Et lærerhjem

Et lærerhjem i Hillerslev omkring 1900

Stinne Christensen blev født i 1899. Sine sidste år tilbragte hun på plejehjem i Holstebro, hvor hun har fortalt disse erindringer til et beboerblad.

I 1895 begyndte min far som lærervikar i Nors, hvor han traf sin tilkommende hustru, hvis far var musikdirektør i Thisted, og da far spillede violin i dette orkester, traf han i den sammenhæng musikdirektørens søde datter, som han så blev gift med i 1896. Efter vikartiden i Nors blev han lærer i Hjortdal i Hanherred, hvor mine forældre boede indtil 1898, da de flyttede til Hillerslev – i Hjortdal blev min ældste bror Anders født.

Flytningen fra Hjortdal til Hillerslev foregik dengang med hestevogn på den måde, at alt indboet blev flyttet af bønderne fra Fjerritslev til Frøstrup, hvor man overnattede, derpå blev det hele omladet til de vogne, som bønderne fra Hillerslev var kommet til Frøstrup med. Min mor samt den spæde dreng blev transporteret i en lukket karet hele vejen, og køerne, som vi havde – der hørte jo landbrug med til embedet – blev trukket hele vejen fra Hjortdal til Hillerslev med overnatning i Frøstrup.

Ved ankomsten til Hillerslev blev vi installeret i den lange lærerbygning, som i den ene ende rummede først lærerinden frk. Hansens lejlighed med 2 stuer + køkken + loftsværelse + forgang og baggang, derefter var der et gæsteværelse med egen indgang, og så kom vi til lærerens lejlighed:

4 stuer, køkken, stort bryggers med nedgang til kostalden, som lå i den modsatte ende af bygningen, desuden var der et kammer i forbindelse med bryggerset samt et stort loftsværelse med kvist og, så var der jo også forgang (entre). I Hillerslev boede mine forældre fra 1898 til engang i 1930’erne, da far blev pensioneret, og så købte de et hus i Nors, hvortil de flyttede.

I Hillerslev blev jeg og mine andre 8 søskende født og havde en lykkelig barndom. I Hillerslev havde min far mange gøremål; foruden landbruget, med hjælp at en karl, skulle far passe kirkebøgerne, mejeriregnskabet samt Brugsens regnskab, (jeg kan huske, da Brugsen i sin tid blev bygget ved stationen ved jernbanen Thisted – Fjerritslev, som nu er nedlagt), og foruden alle disse ting havde far jo sit arbejde som lærer at passe, og han var jo også kirkesanger.

Når far skulle fungere i kirken om søndagen ved gudstjenesterne, eller når der skulle være bryllup eller begravelse, så lagde mor hans tøj frem i soveværelset: diplomatfrakken, den stive flip og de løse manchetter med manchetknapperne.

Jeg kan også huske, at når der var eksamen i skolen, så mødte hele skolekommissionen op for at overvære den anført af skolekommissionsformanden, det var provsten i jaket med stribede benklæder. På sådanne dage havde mor dem alle på kost og om aftenen til middag, og da kom konerne også med.

Dengang var der den ordning, at hvis folk ville til alters om søndagen, skulle de tegnes til alters hos degnen senest lørdag eftermiddag, og han skulle så skrive en liste over altergæsterne, som vi børn så blev sendt over til præsten med. Når far så lørdag aften skulle øve sig på søndagens salmer ved orglet hjemme i stuen, så sagde han: “Og så bette bar’ !” Så betød det, at vi skulle synge med.

For mors vedkommende havde hun også meget at ordne udover at passe hus og hjem og børn, hun skulle også gøre rent i både skolen og kirken; da vi var små, havde hun to unge piger til hjælp, men da vi voksede til, gik arbejdet med rengøring af skolen og kirken over på andre hænder; det var f. eks. også mors arbejde at vaske præstens kjole og krave, og ydermere skulle kraven også pibes med de rør og jern, som skulle anvendes til dette arbejde.

Mor skulle også vaske alterdugen og stryge den samt pudse de to store tunge lysestager og den syvarmede lysestage ovre fra kirken, så hun kedede sig aldrig; en enkelt ting som bør nævnes er dette, at mor sang meget, både ved sit arbejde og sammen med os børn, og jeg har senere hørt af min onkel Christian Rask fra København, at en mand i Thisted havde tilbudt at ville bekoste hendes sanguddannelse i København, men det blev aldrig til noget, for det ville bedstefar ikke have, at hans pige skulle sendes til København, det må have været engang i 1880’erne.

Historisk Årbog 2001