Havfiskeri
Havfiskeri som et hovederhverv opstod ret sent. Selv om man i oldtiden har hentet fisk i havet, så var det først i 16-1700-årene, der opstod små fiskerlejer. På vestkysten skete det først i Thy, hvor der i Agger var omtrent 100 familier, der levede af fiskeri i 1802. Men så udviklede der sig også en stærk standsbevidsthed i 1800-tallet. En virkelig havfisker udførte ikke gerne almindeligt bondearbejde, selv om han måske havde lidt sandet jord, en ko og nogle får. Den side af sagen måtte kone og børn tage sig af.
Først med samfundets begyndende mekanisering midt i 1800-tallet fik havfiskeriet et opsving. Og selv da gik det langsomt. Mens andre lande omkring Nordsøen fiskede ude på bankerne, måtte de danske fiskere holde sig til kysten, fordi der ikke eksisterede naturlige havne til store, søgående både. Det vigtigste fiskeri var efter torsk og kuller, et såkaldt bakkefiskeri, hvor fangstlinen var rinket op på en træbakke. Et sådant fiskeri gav nok at bestille til hele familien. Krogene skulle forsynes med madding og arrangeres på bakkerne, og efter fiskeriet skulle krogene redes ud og hænges til tørre.
I 1870’erne og 80’erne indførte man brugen af snurrevoddet fra Limfjorden, og samtidigt forbedrede jernbaneforbindelserne afsætningsmulighederne. Nu blev det muligt at transportere nedisede ferske fisk over store afstande. De gamle, åbne havbåde blev afløst af sejlførende dæksbåde, kuttere, som kunne gå længere til havs og fiske flere dage ad gangen. Den første dæksbåd med motor blev taget i brug i 1901.
Bådene blev dog fortsat trukket op på den åbne strand. Her lå også skure til fiskernes udstyr, mens beboelseshusene lå længere inde i land, i læ bag klitterne. Det mest belastende for fiskerne var at skubbe båden ud i vandet ved at stemme ryggen mod bådens sider. Når båden skulle hales op, brugte de et hånddrevet ophalingsspil. Men i 1940 opfandt Claus Sørensen fra Esbjerg et motorspil, som også kunne trække bådene ud via et sindrigt wire-system, der var forankret på havbunden. Kystfiskeriet fik således en glansperiode med mange nye spilhuse og større kystbåde.
Kystfiskeriet kunne dog ikke i længden klare konkurrencen fra havnene. Frederikshavn fik en havn allerede i 1805, og her udvikledes den første generation af havgående fiskefartøjer i Danmark i sidste del af 1800-tallet. Skagen fik havn i begyndelsen af 1900-tallet og Hirtshals i 1930. Da Hanstholm i 1967 åbnede sin fiskerihavn, trak den mange kystfiskere til sig. Enkelte steder som f.eks. i Vorupør er der dog fortsat kystfiskeri.
Svend Sørensen