V

Vang, Vester Vandet, Vestervig, Villerslev og Visby Sogn

Vang sogn

I våbenhuset til Vang kirke står en runesten, som er ført hertil fra Sjørring. På grund af sandflugt blev Tvorup kirke 1794 nedrevet og henligger nu som en ruin, der er én af egnens seværdigheder. Samtidig blev Tvorup sogn nedlagt og kom ind under Vang sogn. En del bebyggelser er også forsvundet, og der har engang været tre vandmøller. I dag rummer sognet store arealer med klitplantager.

Vang sø er næsten udtørret, og Tvorup sø er helt tørlagt. En del af den udtørrede Sjørring sø hører til sognet, bl.a. gården Egebaksande. Bygningerne til den nuværende Færgegård ligger på en tidligere ø i den udtørrede sø, hvor Diernæs voldsted også er placeret.

Sognet fik andelsmejeri i 1898, og i Vangså blev der opført missionshus i 1904. Den nedlagte Vang-Tvorup centralskole fungerer nu som magasin og arkæologisk afdeling for Museet for Thy og Vester Hanherred.

Folketal: 1801: 382 indb. – 1850: 495 indb. – 1901: 726 indb. – 1930: 783 indb. – 1955: 691 indb. fordelt på 195 husstande.

Oldtidsminder: 34 fredede rundhøje og to langhøje. En langhøj, 3 langdysser og 58 høje er forsvundet.

I 1813 blev naturforskeren Japetus Steenstrup født i Vang, hvor faderen var præst.

Vester Vandet sogn

På et standur i Vester Vandet kirke findes et sjældent billede af et skib, som blev brugt til skudehandelen, som især foregik mellem Klitmøller og Sydnorge. Uret blev i 1754 givet til kirken af nogle skudeejere fra Klitmøller.

Klitmøller bestod i begyndelsen af 1600-tallet af tre vandmøller og nogle få huse. Møllerne er stadig bevaret i navnet, men ellers forandrede meget sig med skudehandelen. Klitmøller var indtil anlæggelsen af Hanstholm Havn én af de store fiskepladser i Thy. I dag besøges stedet af mange windsurfere. I 1930 boede der 674 mennesker i Klitmøller, og i 1955 var der 471 indbyggere fordelt på 137 husstande.

I 1871-72 blev der bygget en filialkirke i Klitmøller, og i 1981 blev Klitmøller flyttet fra Vester Vandet sogn til Hansted sogn.

Allerede i 1555 klages der over sandflugten i Vester Vandet, men Vandet Sø var dog en redning for en del af sognet, idet søen virkede som en spærring for sandet. En del af sognet er nu dækket af klitplantager. Vandet Sø er en karstsø, der er dannet i huller, som er skabt på grund af sammensynkninger i kalkundergrunden.

Vester Vandet fik i 1960 centralskole. Skolen er nedlagt, men folk samles stadigvæk i den tilhørende sognegård.

Folketal: 1801: 575 ind. – 1850: 712 indb. – 1901: 777 indb. – 1930: 949 indb. – 1955: 1001 indb. fordelt på 282 husstande. Det skal her bemærkes, at Klitmøller indtil 1981 var en del af sognet.

Oldtidsminder: 44 fredede gravhøje, hvoraf de 10 ligger i en smuk gruppe nord for kirken og landevejen – Edshøj er den største, og derfor benævnes højgruppen som Edshøjene. I sognet er der udgravet to urnegrave fra omkring 1200 f. Kr., hvilket er de ældste urnegrave i Danmark.

Den kendte, ”kloge” kone fra Nors, Stine Kudsk, blev født i Vester Vandet i 1809.

Vesløs sogn

Af de gamle, romanske kirker i Vester Hanherred er Vesløs kirke den eneste, der ikke har et tårn (en kullet kirke).

Vesløs sogn var i flere hundrede år domineret af herregården Vesløsgård. I 1904 kom jernbanen til Vesløs, og i 1910 blev gården udstykket. På herregårdens jorder voksede stationsbyen op. I 1904 fik byen kro, 1911 frimenighedskirke, 1916 missionshus, 1918 brugsforening og 1952 alderdomshjemmet ”Stenhøj”.

I 1914 fik Vesløs en ny skole, der blev udvidet allerede i 1919. Senere er skolen moderniseret og udvidet flere gange. I 1958 blev skolen centralskole med realafdeling. I tilknytning til skolen blev Hannæs Hallen opført i 1973. Her blev der i slutningen af 70’erne anlagt en ny sportsplads. Hannæs idrætsforening blev oprettet i 1938 med hjemsted i Vesløs.

Andelsmejeriet ”Hannæs” blev oprettet i Vesløs 1911 (lukket 1969).

Folketal i sognet: 1801: 167 indb. – 1850: 300 indb. – 1901: 380 indb. – 1930: 644 indb. – 1955: 715 indb. fordelt på 206 husstande.

Oldtidsminder: Der er 9 fredede gravhøje samt en langhøj på Højbjerg (35 m). Selv om voldstedet Helledis ikke er fra oldtiden, men fra middelalderen, så er det alligevel én af egnens historiske seværdigheder.

I Vesløs sogn fødtes 1594 Gregers Krabbe, der blev statholder i Norge, samt stednavneforskeren S. K. Amtoft (født 1886).

Vigsø sogn

Vigsø kirke udmærker sig ved at være bygget af kalksten (limstensflager) blandet med kampesten og flintknolde. Allerede i 1555 havde sandflugt ødelagt sognet så meget, at præsten foreslog at nedlægge Vigsø kirke. Så vidt kom det dog ikke.

I 1600- og 1700-tallet var Vigsø en vigtig landingsplads for den såkaldte skudefart, hvor man især sejlede korn til Norge, hvor man hentede træ og jern.

Vigsø blev i 1882 forsynet med en raketstation.

Folketal: 1801: 209 indb. – 1850: 201 indb. – 1901: 226 indb. – 1930: 235 indb. – 1955: 196 indb. fordelt på 53 husstande.

Oldtidsminder: 8 fredede gravhøje, heraf én på kirkegården, mens 18 høje er forsvundet. Ved Bjerre er der i skrænten ud mod den gamle søbund fundet spor i kridtlagene efter flintminer, hvor man i stenalderen har gravet efter flint.

Vestervig sogn

Vestervig kirke er Nordens største landsbykirke, fordi den i 1100-tallet blev bygget som en del af et kloster. Vestervig havde også en sognekirke, Skt. Thøgers kirke, der lå ca. 200 m nordvest fra den nuværende kirke. Efter reformationen i 1536 blev klosterkirken ny sognekirke, og materialer fra Skt. Thøgers kirke blev efterhånden brugt andre steder (de sidste kvadersten forsvandt 1752). Ved en udgravning i 1939 konstaterede man, at der var tale om en korskirke.

Vestervig kloster tilhørte augustinermunkenes orden. Klosteret blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536, og kongen overtog klosteret og de mange jorbesiddelser. Den sidste provst på klosteret blev kongens lensmand. Jordbesiddelserne bestod i 1568 af 316 gårde, 44 små gårde (bol), 118 huse og 3 møller. Omkring 100 år senere kom klosteret i privat eje.

Klosterbygningerne blev nedbrudt i 1660’erne af ejeren Jochum Irgens. Han byggede en ny, trefløjet bygning, som imidlertid brændte 1703. En mere simpel bygning blev herefter rejst, men 1732-33 opførte Jens Moldrup en ny, prægtig hovedbygning. Den blev nedrevet 1839-40, fordi gården var blevet delt i to: Overgård og Nedergård.

Helt frem til 1800-tallet har Thy’s største marked været afholdt ved kirken. Vestervig var tidligere den førende by i Sydthy. Det ændrede sig først, da Hurup blev stationsby i 1882 og derefter voksede hurtigt.

Vestervig fik nyt tinghus 1833, amtssygehus i 1853 – det fungerer i dag som genoptræningscenter. Andelsmejeri 1887, missionshus 1900, teknisk skole i 1915.

Krik udviklede sig i 1900-tallet til en betydelig ladeplads med statshavn og savskæreri.

I begyndelsen af 1900-tallet blev ”Thycyklen” fremstillet i Vestervig.

Folketal: 1801: 1029 indb. – 1850: 1823 indb. – 1901: 2209 indb. –1930: 2367 indb. – 1955: 2472 indb. fordelt på 686 husstande – heraf boede 704 i Vestervig by.

Oldtidsminder: Sammen med Ydby er Vestervig det sogn i Thy med flest gravhøje. 115 høje er fredet, mens 244 høje er sløjfet.

Nord for kirken er der mulighed for at se en del af en jernalderlandsby, der blev udgravet af Nationalmuseet i første halvdel af 1960’erne.

Villerslev sogn

Under istandsættelse af Villerslev kirke blev der i 1973 fundet velbevarede fragmenter af kalkmalerier fra omkring år 1600.

Fra nordøst mod sydvest i sognet strækker der sig en bakkeryg med en række højdepunkter som Vibbersbakke høje og Stærhøj (40 m). Mod øst skyder Gudnæs sig ud i Limfjorden.

I Villerslev var der 1868-76 et børnehjem for forsømte børn, oprettet af lærer Niels Chr. Hove og hustru (se Historisk Årbog 1916).

I 1886 blev der oprettet mejeri, der i 1901 blev andelsmejeri. Sammen med mejeriet i Morup Mølle var mejeriet det første i Thy. Missionshuset blev opført i 1901 og forsamlingshuset i 1905.

Villerslev fik centralskole i 1961, men skolen er nedlagt nu, og kommunen har indrettet Sydthy Produktionsskole.

Folketal: 1801: 287 indb. – 1850: 411 indb. – 1901: 561 indb. –1930: 567 indb. – 1955: 528 indb. fordelt på 142 husstande.

Oldtidsminder: To langhøje og 26 høje er fredet, mens en langhøj og 113 høje er sløjfet.

Visby sogn

Mod syd grænser sognet op til Visby å. Omkring åens udmunding i det inderste af Visby bredning har der været ladeplads, men magasinbygningerne lå på den anden side af åen og dermed i Heltborg sogn.

Tæt ved Visby kirke ligger præstegården, hvis have er fredet. Pæstegårdens vandmølle nævnes 1555, men blev lagt øde 1675-79.

Visby fik ny centralskole i 1955. Da skolen blev nedlagt i 1970, blev der indrettet vandrehjem. Vandrehjemmet flyttede ud i 1987, og bygningerne blev året efter overtaget af Sydthy Friskole.

Folketal: 1801: 145 indb. – 1850: 202 indb. – 1901: 214 indb. –1930: 213 indb. – 1955: 206 indb. fordelt på 49 husstande.

Oldtidsminder: Langhøjen Dåsen (96 m) er fredet sammen med 27 høje. To langhøje og 102 høje er sløjfet.

Op