Herregårdspladser

Torp, Lyngholm

Fra sydsiden af bakkeknuden ved Hanstholm har man en storslået udsigt ud over det store Hanstedreservat. Ved bakkens fod ligger det anselige voldsted Nørtorp eller blot Torp. Det er en herregårdsplads på ca. 65 x 70 meter, der består af kalksten. Derfor har den kunne holde stand mod fugt og opdyrkning. Mod vest og syd har vandet gået helt hen til banken, mens der har været voldgrave mod nord og øst. På banken er der fundet munkesten, men der er ikke foretaget egentlige udgravninger, kun opmålinger.

Torp nævnes første gang i 1365, da Valdemar Atterdag holdt tingmøde her. I 1401 forlenede dronning Margrete gården til Jens Bondesøn Due, der havde gjort en hurtig karriere ved hoffet. På et tidspunkt er hovedbygningen flyttet over i nærheden af ladegården, der hele tiden har ligget mellem voldstedet og skræntens fod. Flytningen kan være sket efter en brand i 1573.

Herregården Nørtorp var i mange år adeligt gods. Den sidste ejer af gammel adel var rigsråd Erik Juel, der købte den i 1622, efter at han fire år før havde ægtet Sophie Sehested til Højriis. Man ved, at de i perioder har opholdt sig på Nørtorp. Fra ægteskabet kendes to berømte sønner: søhelten, admiral Niels Juel og statsmanden Jens Juel. Sidstnævnte blev født på Nørtorp i 1631. At den to år ældre Niels ikke blev født her, skyldtes de urolige tider, hvor moderen havde bragt sig i sikkerhed i Christiania i Norge.

At det var fornemme folk, der boede på Nørtorp, giver Hans August von Pagelsens begravelse i 1723 et indtryk af. Selv om han døde i februar, begav enken sig i vogn til Viborg for at indkøbe sørgetøj til sig selv og børnene. Desuden lejede hun 200 m sort stof til at beklæde sørgestuen med, og fra Skive indforskrev hun en kogekone. Gårdens egne folk lod hun iklæde sørgedragt, og til det formål fik hun tøj farvet hos én af sine fæstebønder i Hjardemål.

Lyngholm er en herregårdsplads, der ligger på en holm i engen ved Hvidbjerg Å. Den nuværende gård, Lyngholm, blev i 1836 flyttet væk fra voldstedet. Her blev der rejst en vindmølle, som for længst er fjernet.