Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feggesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til løn derfor, var, at han vilde have grød med smør i hver aften, og det fik han også redelig. Men en aften fandt en af pigerne på at ville spille nis et lille puds. Hun lagde derfor smørret i bunden af fadet og kom så grøden ovenpå.
Da nissen skulde til at spise sin grød, troede han ikke, at der var smør i, og han blev derfor vred og gik hen og slog begge forbenene i stykker på den bedste ko, de havde, så koen døde straks. Da nis nu blev mere sulten, syntes han dog alligevel, at det var bedst at få grøden i sig. Han gik så hen og fortærede den og opdagede nu, at smørret lå på bunden. Nu fortrød han rigtig nok, hvad han havde gjort, og besluttede at ville gjøre den lidte skade god igjen. Men der var kun èt sted, hvor han vidste, at de havde sådan en ko, og det var på Fur. Det var rigtig nok lovlig langt henne, for det ligger tre mil derfra, når man regner lige tværs over vandet. Det fik dog at gå, som det kunde, ti nissen angrede meget sin gjerning, og da der var stærk is på fjorden, tog han trøstig den døde ko på nakken og vandrede af sted.
I den gård, hvor han ville have koen byttet, var der også en nisse, og det var da ej underligt, at han var lidt bange for ubehageligheder af ham, eller at han skulde sætte sig til modværge. Nis blev derfor meget glad, da han slet ingen tegn fandt til den anden, og byttede så den døde ko med den levende, som han nu tog på nakken og skyndte sig bort med.
Da han igjen kom et stykke ud på fjorden, så han, at der fra den anden side af vandet kom et stort kornhæs vandrende, og da de kom nærmere sammen, opdagede han, at det var nissen fra den gård, hvor han havde byttet koen, som havde været i Amtoft og stjålet et læs korn, ti der var fodertrang på Fur. Da de nu kom sammen, opstod der slagsmål, ti Amtoft-nissen vilde have foderet igjen, og den anden vilde have koen, som han kunde kjende, og ingen af dem vilde give slip. Men enden på kampen blev dog, at nissen fra Fur tabte og måtte skynde sig hjem og lade kjærvene ligge. Den sejrende gik stolt hjem med koen og lagde sig så til hvile og sov den hele dag efter den anstrængende kamp.
Om morgenen, da folkene i Amtoft kom op, blev de jo meget forundrede over at finde et helt læs korn ude på fjorden, men snart opdagedes det dog, hvis det var, og de fik så travlt med at få det slæbt hjem igjen.
Meddelt af Georg Himmelstrup til Evald Tang Kristensen.