Tingstrup skole
Fra landsbyskole til købstadskole
(Uddrag fra jubilæumshæftet “Tingstrup skole 1954-94”)
Tingstrup skole lå før 1954 dér, hvor Thisted Friskole i dag hører til. I 1916 blev der her opført en ny skolebygning, som afløser for forskolen fra 1857 og hovedskolen fra 1900. Den gamle Tingstrup skole havde de samme lærerkræfter i mere end 30 år. I 1914 var Kri-stian Myrup (født 1881 i Hjortdal ved Fjerritslev) blevet ansat som førstelærer, en stilling han beklædte, til han i 1947 afløstes af I. Høyrup. I 1915 blev Christine Christensen ansat som lærerinde ved skolen, hvor hun underviste, til hun i 1950 afløstes af Anna Andersen.
Tingstrup skole var landsbyordnet, og frem til 1945 har elevtallet været ret stabilt, nemlig mellem 75 og 100 elever. Der var 4 klasser i skolen: 1. klasse og 2. klasse (2. og 3. år-gang), som kaldtes forskolen, samt 3. klasse (4. og 5. årgang) og 4. klasse (6. og 7. år-gang), som hed hovedskolen.
I skolen var der eksamen og opflytning til næste klasse hvert år inden 1. april. Førstelæreren underviste 2. og 4. klasse, mens lærerinden havde timerne i. og 3. klasse.
Man havde ikke det samme skema hele året igennem. I sommertiden, d. v. s 1. april – 1. september, gik 1. og 2. klasse mest i skole, nemlig henholdsvis 27 og 29 ugentlige timer. 3. og 4. klasses sommerplan må lyde som en drøm for mange af vore dages store elever, idet hovedskolen kun havde 14 ugentlige timer, fordelt på mandag, onsdag og fredag. Tan-ken var naturligvis, at de store børn skulle have tid til at hjælpe med arbejdet hjemme på gårdene.
I vinterperioden var det anderledes. Nu måtte de ældste klasser møde hele 28 timer om ugen, nemlig mandag, onsdag, fredag og lørdag. Det betød lange skoledage, normalt med timer fra 9-17, kun afbrudt ar en times middagspause, hvor de, der boede nærmest, kunne nå at komme hjem og spise. 1. og 2. klasse gik i skole tirsdag og torsdag, men også med lange skoledage. For de stakkels skolebørn har det altså en stor del af vinteren været mørkt, når de kom fra skole!
Oplysningerne om timeplanerne er hentet fra undervisningsplanen fa 1931, men der har kun været tale om mindre ændringer i perioden efter århundredeskiftet og frem til sidst i 1940’erne. Da elevtallet steg, blev det nødvendigt at oprette 5 klasser, men først ved flyt-ningen til Thorstedvej blev Tinstrup skole årgangsdelt med 7 klasser og samme timeplan hele året.
Det er forståeligt, om det ikke mindst var beboerne i den voksende bymæssige bebyggelse nærmest Thisted, som pressede på for at få planerne om den nye skole på Thorstedvej gennemført! Da først flytningen til Thorstedvej var sket, var det slut med uforanderlighe-den i skolen. Elevtallet og lærerstaben voksede. I 1959 – umiddelbart efter overgangen fra landsbyordnet til købstadsordnet skole – blev C. E. Thomsen skoleinspektør. I 1961 fik man den første 8. klasse, samtidig med at der nu var to spor på næsten alle klassetrin.
Og siden er det gået hurtigt. Flere elever er kommet til. Der er gentagne gange bygget til, og flere og flere grene er vokset ud som nye arbejdsopgaver og funktioner for skolen. Den seneste tilbygning blev indviet 2002.
Per Knudsen
Den nye skole
Efter besættelsestiden trængte landets skoler til fornyelse. Der skulle dog gå en halv snes år, før de værste ulemper var forvunden. Dette gjaldt også for Tingstrup skole, som den-gang var en landsbyskole med “das” i gården. Thisted Landsogn havde planer om udbyg-ning af skolen i midten af trediverne. Udførelsen satte krigen en stopper for. Heldigvis må man nok sige, for befolkningstilvæksten ændrede karakter, således at udflytningen fra Thi-sted by skete mod vest langs fjorden. Sognerådet tog konsekvensen heraf og byggede en ny skole i området, hvor de fleste børn hørte hjemme.
Ved indvielsen den 12. jan. 1954 var glæden ikke udelt. De nytilflyttede familier priste sognerådet for dets initiativ, mens Tingstrupfolkene nærmest syntes, at det var helligbrøde at nedlægge en skole, som i generationer havde tjent befolkningen på bedste vis. Den hav-de været samlingspunktet, ikke alene i undervisningsøjemed, men for hele det kulturelle liv i sognet. At bygge så stor og flot en skole syntes mange var meningsløst.
Undervisningen havde altid været god i Tingstrup gamle skole, det er sikkert og vist, men den nye skolelov krævede flere fag indført, eksempelvis fysik, engelsk og sløjd, og dermed blev der behov for flere lærere. Sløjd havde man tidligere haft i den gamle skole oppe på loftet, og lidt engelsk var man begyndt på fjerde årgang. Inventaret fra sløjdsalen blev flyt-tet med over i den nye skole, ligeledes de nyeste skolemøbler, udført af sognets egen sned-ker Gade.
Sløjdsalen blev indrettet på førstesalen oven over gymnastiksalens omklædningsrum, som bestod af et stort bruserum med et langt bord, hvorpå vaskefadene havde plads. At skulle vaskes med sæbe og evt. træuld kunne gå an, syntes eleverne, men bagefter at blive gennet under bruserne, først to iskolde før de varme, stod for mange som en frygtelig tortur. På dette tidspunkt var det ikke almindeligt med bruser derhjemme, og det var slet ikke noget, man kendte til i den gamle skole. Et rum ved siden af var indrettet med tørresnore, som kunne hejses op under loftet. Her hængte de våde håndklæder. I en stor kasse lå gymnastikskoene. I dette rum og i skabene, hvor gymnastiktøjet blev opbevaret, udvikledes den specielle omklædnindslugt.
Helt anderledes var det at komme ind i gymnastiksalen, som duftede af nyt træ og fernis. Det var en fryd at boltre sig her, hvor der var lyst og varmt, ikke som i den gamle med den sorte kakkelovn i den ene ende, hvor der på kolde dage kunne være islag på gulvet. Det var jo ikke hver dag det var nødvendigt at fyre op. Her i den nye sal var det en fornøjelse at invitere forældrene til opvisning om foråret for at vise, hvad vi havde lært i vinterens løb. I begyndelsen kneb det lidt mere med plads til boldspil udendørs. En græsmark på Sofielund var en god reserveplads, indtil de nye boldbaner kunne anvendes. Da sportspladsen stod klar, kom der rigtig gang i atletik og boldspil. Vore elever klarede sig godt ved de forskellige stævner.
Trods beskedne forhold i den gamle skole var pigerne dygtige til håndgerning. En syma-skine betød, at vægten i undervisningen blev lagt på det at kunne strikke, hækle og brode-re. En tendens, der blev videreført i den nye skole i starten. Her fik vi bedre plads til mate-rialerne. Et skab var til rådighed i lægeværelsets forrum. Ved slutningen af skoleåret blev der lavet udstilling, ofte i forbindelse med eksamen. Pigerne var stolte af resultatet af vin-terens arbejde. – En skam, at pigerne udviklede sig meget, fra de havde taget mål, til det færdige arbejde forelå på udstillingsbordet, for ofte kunne de slet ikke passe bluser og py-jamas, og fingervanterne stumpede.
Da overbygningen kom til, var håndarbejde stadig populært hos eleverne. Det var en stor dag, da den nye fløj kunne tages i brug med de nyindrettede lokaler. Håndarbejdslokalet fik vi lærerinder næsten lov til selv at bestemme indretningen af. Vi fik flere symaskiner og store borde , som gav mulighed for at foretage mønstertegninger og klipning af større opgaver. Mange af pigerne gik ud af skolen med fine eksamenskarakterer.
Den luksus med flere rum til sundhedsplejersken varede kun kort., for Fårtoft skole blev nedlagt, og eleverne blev overflyttet til Tingstrup Skole efter megen protest fra beboerne der. Samtidig steg elevtallet voldsomt under den stadige udflytning. Den Blå Betænkning holdt sit indtog med ’58-loven.
I sikringsrummet under gymnastiksalen blev der indrettet klasseværelse. Vi regnede i takt med hop og spring ovenfra og syede i takt med komman-doråb. Hele ottende årgang havde maskinskrivning. De fandt hurtigt rytmen hernede. Træ-sløjd blev flyttet over i Foghs ejendom, som stod tom. I sløjdsalen blev indrettet to klasse-værelser. At en lille klasse kunne være i inspektørens kontor, fandt man i orden, værre var det at formning måtte foregå i forrummet til fyrrummet, og at det sparsomme bibliotek måtte klemmes ind i forrummet til lægeværelset, som nu blev benyttet til undervisning. Men det var en svir at undervise i dansk med alle de bøger her.
Det var en lettelse, da visse omstændigheder gjorde, at der blev frigivet byggekvota fra undervisningsministeriet til opførelse af en ny fløj.
Et rigtigt bibliotek blev der plads til. En harmonikavæg skilte biblioteket fra læsesalen, hvor lærerværelset fik til huse. I biblioteket foregik morgensangen. Når eleverne var sam-let, blev foldedøren trukket til side, lærerne stod i række foran flokken, og man sang, så taget næsten løftede sig.
Anna Andersen