Asylgade 11
Asylgade 11 har siden 1955 fungeret som missionshus, men i 65 år havde børneasylet sit virke her, i de sidste mange år med frk. Jensen som bestyrerinde. Samtidig har der også en tid været offentlig bespisning for skolebørn og konfirmandstue. I 1955 skiftede asylet betegnelse til børnehave og fik nye omgivelser på Grønningen, hvor Dr. Louises Børnehave i dag lever i bedste velgående.
Et børneasyl var et sted, hvor ubemidlede forældre gratis kunne få passet deres børn, mens de var på arbejde. Det var præsten og menighedsrådet, der stod bag asylet. Efter nogle få år med børneasyl i 1840’erne, blev ideen genoptaget i 1865 af provst Sonne i samarbejde med en ,,dameforening”. Man lejede sig ind i lokaler hos ,,asylmoderen”, Trine Kyndby, der boede i Nygade.
I 1890 kunne asylet flytte ind i et nyt hus, Asylgade 11, som man fik dronningens tilladelse til at kalde Dronning Louises Børneasyl. Asylet blev bygget for private midler. Brygger Jacobsens enke, købmandsdatteren fra Thisted, skænkede således en gave på fem tusinde kroner, en tredjedel af byggesummen.
Murerarbejdet blev udført i sommeren 1889. Der blev anvendt 80 tønder Kalk, 34 tønder cement og omkring 100.000 mursten. De almindelige mursten kostede 17,50 kr. pr. tusind stk. og blev leveret af Landlyst teglværk. De mere specielle figursten kom fra Overhoved teglværk i Struer, og den finere udsmykning som f.eks. kapitælerne ved indgangen blev købt hos en stukkatør i København. Arkitekt Østergaard-Nielsen, Thisted, førte tilsyn med byggeriet.
Da den nye bygning blev taget i brug, var der indskrevet 57 børn, der blev passet af ,,søster” Else fra Diakonissestiftelsen sammen med en ung pige. Wilhelm Brinkmann var formand for bestyrelsen, der bestod af tre medlemmer. Sognepræsten var fast medlem, og byrådet havde ret til at udpege et medlem, så længe man støttede driften.
Ifølge vedtægterne fra 1893 var åbningstiderne i sommerhalvåret 8-12 og 13-18. I vinterhalvåret var der skåret en time af åbningstiden morgen og aften. I 1906 fik ,,søsteren” lov til at ansætte ,,en lille bypige” nogle timer om ugen, særlig i de vintermåneder børnene fik middagsmad.
Se også hæftet ”Fra asyl til børnehave” af Svend Sørensen