Tømmerby sogn, Vester Han herred, Thisted amt, Aalborg stift
Sognets kirke er Tømmerby kirke, og præstegården blev i 1955 indrettet i den nedlagte skole i Kærup. I Tømmerby ligger desuden skolen, der er taget i brug i 1946.
Den største by i sognet er nu Frøstrup, der voksede op som stationsby, efter at jernbanen fra Thisted til Fjerritslev åbnede i 1904. I 1930 var der 257 indbyggere i Frøstrup, og i 1955 var der 385 indbyggere fordelt på 126 husstande.
Frøstrup fik forsamlingshus i 1907, missionshus i 1908 og apoteket 1917. Alderdomshjemmet kom til i 1919 og er senere udvidet flere gange. Det hedder i dag ”Trye” og har navn efter gården ”Try”, der ikke eksisterer mere.
I 1896 startede andelsmejeriet ”Kaphøj”, der i starten var mejeri for hele Hannæs, men i 1911 kom der konkurrence fra mejeriet ”Hannæs” i Vesløs. ”Kaphøj” blev nedlagt i 1983.
Oldtidsminder: Der er 14 fredede gravhøje, mens 48 er sløjfet. Blandt de største høje er ”Tornhøj”, ”Kaphøj” og ”Ålhøj”. I sognet ligger også den kendte vikingegravplads i Højstrup.
Gården Selbjerggård bør fremhæves for sin historie.
Folketal i sognet: 1801: 540 indb. – 1850: 711 indb. – 1901: 854 indb. – 1930: 961 indb. – 1955: 1169 indb. Fordelt på 353 husstande.
I sognet fødtes 1843 maskiningeniøren Imm. Gottlob.
Tømmerby kirke
En af Hanherredernes og hele landsdelens interessanteste kirker er den store kvaderstenskirke i Tømmerby, der ligger ensomt tæt ved kystbrinken mod de nu udtørrede Limfjords-vejler og med en pragtfuld udsigt over de grønne engdrag. En stedlig tradition siger, at den har været indviet til Erik Ejegods dronning Bodil, men der kan dog ikke være tvivl om, at dens værnehelgen i katolsk tid var den engelske helgen Skt. Botulf, der netop i det nordlige Jylland har været genstand for dyrkelse. Kirken har været en såkaldt fjerdingskirke, hvilket betyder, at den har været tingsted for Hannæs, og dens mange, interessante billedkvadre har givet anledning til en blomstrende sagndannelse om den mærkelige bygning.
Den anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilføjelser: et højt tårn mod vest og et våbenhus mod nord. Den romanske bygning er opført af granitkvadre. Apsidens store vindue har en kraftig, leddelt karmprofil, og i dens rundmur sidder der seks store billedkvadre af ypperlig kvalitet. Vinduet flankeres af to stærkt fremspringende mandshoveder, det ene bredt og lavpandet, det andet slankt og fornemt formet – det er det, Poul Nørlund har kaldt »aristokraten«. De fire andre billedkvadre viser i relief en hjort, der forfølges af en hund, en hornblæsende, spydbevæbnet jæger med hund, en løve med menneskehoved samt en hane med dragehale – folketroens »basilisk«.
En præstedør er i ny tid brudt i korets sydmur. Koret har mod sædvane haft fire vinduer, hvoraf de tre endnu er bevaret, de to mod nord åbne, det tredje som indvendig niche i sydvæggen. Skibet har tre oprindelige vinduer mod nord, medens sydsidens alle er forsvundet. Den endnu åbne norddør har et tympanonfelt, hvori der er et relief af en drage. Syddøren, der står som firkantet niche, er udvendig næsten helt forsvundet. Dens tympanon med gudslam er nu i Lild kirke.
I det indre har apsis halvkuppelhvælv af kampesten. I apsisbuen er i gotisk tid opført en skillevæg. Omkring 1500 indbyggedes i koret et otteribbet krydshvælv, og i vest tilføjedes et kraftigt tårn med spids tåmbue og otteribbet krydshvælv i det senere afskilrede underrum. Delvis indbygget i nordmuren står et trappehus med fladbuede døre og en spindeltrappe til mellemstokværket. De dobbelte glamhuller er rundbuede, og af kamtakgavlene har østgavlen bevaret sine syv. Våbenhuset fra samme tid er i det ydre meget ommuret. Indvendig har det fladbuede vægnicher. I kor og skib er der hvert sted et sengotisk falset spidsbuevindue, mens de øvrige er fra senere tid. En højtsiddende fladbuet niche i skibets nordvæg er måske spor af indgang til et pulpitur.
I apsishvælvet har tidligere været spor af romansk kalkmaleri.
Inventar
Romansk alterbord af sjælden type med stor stenplade på fire søjler, de forreste ottekantede over firkantede baser, de bageste runde. I bordpladen er der en helgengrav af vanlig type. Altertavlen er et landligt arbejde fra omkring 1600-10 med fire søjler og korsfæstelsesmaleri i storfeltet og våben for Peder Marsvin og Regitze Sophie Holgersdatter (Reedtz). Kalk fra 1698 af Hans Clausen, Ålborg. Høje alterstager omkring 1590. På alteret blykrucifiks fra kiste. Et regnebræt til tælling af nadvergæster er i Nationalmuseet.
Romansk granitfont med halvkuglekumme og morsom fremstilling på foden, en illustration til fablen om storken og ræven. Det gamle fad af tin fra 1697 hænger i apsis. Prædikestol fra begyndelsen af 1600-tallet af samme snedker som altertavlen. Brudeskammel fra 1748, foræret af degnen Søren Læth. Klokke 1487.
Gravsten
Mindeplader: 1) provst Peder Pedersen Clementin, død 1721, grå kalksten; 2) sognepræst Henrik Nielsen Jespersen, død 1756, trætavle; 3) provst Thomas Praem, død 1774, og hustru, trætavle med figurmaleri og lang indskrift.
Gravsten: 1) romansk, omkring 1200, af ejendommelig form, som minder om en romansk korsarm, med mandshoved og oprakt højrehånd, der på latin forklares som »Guds højre« 2) romansk, formet som ottekantet ornamenteret pille, der over et tønde. formet led afsluttes af kugle; 3) sognepræst Alexander Nielsøn Chrystalsin, død 1705; 4) sammes tre sønner og en brodersøn. Kisteplade over Else Catrine Wold, død 1799, af bly. Under tårnet har været en begravelse for familien Praem. Fra et gravgitter et topstykke fra 1721 med initialer for Peder Pedersen Clementin.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 164-82.