Den første vækkelse startede i 1700-tallet med herrnhuternes virksomhed.
Det var en bevægelse, der dyrkede den personlige fromhed og anså menigheden som et vigtigere samlingspunkt end præsten. Allerede omkring 1740 begyndte bevægelsen at få tilhængere i Hanherred, og i 1772 blev det første jyske broderskab oprettet i Øsløs. Samme år fik Christiansfeld en brødremenighed, der blev herrnhuternes hovedsæde. Bevægelsen kulminerede allerede før år 1800 i Hanherred, men så sent som omkring 1860 var der stadig beboere i Øsløs, der var erklærede herrnhuter.
Gudelige forsamlinger
Vækkelserne i 1800-tallet var i første omgang en reaktion mod den rationalistiske kirke, hvor præsterne ofte prædikede mere om landbrug end om det kristne budskab. Der var tale om en folkelig bevægelse, hvor man afholdt såkaldt gudelige forsamlinger.
De første gudelige forsamlinger i Nordjylland blev holdt i Salling og på Mors i sidste del af 1830’erne og begge steder med Peter Larsen Skræppenborg som prædikant. Hans virke kom til at betyde, at Øster Jølby på Mors senere blev et kraftcentrum for den grundtvigske bevægelse i Nordvestjylland.
Sekter
Midt i 1800-tallet dukkede de første sekter op i Nordjylland, første mormonerne og derefter baptisterne. Inden for folkekirken delte vækkelsen sig i en grundtvigsk bevægelse og Indre Mission, der var en egentlig foreningsdannelse. Den første forening blev dannet upåagtet 1853, og den egentlige stiftelsesår regnes for 1861, da Vilhelm Beck blev leder.
Indre Mission
Indre Mission kom især til at stå stærkt langs vestkysten, og i Thy indledte folkekirkens præster i 1880 et opgør med missionens prædikanter. Præsterne følte sig truet af deres virksomhed, og presset af kirkeministeren måtte Vilhelm Beck gå med til, at Indre Missions prædikanter skulle være under præsternes tilsyn. Efter store drukneulykker i 1885 og 1893 fik Indre Mission yderligere fodfæste blandt fiskerne ved vestkysten i Thy.
Med den missionske vækkelse fulgte forbud mod verdslige fornøjelser, der kunne bringe folk i fordærv. Lokalhistorikeren Knud Mortensen fortæller, at hans far engang omkring år 1900 var på forbudte veje og spillede kort i en høstak sammen med en anden dreng fra Klitmøller. Drengens mor opdagede imidlertid skjulestedet og fjernede resolut kortene. Fremgangsmåden var imidlertid lidt usædvanlig. Hun hentede kortene med ildtangen og brændte dem i komfuret. På den vis kunne hun undgå at besudle sine hænder med de syndige spillekort.
Svend Sørensen, Indre Mission