Ørum sogn, Hassing herred, Thisted amt, Aalborg stift
Karakteristisk for Ørum kirke er tårnet, der er skalmuret med små, røde mursten.
Ørum var tidligere et magtcentrum for kongemagten, idet kongens lensmand indtil 1661 boede på kongsgården Ørum slot. Godset ejede i 1568 ikke mindre end 396 gårde og huse spredt over hele Thy. Efter 1685 tilhørte gården slægten Klingenberg, der i 1738 solgte den til Moldrup på Vestervig kloster.
Gården Gammel Ørum er, hvad der er tilbage af den gamle kongsgård. De gamle jordbesiddelser er solgt fra, og Ny Ørum blev skilt fra i midten af 1800-tallet. Oprindelig lå Ørum i engen sydvest for den nuværende gård. I 1500- og 1600-tallet var der tale om en 4-fløjet bindingsværksgård, som blev nedbrudt ca. 1748. Tilbage er to banker, der betegnes som Ørum voldsted (fredet 1943). Da åen blev reguleret i 1937, fandt man en middelalderlig jernhandske, som nu befinder sig på Thisted Museum.
I sognet ligger Morup Mølle, men en del af Morup Mølle hører til Bedsted sogn, bl.a. andelsmejeriet, der blev oprettet 1886 som et af de første i Thy.
Folketal: 1801: 151 indb. – 1850: 309 indb. – 1901: 281 indb. –1930:285 indb. – 1955: 301 indb. fordelt på 84 husstande.
Oldtidsminder: 5 høje er fredet, mens 16 høje er sløjfet mod øst i sognet.
Ørum kirke
Ørum kirke ligger på en bakke tæt ved Ørum Sø og i nærheden af voldstedet fra den gamle kongsgård Ørum slot. Kirken består af romansk kor og skib med snævert sengotisk tårn. Den romanske bygning er opført af usædvanlig veltilhuggede granitkvadre. I korets østmur ses et tilmuret rundbuevindue, og i skibets nordmur er der i 1936 genåbnet et tilsvarende.
På korets sydside er der af to sten dannet et lavtsiddende cirkelvindue, der senere er tilmuret, et såkaldt spedalskvindue. I korgavlen sidder der en billedkvader med et meget primitivt dyrerelief. De romanske døre er begge tilmuret. Omkring 1500 tilføjedes mod vest det spinkle tårn, der i det ydre nu helt præges af nyere skalmuringer med små røde mursten. Dets underrum dækkes af en krydshvælving og har åbnet sig i sin fulde bredde mod skibet ved en udmuret rundhue. Det tjener nu som våbenhus og har dør mod syd. Tårnet ender foroven i et skiferdækket pyramidespir. I det indre, der har bjælkelofter, er den runde korbue helt omsat i ny tid.
Inventar
Det romanske alterbord er muret af kvadre og dækket af en stor stenplade med en tom helgengrav. Altertavlen er fra 1611, stafferingen er fra 1701, delvis bekostet af etatsråd Poul v. Klingenberg, og på ny 1723 af hans enke Amalia Giedde. I storfeltet er der et maleri, Korsfæstelsen, af Christen Sørensen i Ringkøbing, i topfeltet Opstandelsen af samme maler, der 1701 kvitterede for betalingen. Alterkalken er fra 1655 givet af »erlig viis, agt og velfornemme mand«, Hans Nielsen, borger og indvåner i Køge. Lave, gotisk profilerede alterstager. På en ny messehagel sidder et sølvkors med versalindskrift. »Peder Madsen K Margret Peders Datter B 1670«. En alterskranke fra omkring 1730 med våben for Henrik v. Klingenberg og Charlotte Amalia, født Giedde, er nu i Thisted Museum.
Romansk granitfont, ganske enkel. Nederlandsk dåbsfad omkring 1625-50 med fremstilling af David og Goliath, givet 1709 af præsten, saligt Anders Sehive. Prædikestolen 1697 er udført af Christen Nielsen Bed med drejede hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er højst ubehjælpsomme malerier af Frelseren og evangelisterne. Fregatrigget skibsmodel »Den gyldne Ørn« stafferet og ophængt af sognepræsten Hans Begtrup 1732. Klokken er støbt 1478 med latinsk indskrift »til ære for den fromme Maria«.
Gravsten
En romansk gravsten, med fragmentarisk indskrift er nu i Nationalmuseet. I tårnrummet er der en gravsten over skriver på Ørumgård Niels Lassøn, død 1665, med lang, rimet indskrift. På kirkegården sten over Christian Beier Schach, død 1834. Tårnrummet har tidligere været indrettet til begravelse, bl.a. for Povl Maes, død 1720.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 586-94.