I 1623 blev Jens Olesen i Skyum dømt for trolddom ved Hassing Herreds Ting. Landstinget frifandt ham, men kun delvist, idet man henviste klagerne til at anlægge en ny sag. Så vidt vides skete det ikke.
For Landstinget fremlagde ridefoged Peder Hansen en skriftlig klage fra Søren Lauritsen i Skyum. I klagen beskrev Søren, at han havde været i Thisted for at blive åreladt. Da han kom hjem, gik han til Jens Olesens kålgårdsdige, hvor de satte kål. Søren spurgte, om de ville bede godt for ham. Derefter blev Søren syg, og der kom mange harer i hans gård, på loftet og over sengen, så han næppe kunne holde døren lukket for dem. Søren blev så bange, at han løb forvildet rundt i byen.
Søren Lauritsen mente, Jens Olesen var skyld i sygdommen, men brevet i sin helhed tyder på, at Søren Lauritsen led af en form for sindssygdom.