Thisted under krigen 1864
Krigen brød ud den 1. februar 1864, og allerede dagen efter faldt lærer Klubien fra Thisted i slaget ved Mysunde.
Jo, byen var inddraget i krigen fra starten, og den 15. februar vedtog et borgermøde på rådhuset en henvendelse til rigsdagen med opfordring til at kæmpe til sidste skanse ved Dybbøl. Under de danske troppers tilbagetog hjalp folk fra Thisted i marts med at føre danske tropper over Sallingsund til Mors. Ved den lejlighed blev et sygehestedepot på 128 heste og et halvt hundrede mand ført videre til Thisted, hvor de var indkvarteret nogle dage.
Den 2. juli modtog amtmanden fra indenrigsministeriet instruks om, hvordan han skulle forholde sig ved en fjendtlig besættelse. Amtmand Rosenkrantz var bortrejst, så det var byfoged Schou, der kom til at føre instrukserne ud i livet. På eget initiativ sørgede han også for, at amtets kassebeholdning blev bragt til Klitmøller, hvor den skulle udskibes til København. Toldkontrollør Bolvig sejlede også af sted, men forinden havde han gravet pengekisten ned i et hus i Klitmøller.
Først den 13. juli nåede en snes prøjsiske dragoner Thisted. Klokken ni om aftenen ankom en major med 40 mand og 12 vogne til stor forfærdelse for beboerne. På Store Torv kaldte han øvrigheden til sig og erklærede byen for okkuperet. Han krævede også de offentlige kasser udleveret, men de var tomme. Havnen blev straks kontrolleret, og en patrulje blev sendt rundt i byen for at jage folk inden døre. Den østrigske hovedstyrke ankom dagen efter med et musikkorps i spidsen.
Indkvarteringen var soldaterne ikke tilfredse med. En østrigsk soldat skrev til en avis i Hamburg, at soldaterne blev anvist skure, lofter og åbne stalde som sovesteder. Da byfogeden blev truet med tvangsbelægning, blev forholdene forbedret. Skribenten hæftede sig i øvrigt ved, at det var nødvendigt at forsyne husene i Thisted med numre for at klare indkvarteringen.
Besættelsesstyrken bestod en overgang af 7-800 soldater, så det er ikke sært, at det gav besvær. Allerede den 16. juli kunne man læse følgende bekendtgørelse i Thisted Amtsavis:
Byens indvånere underrettes herved om, efter den fjendtlige kommandants ordre, at kvarterværterne ere pligtige til at give det indkvarterede mandskab frokost og aftensmad.
Begge disse måltider skulle bestå af En meget stor, tyk skive hvidt brød med tilhørende ost, flæsk eller kød. Endvidere er kvarterværterne pligtige til at levere det indkvarterede mandskab lys, kogekar til tilberedning af deres middagsmad samt dertil fornødent brændsel, endvidere en halv pægl brændevin eller en hel flaske godt øl til deres frokost og aftensmad.
Byfogedkontoret i Thisted, 15 juli 1864.
U. Schou
Hertil kom, at soldaterne skulle have en ottendedel tobak eller ti cigarer. Officererne meddelte, at de spiste hos gæstgiver Møller, men nogle dage senere forlagde man residensen til gæstgiver Jensen. Da der den 20. juli blev erklæret våbenstilstand, skulle omkostningerne dækkes af en større offentlig pulje, og vareleverancerne blev udliciteret. Slagter Balhausen fik den daglige leverance af 600 pund kød til 9 ½ skilling pr. pund.
Den østrigske major gjorde sig sikkert meget upopulær, da han krævede, at alle heste i Hillerslev og Hundborg herreder skulle møde på havnen den 18. juli. Af de mange heste pillede han 56 ud som egnede til krigstjeneste. Ejerne fik udleveret halerne som ,,kvittenng~’, men de fik dog senere del i den erstatning, der blev udredt af staten i 1866. Thisted amt modtog 105.000 rigsdaler.
Selv om Thisted var rømmet for soldater igen den 26. juli, huskede mange senere disse to uger som én af de største begivenheder i deres liv.
Thisted Købstads Historie, bind 1