Østerild sogn,Hillerslev herred, Thisted amt, Aalborg stift
Østerild kirke er én af de få kirker, der kan dateres ret nøjagtigt (ca. 1160), fordi der er fundet mønter i muren. I den sydlige del af sognet ligger Hovsør, der i 1500-tallet lå i strid med Thisted om at få købstadsrettigheder.
En del af sognets jord har været plaget af sandflugt, og i 1889 startede man med at plante Østerild plantage.
Selve byen Østerild er vokset op omkring stationen, der blev bygget i forbindelse med åbningen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904. Allerede samme år blev kroen bygget. Hunstrup-Østerild Sparekasse blev oprettet 1919. I 1923 blev Østerild skilt fra Hunstrup og blev en selvstændig kommune.
I 1955 bestod Østerild stationsby af 329 indbyggere fordelt på 112 husstande.
Andelsmejeriet Nordthy blev oprettet 1896 og nedlagt igen i 1984. Centralskolen blev taget i brug i 1962. Ældrecentret ”Solhjem” startede som alderdomshjem i 1959 (udvidet 1991). Byen fik ny sportsplads i 1964 (senere udvidet).
Om sognet kan man læse mere i bogen ”Østholmen”, der udkom 1995.
Folketal: 1801: 442 indb. – 1850: 672 indb. – 1901: 684 indb. – 1930: 691 indb. – 1955: 755 indb. fordelt på 227 husstande.
Oldtidsminder: 15 fredede gravhøje og 10 sløjfede. Øst for Østerild og ved Hovsør er der køkkenmøddinger fra stenalderen.
Østerild kirke
Tæt ved nordenden af den nu delvis tørlagte Østerild fjord ligger den statelige kirke, der består af romansk kor og skib, sengotisk tårn og våbenhus mod syd fra 1800-tallet. Den romanske bygning er opført omkring 1160 (jævnfør møntfund) af granitkvadre. Korgavlen er efter en sammenstyrtning 1914 helt omsat, og i forbindelse hermed fandtes i det gamle murværk syv mønter fra midten af 1100-tallet, som tilnærmelsesvis daterer bygningen. På korets sydside har været en smal præstedør, der står som indvendig niche. Skibets syddør er i brug, men noget ombygget 1935, mens norddøren spores som indvendig niche. Oprindelige vinduer er bevaret i nordmurene, ét i koret, to i skibet, alle uden overliggere.
I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen med skråkantsokkel og profilerede kragsten. Da korgavlen styrtede sammen, fandtes der højt i østvæggen tre lydpotter, hvoraf den bedst bevarede nu er i Nationalmuseet. Det sengotiske tårn, der har samme bredde som skibet, er forneden af udflyttede kvadre og derover af røde munkesten. Underrummet, der siden 1935 benyttes som ligkapel og i denne anledning fik moderne vestdør (arkitekt Hother Paludan), har en nu tilmuret rundbuet åbning mod skibet og overdækkes af et otteribbet krydshvælv. Af gavlene, der vender »forkert« mod nord og syd, har nordgavlen bevaret fem foroven afskårne højblændinger, mens sydgavlen 1705 er ommuret med små sten.
Inventar
Det romanske alterbord er muret af granitkvadre som en firkantet blok med en stor stenplade, hvori der er en helgengrav. Altertavlen består af tre malerier fra 1878 af A. Riis-Carstensen, Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen. I dens fodstykke felter af en lutheransk fløjtavle med staffering fra 1712 og omkring 1775. Kalken har fod fra 1685 og bæger fra 1777 med spejlmonogrammer for Fr. Berregaard og hustru Sophie Augusta. Stager omkring 1600, svarende til dem i Hjardemål. Alterkrucifiks-gruppe fra 1700-tallet med blystøbte figurer.
Romansk granitfont, Thybo-type. Sydtysk fad omkring 1575 med portrætmedaljon af Cicero. Korbuekrucifiks omkring 1450-1500 med arme fornyet 1712. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet af Kollerup-type, men med glatte felter, svarende til den i Sennels. Stoleværk 1937. Klokke 1913, Smithske Støberier.
Gravsten
På kirkegården er der en gravsten over sognepræst Knud Lund, død 1823.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 342-49.