Selv om den katolske kirke blev ædt op af griskhed og magtbegær, var den samtidig grobund for kulturlivet.
Gennem hele middelalderen foregik al boglig uddannelse inden for klostervæsenet, så efter reformationen stod samfundet med et skolemæssigt tomrum. Ganske vist havde Christian den Anden forsøgt at indføre skoleundervisning, men i praksis fik det ingen betydning, og ved hans fald blev bestemmelserne ophævet.
Allerede Christian den Tredjes kirkeordinans fra 1537 indeholdt bestemmelser om, at der skulle oprettes en latinskole i hver købstad. De var beregnet for de børn og unge, der skulle studere. For de øvrige interesserede statsmagten sig ikke, thi ,,drenge og piger og andre, der ikke duer til at lære latin, må øvrigheden forsørge”. Med øvrigheden mentes i den forbindelse købstæderne, hvor der flere steder fandtes en ,,dansk skole” eller ,,skriveskole”, som de også blev kaldt. Om der har været en sådan i Thisted før latinskolen, har vi intet kendskab til.
Thisted fik dog først sin latinskole i 1549, da et kongebrev udstedt på Koldinghus gav bevilling og udstak det økonomiske grundlag for skolen. Detaljeret redegøres der for, hvordan indtægterne skulle hentes af jordskyld og landgilde fra en halv snes gårde i Thy. Det beløb sig til et halvhundrede tønder korn om året. Ni år senere fik lærerne tildelt kongens part af korntiende i Hunstrup sogn. Skolebygningen blev stillet til rådighed af kirken, hvis regnskaber reparationer af huset optræder. I 1617 blev der for eksempel indkøbt 14 læs rør til sydsiden af taget, så der må have været tale om en ret anselig bindingsværksbygning. Skolen lå på det nordvestlige hjørne al kirkens grund, altså ud til Vestergade.
Undervisningen
I Thisted latinskole blev eleverne undervist i tre klasser eller lektier, som det hed dengang, hvorimod enkelte større latinskoler også havde en fjerde klasse. Thisted hørte dog ikke til de mindste, idet der var både en skolemester og to hørere til at undervise, hvor andre skoler måtte nøjes med en enkelt hører eller slet ingen. Skolemesteren (rektor) underviste i tredje klasse, mens de to hørere havde hver sin klasse.
Der skulle først og fremmest undervises i at læse, skrive og tale latin. I første klasse lærte disciplene (eleverne) at stave, læse og skrive efter ABC-bøger med børnebønner og de ti bud. I anden klasse skulle der hele tiden tales latin, og disciplene lærte grammatik og oversatte Æsops fabler. I tredje klasse læste man latinske forfattere og skrev hver uge epistler. Som hjemmearbejde havde eleverne de to første år et par gloser, men tredje år skulle de om aftenen gå hjem med ,,to vers, som have en skøn forstand om gode sæder”.
Klassernes størrelse kender vi ikke, men der har været tale om små klasser efter nutidig målestok. Måske har der været flest i de to første klasser, der blev brugt som en slags højere borgerskole for elever, som ikke ønskede at læse videre på en anden latinskole eller på universitetet. Der har været tale om en broget drengeflok mellem ti og tyve år, enkelte måske ældre.
Undervisningen startede klokken seks om morgenen. To timer senere gik øverste klasse over i kirken for at synge, mens de øvrige blev overhørt i skolen. Derefter læstes katekismus, hvorefter der var en længere middagspause. Disciplene gik hjem for at spise eller til den familie, hvor de var indlogeret. Klokken tolv begyndte skolen med en sangtime, og derefter var der øvelser og undervisning indtil klokken fire eller fem. Onsdag sluttede man dog klokken et, og om lørdagen var der udelukkende bibellæsning.
Løbedegne
Om søndagen var det en selvfølge, at disciplene mødte op til gudstjenesten i kirken, hvor der var særlige stole til dem. Her var elever fra tredje klasse dog et sjældent syn, da de forrettede degnetjeneste ved en snes kirker mellem Hjardemål og Heltborg. Selv om der var langt at gå, så gav det måske for nogen mulighed for at besøge forældrene på vejen. Flere har dog sikkert haft to kirker at betjene, så ret meget driveri har der ikke været plads til. Men man var vant til at bruge benene dengang, og meget rammende havde de da også betegnelsen ,,løbedegne”. Degnetjenesten var en nødvendig indtægt for mange. Da de ikke havde degnejord, fik de løn i naturalier.
Nedlæggelsen
I 1736 foreslog regeringen, at de små latinskoler skulle nedlægges. Biskoppen i Aalborg protesterede kraftigt og påpegede, at undervisningen i Thisted var lige så god som i Aalborg med undtagelse af musik, som næppe kom mere end hver tyvende til nytte. Biskoppen, Christopher Mumme, havde selv været hører i Thisted, og hans bror havde en tid været rektor. Bedømt ud fra det stærke forsvar må hans hjerte have banket varmt for skolen. Han skrev det så markant, at de fattige børn måtte tabe alt håb om fremgang i livet, hvis skolen blev nedlagt. Han oplyste, at der i de sidste ti år var dimitteret 19 elever, og otte var sendt til andre skoler.
Selv om biskoppen foreslog, at man i det mindste gav skolen en prøvetid på ti år, hjalp det ikke. Latinskolen blev nedlagt ved kongelig resolution af 27. november 1739, og skolehuset blev overladt til en dansk skole. Latinskolens kapital og legater på 665 rigsdaler og 4 mark skulle afleveres til Aalborg latinskole.
Uddrag af Thisted Købstads Historie bind I