Øsløs sogn, Vester Han herred, Thisted amt, Aalborg stift
Øsløs kirke deler præst med Vesløs og Arup. Øsløs var tidligere hovedsognet, og her boede præsten (Højstrupvej 137), indtil der i 1958 blev opført en præstebolig i Vesløs. Efter etableringen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904 overtog Vesløs stationsby rollen som den vigtigste handelsby i Øsløs-Vesløs-Arup kommune.
Øsløs skole blev bygget som centralskole i 1963. Da den i 1983 blev en filialskole under Vesløs, førte det til oprettelsen af Øsløs Friskole.
Hovederhvervet i sognet var landbrug, men der har også været drevet en del fiskeri fra Øsløs strand. I 17 og 1800-tallet levede en del af sognets beboere som krejlere, hvoraf mange boede i Skippergade. Krejlerne var sejlende handelsfolk, der handlede rundt om i Limfjorden.
Til sognet hører den vestlige del af Bygholm Vejle.
Folketal i sognet: 1801: 384 indb. – 1850: 576 indb. – 1901: 718 indb. – 1930: 677 ind. – 1955: 560 indb. fordelt på 166 husstande.
Oldtidsminder: Sognet har 20 fredede garvhøje og ikke mindre end 35 sløjfede eller ødelagte høje. 7 af de fredede høje udgør gruppen Skårup Høje, der udgør sognets højest beliggende område. Der er også fundet spor af køkkenmøddinger fra jægerstenalderen i Øsløs.
I 1861 blev forfatteren Johan Skjoldborg født i Øsløs, og i dag er hans barndomshjem i Skippergade indrettet til museum.
Øsløs kirke
Ensomt, højt og frit ligger Øsløs kirke, der består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn mod vest. Den romanske bygning er opført af granitkvadre, og begge døre ses tilmurede (syddører først tilmuret 1875). Af de oprindelige vinduer er kun korets nordvindue bevaret, mens skibets to nordvinduer, der endnu sad uændret 1870, er opslugt af nyere. I det indre, som har bjælkelofter korets af ny dato, står den velformede korbue. Tårnet fra omkring 1500, der nu tjener som forhal, er opført af udflyttede kvadre og gule munkesten Det har på de frie ydermure forneden store spidsbuede murblændinger. Tårnbuen er spids, og rummet har bjælkeloft.
På triumfmuren er der 1916 fundet kalkmalede planteornamenter fra 1400-tallet, som atter tildækkedes.
Inventar
Romansk alterbord opført af granitkvadre i form af en firkantet pille, der bærer en stor stenplade med helgengrav. Altertavlen er et maleri fra 1922 af Jesus som 12-årig i templet, af Troels Trier, i samtidig ramme. Fra en sengotisk skabstavle fra omkring 1510-20 er bevaret to figurer: Faderen og sønnen og en Skt. Barbara, samt et predellaskab, der nu er i Nationalmuseet. Kalken har en meget smuk knop med skaft fra 1200-tallet, men er ellers gentagne gange omgjort. Stagerne er givet til kirken 1616 af Niels Svendsøn i Bisgård. Romansk granitfont, Thybo-type med firpasformet kumme. Prædikestol fra omkring 1600-10, senere ændret. I arkadefelterne godt malede dydefigurer. Klokke 1679 af Rudolph Melchior.
Gravsten
På kirkegården fem ensartede gravsten fra sidste halvdel af 1700-tallet, alle over medlemmer af familien Praem, samt et kirkegårdsmonument over sognepræst, konsistorialråd H. E. Saabye Meyer, død 1833. Fra en nu lukket begravelse under koret er i kirken ophængt et blystøbt kistekrucifiks.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 190-97.