Karen Madsdatter fra Hundborg

I maj 1622 stod Karen Madsdatter fra Hundborg anklaget for trolddom på Hundborg Herreds Ting. Niels Christensen og hustru fortalte, at deres hest var død af at æde noget byg, som Karen Madsdatter havde givet den.

Efter denne forklaring blev Karen Madsdatter dømt for trolddom. Men Karens mand, Oluf Nielsen, stævnede vidnerne for retten og påstod, at deres forklaring var usandfærdig. Ved Landstinget blev Karen Madsdatter frikendt. I dommen hed det blandt andet, at det »ikke udførdeligen bevises, at Karen Madsdatter har lovet noget Menneske ondt«.

Af denne sag fremgår det tydeligt, at det farligste anklagepunkt var, hvis det kunne bevises, at den anklagede havde lovet andre mennesker ondt. I den foreliggende sag havde det sikkert også betydning, at Karens mand tog sig af sagen og stillede modspørgsmål.