Et kaperskib var et privat skib, som i krig fik lov til at kapre fjendtlige handelsskibe.
Tilladelsen blev givet af et krigsførende land, som udstedte et kaperbrev til en skipper, som så kunne kalde sig kaperskipper. Det var en slags sørøveri med statens godkendelse. I 1856 blev landene i Europa enige om at afskaffe kaperi.
Under krigen mod England 1807-14 spillede danske og norske kaperskibe en betydelig rolle. I 1808 blev der i Thisted udrustet et kaperskib med den 24-årige Peder Larsen Skielsgaard fra Vigsø som kaptajn. Muligheden for en større fortjeneste havde fået 30 borgere til hver især at indskyde 500 rigsdaler i projektet. Pengene var nær gået tabt, men året efter lykkedes det at kapre et skib med manufakturvarer. Ved auktionen indbragte ladningen godt 137 tusinde rigsdaler, en meget pæn fortjeneste efter datidens forhold.
Under Englandskrigen var den største begivenhed, da en norsk kaperfører bragte et skib ind til Vigsø. Skibet havde en rig last af kolonialvarer, isenkram, kakao, tobak og tekstiler, bl.a. kostbar silke.
Varerne blev solgt i Thisted på en kæmpeauktion, der varede flere dage og trak folk til langvejs fra, ja helt fra Tyskland og Østrig kom de. Efter sigende havde ladningen en værdi af otte tønder guld, og den indbragte da også noget over det halve ved auktionen, nemlig godt en halv million rigsdaler.
(Svend Sørensen)