Kørekort og nummerplader
Den 15. maj 1903 blev ”Lov om Automobiler” vedtaget som den første landsdækkende bestemmelse for et nymodens fænomen, automobilen, et ord, der dengang dækkede både motorvogn og motorcykel. Lovens § 14 omtaler de krav, der stilles til føreren af en automobil:
”Automobiler må kun føres af Personer der ere i Besiddelse af et enten af Politiet paa deres Hjemsted eller af en af dette godkendt sagkyndig udstedt Bevis for, at de besidder de dertil fornødne Egenskaber, derunder indbefattet Kendskab til Maskinen og dens Behandling.”
Af en fin gammel protokol fra 1908 fremgår det, at det først registrerede førerbevis i Thy blev udstedt til A. M. Christensen, Frederikstorv 12, Thisted, den 22. august 1908. Beviset har nr. 1. Samme dag fik også amtsvejinspektør Dalgaard, Tingstrupvej 3, Thisted udstedt sit bevis, der er nr. 2 i protokollen. Ham kommer vi senere tilbage til. Begge beviser gjaldt til motorcykel.
Selve prøven blev afholdt af den daværende byfogedfuldmægtig, og i begyndelsen blev han kastet ud i opgaven med en minimal viden om emnet, hvorfor prøven stort set kun bestod i, om man kunne starte, og ikke mindst bringe automobilen til standsning.
Ud fra dette kan vi altså se, at der går godt og vel 5 år, fra loven bliver vedtaget, og til det første bevis i Thy bliver registreret. Alle ved vi jo, at der også har været automobiler i Thy før 1908, men i de første år så man ikke så nøje på det med kørekortet.
De få, der blev ejer af en automobil, skulle fremvise vognen for det stedlige byfogedkontor, hvor ejer og vogn blev registreret, og man fik udleveret et automobilbevis og havde derefter lov til at køre. En bekendtgørelse i Thisted Amts Tidende den 21. august 1908 opfordrer alle med ældre beviser til, inden den 1. september samme år, at få ombyttet det gamle bevis, idet der nu kræves en registrering samt foto i beviset.
M. Christensen, der fik det første registrerede bevis, er født den 10. september 1885. Han har altså kun været 22 år, da han fik sit bevis. De efterfølgende personer i protokollen, der er fødedato på, er alle mellem 30 og 60 år. A. M. Christensen har sikkert været datidens ”Brian”, da man ud af protokollen kan se, at han den 5. maj 1910 har fået en advarsel af politiet for overtrædelse af lovens § 15, der omtaler, ”at alle Apparater ere i foreskreven Tilstand og virker godt.” Heraf fremgår, at hans motorcykel ikke har været i god teknisk stand, men måske har han selv samlet sin motorcykel, hvilket man ofte gjorde dengang.
Det første år blev der udstedt 28 førerbeviser til motorcykel og 4 til motorvogn. Det første bevis til motorvogn blev udstedt til ingeniør P. Sletting, Hansted, den 25. august 1908. Det var næsten udelukkende mænd, der fik udstedt et førerbevis. Den første kvinde, vi møder i protokollen, er fru amtsvejinspektør Dalgaard, der den 31 juli 1913, i en alder af 44 år, fik bevis – nr. 87 – til 4 hjulet motorvogn. Så går der igen mange år, inden vi atter finder en kvinde bag rattet. Men det var jo også i de gode gamle dage!!
Den gamle protokol slutter den 24. august 1924, og der er da udstedt i alt 2513 beviser.
Mærkning af Automobiler
Nummerpladens historie starter for 100 år siden, nemlig den 20. december 1902, hvor Justitsminister Alberti bekendtgjorde, at alle automobiler skulle forsynes med et let læseligt kendingsmærke, og som skrevet: ”anvist Kendingstegn bliver at anbringe bag paa Vognen med tydeligt paamalede Bogstaver og Tal, af mindst 3 Tommers Højde”
Forhistorien er den, at i årerne op til 1902 begyndte automobilerne nemlig at brede sig så meget på vejene, at kørslen med disse ildelugtende, spruttende og stønnende maskiner på en eller anden måde skulle reguleres/begrænses.
Folketinget kunne ikke umiddelbart blive enige: Venstre, der var imod automobiler, krævede særdeles skrappe restriktioner, medens de Konservative udviste beundring for automobilen. Noget måtte der gøres, hvorfor Alberti ovennævnte dato udgav denne bekendtgørelse, nr. 187, der var gældende: ”indtil en almindelig Lov herom maatte blive tilvejebragt”.
Så fra den 20. december 1902 skulle samtlige vogne bagpå være forsynet med et kendingstegn. Da en rigtig lov året efter blev vedtaget, skulle der også foran være anbragt et nummer. Det er her værd at bemærke, at der ikke er tale om en egentlig nummerplade, men blot et kendings-tegn, og dette måtte males direkte på vognen eller på en plade. Bogstav og tal skulle males sorte på hvid baggrund. Samtlige amter i hele landet blev tildelt en bestemt bogstav- og talkombination, og i Thy og på Mors blev de første numre fordelt således:
S 1 til S 99
Thisted Købstad + Hillerslev-Hundborg herreder
S 100 til S 199
Hassing-Refs herreder
S 200 til S 299
Han herrederne
S 300 til S 399
Nykøbing Købstad +Morsø herreder
Indtil 6. Maj 1921 malede ejeren selv sit kendingsmærke, men efter denne dato blev det bestemt, at politiet skulle stå for det kunstneriske, så pladerne blev mere ensartede. Vi skal helt frem til 10. Juli 1930 før de tidligere så kendte og ensartede sorte emaljerede nummerplader blev indført.
De første emaljerede nummer-plader fra 1930 vakte opsigt i Thy. Hvem der var indehaver af disse numre, ”lever” stadigt i mange ældre borgers hukommelse. Således også hos Jens Henriksen, Dr. Louisegade 12, Thisted, af mange kendt som ”Jens Lyn”. På spørgsmålet om de første numre fortæller han levende, at ”S 1 tilhørte Andersen, ejeren af Landmandshotellet på Frederikstorv, S 2 tilhørte Mejeribestyrer Bangsgård og S 3 tilhørte kreaturhandler Niels Svendsen”. Smilende fortæller han, at ”når bilen med nr. S 1430 kom kørende i byen, hed det sig i folke-munde – nå, nu kommer halv tre”. Jens Henriksen var selv ejer af S 1701, der blev kaldt – ”1 minut over fyraften”.
Den ældst bevarede emaljerede sorte nummer-plade i Thy er at finde hos Thy Veteranbilklub og har nummer S 44. Den sad på en Opel S 202 – første registrerede automobil i Hanherrederne tilhørte læge Schindler i Tømmerby, der var en pionér indenfor automobiler. Her ses han sammen med sin hustru i en danskproduceret BREMS-vogn, der blev produceret i 8 eksemplarer.
Olympia tilhørende Smed Hundahl, der havde værksted i Kongensgade. Bemærk i øvrigt hånden med det vågne politiøje under S’et.
Øjet og hånden – ikke politiet – faldt i søvn i 1950 og forsvandt det år fra nummerpladerne. I 1958 fik det enlige S selskab, idet der nu blev tilføjet yderligere et bogstav, SA, SE, og SK.
Som barn var det en yndet leg at skrive nummerplader ned samt huske, hvorfra i landet de kom. Jeg kunne hele landet udenad, før jeg kunne den lille tabel, så derfor blev jeg ansat ved politiet!
Men den 1. januar 1969 var det hele slut. Et landsdækkende EDB- styret Centralregister delte med rund hånd nummerplader ud i et hulter til bulter system, og det var således slut med at vinke til en Thybo, når man mødte ham helt ovre på Sjælland. Men sådan sker der jo så meget i løbet af 100 år!!
Efter ”Museets Venner” 2002 (Peter Hedegaard)