Kolonihaverne

Kolonihaverne på “Amager”

I 1866 tog Thisteds sognepræst Hans Christian Sonne initiativ til oprettelsen af Thisted Arbejderforening, Danmarks første brugsforening.

Dermed var Thisted med til at sætte gang i èn af de mest driftige perioder i danmarkshistorien, nemlig andelstiden. Efter brugsforeninger kom andelsmejerier og andelsslagterier, og så sent som omkring 1950 kunne der oprettes en række frysehuse på andelsbasis.

Kolonihavebevægelsen opstod i andelstiden, men adskiller sig på et punkt. Mens andelsbevægelsen havde sit udspring i landbokulturen, så blev kolonihaverne i højere grad knyttet til den jævne befolkning i byerne. Denne skelnen er imidlertid ikke karakteristisk, når det gælder Thisted. Her var det brugsforeningen, der startede kolonihaverne.

Som navnet antyder, så blev Thisted Arbejderforening stiftet med det formål at skaffe billigere fødevarer til arbejderbefolkningen. Derfor var det en naturlig forlængelse af foreningens virke at skaffe medlemmerne et lille stykke jord, som kunne være med til at skaffe mad på bordet. Det skete i 1891.

Den første danske kolonihaveforening blev stiftet i Aalborg i 1884. Organisationsformen var ny og præget af tidens mange foreningsdannelser. Men tanken med at skaffe jord til de fattige var ikke ny. I 1826 blev der således udstedt et kongeligt cirkulære, der påbød købstæderne at udlægge gratis jord til dyrkning af grøntsager for mindrebemidlede. Dette tiltag mistede imidlertid sin betydning, da det kom ind under fattigvæsenet.

Efter Aalborg blev Thisted én af de første byer, der fik kolonihaver. Det var som nævnt i 1891, samme år som København fik sine første kolonihaver. Arbejderforeningen købte smed Poul Jensen Krabbes ejendom i Nørregade for 12.000 kr. Ved åen var der et tilhørende engareal på godt en hektar, som kunne udlægges til kolonihaver. Nogle år senere blev selve ejendommen solgt, efter at der var erhvervet gennemgangsret til haverne.

Engarealet blev opdelt i godt 70 småhaver på hver 300 kvadratalen (ca. 120 kvadratmeter). Samme dag, som købet fandt sted, blev der straks udlejet 25 haver. Lejen var 5 kr. om året, hvilket var omkring en halv ugeløn for en ufaglært arbejder.

I løbet af kort tid fik anlægget navnet “Amager”. Hvis man betegner Thisted som København, så kan placeringen af haverne vel godtgøre navnet, der i så fald er udsprunget af den thylandske ironi. Hvis der er nogen, der har en anden forklaring på navnets oprindelse, så vil jeg gerne høre om det.

“Amager” forblev ikke det eneste fristed i Thisted. Kolonihaverne bredte sig ind i det 20. århundrede. Efterhånden blev der 32 forskellige haveforeninger i byen, og i forhold til byens størrelse hørte Kolonihave-Forbundets afdeling i Thisted til landets største. På landsbasis var der omkring 100.000 kolonihaver i 1950, mens tallet nu er nede på ca. 60.000.

Kolonihaverne har gennemgået en udvikling fra nyttehaver til fritidshaver. Kål og kartofler måtte i en vis udstrækning vige for græs og stauder. Den økologiske bevidsthed i 1990’erne har dog igen vendt denne udvikling.

Interessen for kolonihaver bredte sig også til skolerne. Thisted Borgerskole havde således skolehaver i perioden 1910-64. Her kunne eleverne frivilligt modtage undervisning to gange om ugen fra april til oktober.

Svend Sørensen i ”Gnisten” nr. 2 1999.