kirken, der hegnes af gamle kampestensdiger, består af hvidkalket tårn mod vest, skib og kor med apsis samt nyere våbenhus mod syd. Dens romanske kerne (skib, kor og apsis) er af tilhugne. Begge skibets døre er bevaret, norddøren dog tilmuret siden 1718. Der er ingen sikre spor af oprindelige vinduer, men enkelte løse vinduesoverliggere er opstillet ved tårnet.
Kirken har formentlig haft romansk tårn, hvorpå talrige kvadre og profilsten i de senere bygningsafsnit tyder. Det nuværende tårn, hvidkalket og kronet af teglhængt pyramidespir, er fra omkring 1500 og har hvælvet nedre rum, der åbner sig mod skibet med en spidsbue; 1933 byggedes en tårntrappe, og taget fornyedes. Våbenhuset er opført 1883.
Inventar
Det murede alterbord har romansk granitplade med helgengrav og et forsidepanel fra omkring 1600. Altertavlen er et billedskærerarbejde fra omkring 1670 med ottekantet maleri i hovedfeltet, Nadveren, malet 1710 af J. J. Thrane. Firkløverformet font af granit med messingfad fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Et korbuekrucifiks med sidefigurer fra omkring 1500 er nu anbragt på skibets nordside. Prædikestolen er i renæssance fra 1603 (malet årstal) og i felterne malede brystbilleder, Kristus og evangelisterne. Af det gamle stoleværk er talrige gavle bevaret fra tiden 1680-90; fra samme tid en degnestol, nu ved orgelet. Klokken er omstøbt 1893 i Århus. Kirken blev istandsat og altertavlen nystafferet 1933 (arkitekt Jens Foged).
Gravsten
En romansk gravsten er indmuret indvendig i tårnrummets vestvæg.
Litteratur: Danmars Kirker. XII. 471-81.