T

Thisted, Thisted landsogn, Tilsted, Torsted, Tved og Tømmerby Sogn

Thisted sogn

Thisted blev købstad omkring år 1500. I et brev fra 1524 bekræftede kongen Thisteds købstadsrettigheder. Derfor regnes byens alder som købstad fra det år – der blev således fejret 475 års jubilæum i 1999. I dag betyder disse rettigheder ikke noget, men engang var de af stor betydning for en by. En købstad havde eneret på handel i et større område. Det betød, at bøndernes eventuelle overskud af landbrugsprodukter skulle sælges i byen, enten ved markeder eller gennem en købmand.

I slutningen af 1600-tallet blev Thisted kendt over det ganske land for en sag om djævlebesættelse. Præsten mente, at nogle kvinder var besat af djævelen, og han foretog djævleuddrivelse i Thisted kirke.

I 1840 fik Thisted havn, og det fik stor betydning for byens udvikling. Da Thisted Arbejderforening blev oprettet i 1866, var det Danmarks første brugsforening. I 1882 fik Thy-banen endestation i Thisted.

Thisted Museum blev oprettet i 1903, og efter Spangbergs død i 1939 flyttede museet ind i hans private villa ved Store Torv. Biblioteket flyttede ind i nye lokaler på Tingstrupvej i 1938. Et af byens vartegn er Thisted-pigen, der er udformet af Henning Wienberg Jensen. I bøgerne THISTED KØBSTADS HISTORIE er der mange oplysninger om Thisted.

Folketal: 1801: 1068 indb. – 1850: 2343 indb. – 1901: 6072 indb. – 1930: 8046 indb. – 1955: 8935 indb. fordelt på 3164 husstande. Medregnes forstæderne Dragsbæk, Torp og Tingstrup, så var indbyggertallet i 1955 på 10.360 indbyggere fordelt på 3615 husstande.

Af berømtheder født i Thisted kan nævnes: Forfatteren Jørgen Friis (født 1684), geografen Malthe Conrad Bruun (1775), højskolemanden Christen Kold (1816), politikeren Edvard Neergaard (1821), skibsbyggeren H. D. Bendixsen (1842), forfatteren J. P. Jacobsen (1847), grafikeren P. Tom-Petersen, maleren Marius Hammann (1879), forfatteren Søren Hallar (1887).

Thisted landsogn

Thisted landsogn er ganske speciel ved at bestå af to adskilte dele og ved ikke at have nogen kirke (Thisted kirke benyttes). Den vestlige del af sognet består af Tingstrup, en del af Dragsbæk og Torp, mens Fårtoft udgør den østlige del af sognet. Her ligger den smukke Eshøj plantage.

Thisted landsogn byggede kommunekontor i 1949 på Toftevej. Tingstrup skole blev bygget som centralskole i 1954 og er senere udvidet flere gange. Ved skolen findes en genforeningssten, rejst 1920. I den gamle Tingstrup skole har Thisted Friskole nu til huse. Som ganske unge (i 1831) var højskoelmanden Christen Kold omgangslærer i Fårtoft.

Navnet Kappelstensvej vidner om, at der i området ved Dragsbæk har ligget et kapel engang i middelalderen. Her har i øvrigt også været en vandmølle (nævnt 1662).

Folketal: 1801: 241 indb. – 1850: 341 indb. – 1901: 582 indb. – 1930: 856 indb. – 1955: 1500 indb. fordelt på 473 husstande.

Oldtidsminder: Sognet har ved vandtårnet et af egnens flotteste oldtidsminder, nemlig Langdyssen, der af arkæologer betegnes om en langhøj fra bronzealderen. Her har der også været en hellig kilde. I sognet findes des desuden 7 fredede gravhøje, heraf de store Eshøj og Drengshøj. 43 høje er sløjfet eller ødelagt.

I sognet fødtes 1866 forretningsmanden, politikeren og diplomaten Poul Nørgaard.

Tilsted sogn

Sognet har navn efter den landsby, der er vokset op i nærheden af Tilsted kirke. Men sognet består også af Silstrup og en del af Dragsbæk, så en del af sognet opfattes i dag som tilhørende Thisted by. Sognets område ud mod Limfjorden indbefatter klinten Silstrup Hoved, der er kendt for sine forekomster af moler.

Under besættelsen anlagde tyskerne Dragsbæklejren, en søflyvestation med barakker og lazaret. Efter befrielsen i 1945 var der flygtninge, og senere blev stedet til alderdomshjem og hjemsted for Nordjyske CF-kolonne. I Silstrup ligger Statens forsøgsgård.

Folketal: 1801: 210 indb. – 1850: 264 indb. – 1901: 385 indb. – 1930: 446 indb. – 1955: 706 indb. fordelt på 197 husstande.

I Tilsted har der ligget en vandmølle (nævnt 1568) – se Historisk Årbog 1956, side 23-33. Sognet har også haft en hellig kilde, Gråkilde.

Oldtidsminder: To langhøje og 5 høje, hvoraf to er sammenbygget til Bavnehøj. Sløjfet er 51 gravhøje og jættestuen Kathøj.

Torsted sogn

Torsted har to kirker. Sognekirken – Torsted kirke – er en romansk kirke fra middelalderen, mens frimenighedskirken er opført 1906. Torsted frimenighed var indtil 1926 en filial af frimenigheden på Mors. Folk fra frimenigheden oprettede Torsted Friskole, der eksisterer endnu.

I mange år havde Torsted skole Torsten Balle som lærer. Han har haft stor betydning for udforskningen af lokalhistorien i Thy. Han tog i 1966 initiativ til oprettelsen af Byhistorisk Arkiv i Thisted og ledede det til sin død i 1979.

Folketal: 1801: 150 indb. – 1850: 193 indb. – 1901: 296 indb. – 1930: 313 indb. – 1955: 279 indb. fordelt på 70 husstande.

Oldtidsminder: 24 fredede gravhøje og to langdysser, der er uden kamre. En langdysse, en langhøj og 37 høje er sløjfet.

Klatmøllevej har navn efter Torsted Klatmølle, der blev anlagt 1650, men nu er nedrevet.

Tved sogn

Sognet har været plaget af sandflugt mod vest, hvor klitterne nåede helt ind til Tved kirke. Nu dækkes området af Tved plantage. Mod øst er der udstrakte eng- og mosearealer, hvor den ejendommelige, firkantede bakke, ”Gasbjerg” er en geologisk sjældenhed. I stenalderen var det en ø omgivet af stejle skrænter.

Bebyggelsen nord og syd for kirken betegnes som henholdsvis Nørby og Sønderby. På thybomål omtales Tved sogn som ”Tveds”, der er en sammentrækning af de to ord.

Folketal: 1801: 252 indb. – 1850: 336 indb. – 1901: 341 indb. – 1930: 481 indb. – 1955: 344 indb. fordelt på 89 husstande.

Oldtidsminder: Der er 8 fredede gravhøje, hvor den store ”Kumlhøj” ved Sønderby når en højde af 46 m over havets overflade.

Ved den nu nedlagte Ballerum skole var forfatteren Edvard Søderberg lærer 1897-1903. I skolen blev forfatteren Erik Aalbæk Jensen født i . Ballerum skole blev nedlagt i 1958.

Tømmerby sogn

Sognets kirke er Tømmerby kirke, og præstegården blev i 1955 indrettet i den nedlagte skole i Kærup. I Tømmerby ligger desuden skolen, der er taget i brug i 1946.

Den største by i sognet er nu Frøstrup, der voksede op som stationsby, efter at jernbanen fra Thisted til Fjerritslev åbnede i 1904. I 1930 var der 257 indbyggere i Frøstrup, og i 1955 var der 385 indbyggere fordelt på 126 husstande.

Frøstrup fik forsamlingshus i 1907, missionshus i 1908 og apoteket 1917. Alderdomshjemmet kom til i 1919 og er senere udvidet flere gange. Det hedder i dag ”Trye” og har navn efter gården ”Try”, der ikke eksisterer mere.

I 1896 startede andelsmejeriet ”Kaphøj”, der i starten var mejeri for hele Hannæs, men i 1911 kom der konkurrence fra mejeriet ”Hannæs” i Vesløs. ”Kaphøj” blev nedlagt i 1983.

Oldtidsminder: Der er 14 fredede gravhøje, mens 48 er sløjfet. Blandt de største høje er ”Tornhøj”, ”Kaphøj” og ”Ålhøj”. I sognet ligger også den kendte vikingegravplads i Højstrup.

Gården Selbjerggård bør fremhæves for sin historie.

Folketal i sognet: 1801: 540 indb. – 1850: 711 indb. – 1901: 854 indb. – 1930: 961 indb. – 1955: 1169 indb. Fordelt på 353 husstande.

I sognet fødtes 1843 maskiningeniøren Imm. Gottlob.

Op