Da Thylejren gik i kirke
Thylejrens ellers så fredelige eksistens var nær blevet bragt over styr på kun to dage, blot et par måneder efter lejrens grundlæggelse. Natten til mandag den 31. august blev der på døren til Hjardemål kirke slået en meddelelse op. Meddelelsen blev indledt således: ”Hjardemål Kirke er blevet tage i anvendelse til andet formål end det sædvanlige, og menigheden må undvære den sædvanlige service fra kirken”.
Kirken var blevet besat. Døren afspærret og vinduerne tildækket med bordpapir. Det der imidlertid tiltræk opmærksomheden var de store bannere, der hang ud ad kirketårnets vinduer. På ét af dem stod ”Alverdens folk – foren jer”. Ikke et ukristeligt budskab, men alligevel ikke hvad man var vant til i den lokale menighed.
Ordensmagten tog dog ikke alvorligt på situationen. Ifølge kirkens præst, Jens Erik Meng Sørensen, fik politiet de første anmeldelser omkring klokken ni og én landbetjent i civil påklædning dukkede op klokken 11. Efter flere forgæves opkald om yderligere hjælp begyndte de lokale at samle sig til en modaktion, og selv da reagerede politiet ikke. Først da det kom til egentligt sammenstød mellem de lokale og aktivisterne mødte yderligere to betjente op med hunde.
Politiets manglende reaktion skal formodentligt forklares med, at kirkebesættelser ikke ligefrem er hverdagskost og at man derfor var usikker på situationen. Samtidigt var politimesteren, Jørgen Bodenhoff, på vej til København og den øverste leder manglede derfor til at tage en beslutning. Det lykkedes dog at stoppe politimesteren i Aalborg lufthavn, således han kunne vende tilbage og overtage styringen i Hjardemål.
Aktivisterne var en gruppe på 15 af Thylejrens beboere, fra det københavnske kunst- og filmmiljø. Efter at have studeret flere af egnens kirker, faldt valget på Hjardemål kirke. Her sneg aktivisterne sig ind med en falsk nøgle lavet af voks. Med sig havde aktivisterne forråd nok til en hel uge: købmandsvarer, grøntsager, to kasser øl og to kasser sodavand foruden noget så vigtigt som køkkenrulle og toiletpapir. Dertil kom symaskinerne brug til at sy de iøjnefaldende bannere.
Efterhånden som konflikten spidsede til, besluttede en gruppe af de lokale sig for at tvinge sig adgang til kirken ved at pille døren af hængslerne. Aktivisterne trækker sig tilbage til kirkens loft, i et forsøg på at forskanse sig yderligere. Men dette er ikke nok til at afvise lokalbefolkningen, der trods præsten forgæves forsøg på at finde en fredelig løsning, også får adgang til loftslemmen. Først da de to betjente med hunde ankommer, lykkedes det at holde de lokale tilbage ved hjælp af politihundene. Inden da er flere dog blevet såret.
Det var endelig lykkedes at indhente flere politifolk fra Thisted, Aalborg og Aarhus, og ved 17-tiden var der over 30 politifolk tilstede. Da gik politiet i aktion med tåregas under ledelse af politimester Bodenhoff, der bad befolkningen forholde sig i ro. Aktivisterne overgav sig dog ikke i første omgang og træk sig en etage længere op i tårnet og politiet måtte brække endnu en lem op. Herefter overgav aktivisterne frivilligt, om end tydeligt mærket af tåregassen. Klokken 18.15 kunne politimesteren erklære aktivisterne for anholdt og klokken 19 ankom de sidste forstærkninger og aktivisterne kunne således føres til Aalborg.
Knap havde politiet forladt Hjardemål før de lokale besluttede sig for igen at tage sagen i egen hånd. Flere hundrede mænd og kvinder satte kursen med Thylejren, hvis beboere lavede nødopkald til politiet og mange flygtede over hals og hoved. De der blev tilbage stødte sammen med de lokale og parterne blev skilt ad med hjælp fra 50 politifolk og to hunde.
Både Thylejren og Det ny Samfund tog afstand fra aktivisterne, men forholdet til lokalbefolkningen blev aldrig det samme igen. Og således gik det til, at Thylejren var lige ved at blive rykket op af de lokale lige så hurtigt som den var blevet grundlagt af beboerne, alt sammen blot fordi 15 af lejrens beboere insisterede på at skulle i kirke.
Litteratur: Thylejren af Mie Buus, Peter Ørvig Knudsen, Flemming Skipper og Svend Sørensen