Ydby sogn, Refs herred, Thisted amt, Aalborg stift
Ydby kirke brændte natten til d. 6. november 1742, hvorefter inventaret måtte fornyes.
Ydby er et sogn med mange lokaliteter. Foruden Ydby er det Tvolm, Flarup, Dover, Doverodde, Sønder Ydby og Sindrup. I 1949 blev byen Refs overført til Hurup sogn. Efter anlæggelsen af Thy-banen i 1882 voksede Ydby mod vest omkring stationen og kroen. Der blev bygget missionshus i 1898 og forsamlingshus i 1914. Centralskolen kom til i 1955.
Cirkus Miehe havde i mange år vinterkvarter i Ydby.
I Sydthy Årbog har Charles Nielsen skrevet flere artikler om Ydby med titlen ”Sådan set fra min synsvinkel”.
Doverodde udviklede sig i 1800-tallet til en betydelig ladeplads. Doverodde købmandshandel havde stor omsætning og byggede i 1854 et stort pakhus. Efter jernbanens ankomst begyndte det at gå tilbage, men efter 2. verdenskrig oplevede Doverodde en ny storhedstid., og i 1966 blev den 37 m høje kornsilo opført. I dag fungerer stedet som kulturcenter, bl.a. med udstilling i det gamle pakhus.
I Sindrup ligger kunstsamlingen Lunaria.
Folketal: 1801: 514 indb. – 1850: 836 indb. – 1901: 1186 indb. –1930: 1395 indb. – 1955: 1279 indb. fordelt på 389 husstande.
Oldtidsminder: 7 langhøje og 113 høje er fredet. En stor del af dem ligger i tre store grupper: øst for Ydby, i Dover plantage og på ”oldtidskirkegården” ud mod Skibsted Fjord. – 85 høje er sløjfet.
I 1835 blev politikeren Niels Andersen født i sognet, i 1891 hjemstavnsdigteren Hans Bakgaard og i 1916 forfatteren Egon Nielsen.
Ydby kirke
Vestligt i den gamle landsby og med vid udsigt mod syd ligger bag anselige stendiger kirken, der i katolsk tid var viet Skt. Morten. Den romanske granitkvaderbygning består af kor og skib med to, oprindelig tre sengotiske tilføjelser: sakristi og våbenhus i nord, tårn i vest. Koret er sikkert opført før skibet og har derfor enten en tid stået som et lille, selvstændigt kapel eller tilsluttet en ældre kirke. Af oprindelige vinduer ses ét blændet i korets omsatte østmur, mens skibets tre nordvinduer endnu er i brug; fire overliggere, de tre fra skibets sydvinduer, sidder indmuret i våbenhuset.
Syddøren er tilmuret, norddøren i brug, men stærkt udvidet; muligvis er den halvrunde sten med senere indhugget helgengrav, som ligger øverst i det sengotiske alterbord, norddørens oprindelige tympanon, og døren har da været af »engelsk« type som for eksempel Hurup.
I det indre står kor og skib, der begge har bjælkelofter, med delvis kvaderklædte vægge; den lille korbue er stærkt ildskørnet. Tårnet, fra omkring 1500, er af kvadre forneden, munkesten foroven. Det lille, krydshvælvede tårnrum (siden 1929 ligkapel) har en smal, rund, nu blændet bue til skibet, lyssprækker i nord og syd (blændet), nyere vindue i vest.
Adgangen til mellemstokværket er ad en fritrappe i nord. Glamhuller og gesims ændret efter en voldsom brand natten til 6/11 1742 og senere, gavle i nord og syd. Våbenhuset, ligeledes fra omkring 1500, af kvadre og munkesten, skånedes af branden, men er senere ændret (dør og vinduer er fra 1929). Sakristiet, af granitkvadre, synes nedbrudt før 1794. Korets nord- og sydvindue er fra 1905, skibets uregelmæssigt spidsbuede vinduer er gotiske. Kirken står med blanke granitkvadre, men hvide kalkstriber om vinduer – tårn og våbenhus hvidtede. Taget er blytækt på kor og tårn, teglhængt på skib og våbenhus. 1905 blev korets ydre kvaderbeklædning omsat og delvis fornyet. 1929 hovedistandsattes kirken (arkitekt Jens Foged).
1929 fandt man naive kalkmalerier og ornamentslyng på triumfvæggen, sikkert fra omkring 1742.
Inventar
Inventaret fornyedes efter branden efter akkord med snedker Jens Willadsen Bundgaard i Skjoldborg. Af hans arbejder findes nu kun korbuekrucifikset med sidefigurer (en yppig Magdalene sidder ved korsets fod), prædikestolen med himmel. Vestpulpituret (tretten fag med malerier af Kristus og apostlene) med to malede hængestykker, der forestiller kirkens brand 1742 og indvielsen 1/12 1743. Af inventar fra 1743 er til Nationalmuseet indgået alterskranken, trædøbefonten med låg, dele af korskranken, mens Adam-og-Eva-figurer fra omkring1600 er i Thisted Museum.
Det øvrige inventar: Altertavlen fra 1577, meget anselig, købt efter branden af major Moldrup til Vestervig og stammer formentlig fra klosterkirken, en lutheransk fløjtavle med to trekantgavle, malerier 1747: Nadveren i midten, til siderne Kristus på korset (efter van Dyck) og Opstandelsen. Genrestaureret 1930. Alterkalk 1743 af J. K. Sommerfeldt, Ålborg. Alterstager 1655, verdslige bordstager med våben og initialer for salige Peter von Gersdorff og Anne Lykke.
Granitdøbefonten (signeret B. J. 1914) efterligner den romanske Thybo-type. Dåbsfad af malm, sydtysk, omkring 1575, med fremstilling af Spejderne i Kanaan. Det ny stoleværk er delvis kopieret efter det ældre. Pengeblok 1779. Orgel skænket 1896 af lærer Meiner og hustru. Klokke 1918. Kirkegården har ny, murede porte med køre- og ganglåge, der efterligner den tidligere fra gotisk tid. På kirkegården er der en anselig oldtidshøj.
Gravsten
Følgende gravsten kan nævnes: 1) H. A. Kirk, sognedegn, død 1821, granitkvader; 2) »1816 den 28. Janr. Jeg hastig ud af Verden gik, og ved et Skud jeg Budskab fik. L(ars) J(ensen) Y(dbye)«, granitsten. På kirkegården er endvidere begravet landmanden og politikeren Edvard Neergaard, søs 1874, og den nørrejyske stænderdeputerede Laurids Borberg, død 1875.
Litteratur: Danmarks Kirker. XII. 701-11.