Thisted Havn
Thisted har en slags naturhavn, fordi byen ligger inde i bunden af en bugt.
I slutningen af 1700-tallet blev der anlagt en brygge, en stenbygget bro, der som en spids ragede ud i vandet ud for den nuværende Toldbodgade. Her kunne mindre både lægge til, men større skibe måtte ligge for anker ude på vandet, og så blev varerne losset over i en mindre båd. Ud for Storegade var stranden ryddet for større sten, så mindre både kunne slæbes op på stranden.
I 1823 blev der tegnet en skitse til en havn, men planerne blev aldrig til noget. I 1825 brød havet gennem Agger Tange. Det var en katastrofe for mange ferskvandsfisk i Limfjorden, fordi de ikke kunne tåle saltvandet fra havet. Men for skibsfarten skete der ikke noget i første omgang. Mange skibe fortsatte med at lægge til ved vestkysten, især Klitmøller og Vigsø. I 1835 begyndte de første skibe imidlertid at sejle igennem den åbning, der var skabt i Agger Tange. Det fik afgørende betydning for Thisted. Året efter mistede en skipper sit fartøj ud for Thisted, og det kunne være undgået, hvis der havde været en havn. Nu kom der for alvor gang i planerne om en havn.
Det tog dog sin tid at føre havneplanerne ud i livet. Der skulle først og fremmest skaffes penge. Den gamle brygge nåede at falde helt sammen under en storm i januar 1839, uden at der var sket noget afgørende. Men samme år fik man en god julegave i form af et statslån på 8500 rigsdaler. Så kunne man komme i gang! I februar 1840 nedsatte borgerrepræsentationen (byrådet) et udvalg på fire medlemmer, som skulle stå i spidsen for havnebyggeriet. Det var bl.a. byfogeden og købmand P. C. Nordentoft. De kunne nu gå i gang med at indhente tilbud på byggeriet og materialerne. J. P. Jacobsens morbror skulle f.eks. levere træ for 1600 rigsdaler.
Den 25. maj 1840 blev de første pæle til havnen banket ned med en rambuk. Det var starten på det første kajanlæg. Inden for pælene blev der anbragt fyldmateriale, og udenfor blev havnen gravet ud af to mudderpramme. Efter et år var havnen næsten færdig, og allerede om vinteren havde der ligget 16 fartøjer i havnen. Men kajpladsen var for trang, og i 1842 blev der bygget en mole ud i havnen fra nord. Dybden ved indløbet til havnen var ni fod (knap 3 m). Den nye havn havde plads til vinterleje for 25 større og mindre fartøjer. Allerede i 1852-53 blev den søndre mole forlænget mod øst. Senere er der helt op til vore dage sket mange udvidelser og forandringer.
Allerede i 1841 fik havnen sin første toldbod (nr. 2 blev bygget i 1885 og ligger endnu ved Toldbodgade). De gamle træskibe var meget brandfarlige. Derfor måtte der ikke bruges åben ild på skibene, når de var i havn. Men i 1844 blev der ved havnen bygget et såkaldt “kogehus”, hvor søfolkene kunne koge beg (en form for tjære). Her kunne også koges mad, hvis det var nødvendigt.
Skibene skulle betale afgift for at losse og lade i havnen. Pengene blev brugt til at betale renter og afdrag på de lån, som havde betalt havnebyggeriet. Efter få år var der dog et pænt overskud. Der skulle også udbetales løn til en havnefoged og en havnevægter. Havnen blev ledet af havnefogeden, der havde sin arbejdsplads på havnekontoret. Han havde politimyndighed på havnen, og hans anvisninger skulle følges af skipperne. Havnevægteren fungerede om natten. Fra 1854 til 1911 var der kun to havnefogeder, nemlig brødre J. P. og A. C. Kløvborg.
Byens liv og økonomiske aktiviteter blev samlet omkring havnen, der blev et vigtigt led i byens udvikling. Thisted blev fra midten af 1800-tallet den absolut førende søfartsby i den vestlige Limfjord. I 1851 var der 52 skibe i Thisted tolddistrikt, og af disse var de 29 hjemmehørende i Thisted havn. De største sejlede på England og Altona i Tyskland, mens de mindre fartøjer sejlede på Norge, Limfjorden og i indennrigsfart.
Efterhånden fik havnen konkurrence fra andre transportformer. Først kom jernbanen i 1882, og i 1900-tallet blev mange varer efterhånden fragtet af lastbiler.
Svend Sørensen