I 1620 blev Christian Munk fra Refs kendt skyldig i trolddom ved Refs Herreds Ting. Beboerne havde i mange år frygtet hans trolddomskunster, men netop på den tid var der mange hekseprocesser ud over landet. Mellem 200 og 300 mennesker fra forskellige herreder vidnede mod ham på forskellige retsmøder.
Den ældste beskyldning var over 30 år gammel. Niels Jensen havde dengang solgt en ko til Christian Munk, der ville have en nyfødt kalv med i handelen, men det ville Niels Jensen ikke. Straks efter døde kalven, og i mange år derefter kunne Niels Jensen ikke opføde kalve på sin gård.
Peder Poulsen i Refs vidnede, at for 15 eller 16 år siden kom han og Chr. Munk i skænderi. Næste nat blev Peder Poulsen meget syg og sendte bud efter Chr. Munk, som han beskyldte for al være skyld i sygdommen. Chr. Munk lovede ham, at han nok skulle blive vel tilpas igen, og de skete også!
Ved det sidste forhør blev der oplæst en skriftlig beskyldning, som præsten havde skrevet for Christen Laursen i Hurup. Han var for tre år siden blevet opsøgt af Chr. Munk, der hævdede, at hans datter havde 1 mark til gode i løn. Det endte i skænderi og trusler, og et halvt år senere mistede Chr. Laursen en kvie med kalv samt to føl. Året før var der også sket noget mærkeligt, hed det i den skriftlige anklage. En hare kom tre dage i træk ind i gården og sprang for hver husdør, og den 4. dag lå den bedste ko død i båsen. Men ikke nok med det: midt i høbjergningstiden var hans stue blevet opsøgt at et spøgelse. Brevet slutter af med at slå fast, at det alt sammen må være sket på grund af Chr. Munks trolddomskunster.
Dødsdommen over Chr. Munk blev stadfæstet ved Viborg Landsting.