Vang Sogn

Vang sogn, Hundborg herred, Thisted amt, Aalborg stift

I våbenhuset til Vang kirke står en runesten, som er ført hertil fra Sjørring. På grund af sandflugt blev Tvorup kirke 1794 nedrevet og henligger nu som en ruin, der er én af egnens seværdigheder. Samtidig blev Tvorup sogn nedlagt og kom ind under Vang sogn. En del bebyggelser er også forsvundet, og der har engang været tre vandmøller. I dag rummer sognet store arealer med klitplantager.

Vang sø er næsten udtørret, og Tvorup sø er helt tørlagt. En del af den udtørrede Sjørring sø hører til sognet, bl.a. gården Egebaksande. Bygningerne til den nuværende Færgegård ligger på en tidligere ø i den udtørrede sø, hvor Diernæs voldsted også er placeret.

Sognet fik andelsmejeri i 1898, og i Vangså blev der opført missionshus i 1904. Den nedlagte Vang-Tvorup centralskole fungerer nu som magasin og arkæologisk afdeling for Museet for Thy og Vester Hanherred.

Folketal: 1801: 382 indb. – 1850: 495 indb. – 1901: 726 indb. – 1930: 783 indb. – 1955: 691 indb. fordelt på 195 husstande.

Oldtidsminder: 34 fredede rundhøje og to langhøje. En langhøj, 3 langdysser og 58 høje er forsvundet.

I 1813 blev naturforskeren Japetus Steenstrup født i Vang, hvor faderen var præst.

Vang kirke

Kirken er en anselig bygning bestående af romansk apsis, kor og skib med våbenhus mod nord fra 1794-95. Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og grundplanen er påfaldende skæv. Apsis har bag alteret et lavtsiddende romansk vindue under en billedkvader med mandshoved i relief, antagelig et Kristus-billede med korsglorie. I kirkens nordside, der nu er vinduesløs, er der spor af tilmurede romanske vinduer, et i koret og et i skibet. Begge de oprindelige portaler er bevaret, den sydlige tilmuret, mens den nordlige stadig er i brug, dækket af et våbenhus, der er opført 1794 eller 95 af granitkvadre blandt andet fra den nedbrudte Torup kirke. Ved apsiden stod tidligere et par i 1868 opførte klokkepiller, nedbrudt 1958, da et nyt klokkestativ rejstes ved skibets vestgavl.

Kirken er gentagne gange istandsat; en indskrift, indridset i skibets bjælkeloft, hentyder til en istandsættelse 1794 (vistnok af tagværket og våbenhuset), bekostet af Anders Tøfting og Kirstine Marie Willemoes til Vester Diernæs (St. Diernæs); endvidere 1880 (nyt hvælv i apsis) og 1958, da der blev lagt nyt gulv af røde munkesten, og murene indvendig og udvendig blev restaureret, og et nyt klokkestativ blev rejst ved vestgavlen (arkitekt Jens Foged).

Inventar

Altertavlen er et maleri, Den korsfæstede Kristus, signeret A. Chr. Andersen 1920, fra omkring 1640. Den romanske font af granit har evangelisternes navne indristede på den øvre rand og et lille løverelief på kummen. Et korbuekrucifiks fra omkring 1400, svarende til det i Sjørring kirke, lå tidligere på loftet, men er 1958 restaureret og ophængt på skibets sydrnur. Den enkle prædikestol med evangelistmalerier i arkadefelterne er fra tiden omkring 1600. Stolestader fra samme tid. På loftet har stået en gammel ligbåre. Klokken er omstøbt 1919 af en ældre fra 1597, vist af Hans Siop, Hamburg.

Gravsten

På skibets nordvæg hænger to Mindeplader, det ene over sognepræst Hans Nielsen Bang, død 1754, og hustru, opsat 1727, det andet over »den for erfarenhed i kirurgien vidtberømte« Mads Lauritzen Vang, død 1761. Under koret findes en hvælvet begravelse, antagelig indrettet omkring 1600; heri henstod tidligere en del kister for provst Adrian Brøndlund, død 1692, og familie, nu nedgravet under kryptens gulv, mens de hertil hørende kistebeslag er samlet og ophængt under orgelpulpituret på vestvæggen. I våbenhuset står en runesten, den såkaldte Sjørringsten, rejst af Åse over hendes ægtefælle Ømunde, hirdmand hos Finulv.

Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 419-28.