Vester Vandet sogn, Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
På et standur i Vester Vandet kirke findes et sjældent billede af et skib, som blev brugt til skudehandelen, som især foregik mellem Klitmøller og Sydnorge. Uret blev i 1754 givet til kirken af nogle skudeejere fra Klitmøller.
Klitmøller bestod i begyndelsen af 1600-tallet af tre vandmøller og nogle få huse. Møllerne er stadig bevaret i navnet, men ellers forandrede meget sig med skudehandelen. Klitmøller var indtil anlæggelsen af Hanstholm Havn én af de store fiskepladser i Thy. I dag besøges stedet af mange windsurfere. I 1930 boede der 674 mennesker i Klitmøller, og i 1955 var der 471 indbyggere fordelt på 137 husstande.
I 1871-72 blev der bygget en filialkirke i Klitmøller, og i 1981 blev Klitmøller flyttet fra Vester Vandet sogn til Hansted sogn.
Allerede i 1555 klages der over sandflugten i Vester Vandet, men Vandet Sø var dog en redning for en del af sognet, idet søen virkede som en spærring for sandet. En del af sognet er nu dækket af klitplantager. Vandet Sø er en karstsø, der er dannet i huller, som er skabt på grund af sammensynkninger i kalkundergrunden.
Vester Vandet fik i 1960 centralskole. Skolen er nedlagt, men folk samles stadigvæk i den tilhørende sognegård.
Folketal: 1801: 575 ind. – 1850: 712 indb. – 1901: 777 indb. – 1930: 949 indb. – 1955: 1001 indb. fordelt på 282 husstande. Det skal her bemærkes, at Klitmøller indtil 1981 var en del af sognet.
Oldtidsminder: 44 fredede gravhøje, hvoraf de 10 ligger i en smuk gruppe nord for kirken og landevejen – Edshøj er den største, og derfor benævnes højgruppen som Edshøjene. I sognet er der udgravet to urnegrave fra omkring 1200 f. Kr., hvilket er de ældste urnegrave i Danmark.
Den kendte, ”kloge” kone fra Nors, Stine Kudsk, blev født i Vester Vandet i 1809.
Vester Vandet kirke
Ikke langt fra brinken til Vandet Sø ligger Vester Vandet kirke, der både i kraft af sin sjældne grundplan og sit rige inventar udmærker sig frem for de fleste andre af landsdelens kirker. Den er indviet til Skt. Nicolaus af Myra, og er en ejendommelig romansk langhusbygning med apsis samt et våbenhus mod syd fra 1833. Den romanske granitkvaderkirke har en usædvanlig, dog næppe oprindelig grundplan, idet den store apsis slutter sig direkte til langhuset, uden at koret i det ydre er markeret, en plan, der ellers kun findes i Bjergby på Mors og Bur kirke i Ringkøbing amt.
Syddøren er i brug, noget omdannet, mens den tilmurede norddør spores. De oprindelige vinduer er alle fjernet, og kun apsidens østvindue spores svagt. En del vinduessten ligger i stenbroen omkring murfoden. En del kvadre med stenhuggerfelter ses. Det nuværende våbenhus fra 1833 er trådt i stedet for et ældre af bindingsværk. En klokkekam over vestgavlen opsattes 1905 i stedet for den tidligere klokkestabel af strandingstømmer.
I korbuen er 1923 fremdraget sparsomme rester af en kalkmalet dekoration fra omkring 1550-75, som nu står stærkt suppleret og nymalet (ved Johs. Th. Madsen).
Inventar
Det romanske alterbord af granit består af tre dele: en skråkantet sokkel, en terningformet pille og en stor stenplade, som har helgengrav. Altertavlen fra 1882, tegnet af F. Uldall og udført af snedker Skaarup, består af en egetræsbue over et krucifiks af Fjeldskov. Af en lutheransk fløjtavle fra omkring 1600 er der i Thisted Museum malerier fra 1746: Nadveren, Korsfæstelsen og Himmelfarten, samt enkelte andre dele. Kalk 1841, disk 1644 med våben og initialer for Niels Harbou og hustru Anne Lauridsdatter Lunov. Sygekalk 1784. Stager 1577 med våben og navn: Niels Krabbe.
Romansk granitfont, Thybo-type, stærkt ophugget. Kobberfad 1712. Korbuekrucifiks fra omkring 1400-50. Prædikestol i barok 1690, svarende til den i Hunstrup, givet af Peder Bendixen til Vandetgård og Poul Olufsen i Klitmøller. Præstestol og degnestol omkring 1759, skabsformet og med pietistiske malerier. Et stort standur fra 1754, bekostet af skippere og skudeejere i Klitmøller, står i skibet. I vestenden et pulpitur fra 1694 med morsomme malerier af Chr. Sørensen i Ringkøbing. Det benyttedes oprindelig kun af beboerne i Klitmøller. En lysekrone fra 1552 er i Nationalmuseet, og en kopi er ophængt i kirken. En anden lysekrone er fra 1744, ophængt til minde om Berthel Langballe og Bodil Marie Stampe. Fregatrigget skib fra omkring 1800. Klokke 1469, muligvis af støberen Klaves.
Gravsten
Mindeplade over provst Peder Knudsen Riber, død 1765, og to hustruer. Gravsten: 1) 1576, figursten over Kjeld Krabbe, død 1550, og Susanne Lykke. Arbejde fra Gert van Groningens værksted i Århus; 2) omkring 1625 med sekundær indskrift over provst Nicolaj Eeg, død 1819; 3) omkring 1700-25, udslidt indskrift; 4) Michel Michelsøn Langballe, død 1711, og hustru Ane Mariche Bertelsdaatter,død 1699; 5) omkring 1775 med tomt skriftfelt. Desuden en del gravsten fra 1800-tallet.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 268-85, 1051.
Klitmøller kirke
Østligt i den spredte fiskerby og tydeligt vejrbidt af det barske klima ligger filialkirken i Klitmøller, der er opført 1871-72 efter tegninger af murermester Hyldahl i Thisted. Den røde mursteusbygning består af kor og skib med våbenhus i syd, alt i nygotiske stilformer og med glatte kamtakgavle.
Inventar
Altertavlen har et maleri, udført og skænket af dronning Louise – Kristus stiller stormen. Den blev istandsat 1922 på Christian Xs og dronning Alexandrines bekostning og fik da en ny ramme, udført af Rud. Petersen, der også har udskåret prædikestolen og stoleværker. Et par kraftige messingstager fra 1589 stammer fra Thisted kirke, hvortil de blev skænket af Anders Nielsen og hans hustru Maren Gris. Også dåbsfadet, der er nederlandsk fra omkring 1650 med fremstilling af Syndefaldet, er kommet fra Thisted kirke. Klokken er ophængt i en svær tømret klokkestabel sydvest for bygningen.
Gravsten
På kirkegården er der et monument for barken Sleipners besætning og fire fiskere, der druknede i november 1892, samt mindesten over 12 mænd, der krigsforliste 1944.