I slutningen af 1621 blev der på Hassing Herreds Ting ført sag mod Maren Jensdatter Kjøbmand i Gjersbøl. Som i mange lignende sager kan anklagen henføres til tiggeri. Den anklagede har bedt om noget mad, men er blevet afvist. Den anklagede har så sagt, at folk skulle få både skam og skade. Et senere uheld er så blevet sammenholdt med denne trussel.
Karen Madsdatter vidnede således, at Maren Kjøbmand for syv år siden opsøgte hende tre torsdage i træk og bad om småmad fra de gæs, der var slagtet. Den tredje torsdag fik hun noget, men straks derefter ville de fem gamle gæs ikke æde korn. De to gæs sultede ihjel, og de tre andre var næsten døde, før de blev solgt til naboen, hvor de kom til kræfter igen.
Maren Jensdatter fortalte på tingstedet, at hun for et halvt år siden fulgtes med Maren Kjøbmand ud i marken til kreaturerne. Der havde Maren spurgt, hvor den kvie stod, som de havde købt af Laurs Bertelsen. Da Maren fik dette at vide, gik hun hen til kvien, strøg den baglæns henad ryggen og spyttede på den. Siden lå kvien og pintes, til den døde.
Maren Kjøbmand erklærede sig uskyldig, men underretten dømte hende skyldig. 1 januar 1622 blev sagen fremlagt for Landstinget i Viborg, hvor Maren Kjøbmand også blev dømt skyldig i trolddom.