Tæt ved landevejen ved foden af den ene Åshøj i Ty findes en meget stor dynge småsten. Her skal i gammel tid være henrettet en meget stor forbryder, måske to, og siden tog enhver vejfarende, der kom forbi, en sten op og kastede på retterstedet.
A.C. Poulsen til Evald Tang Kristensen.
Åshøje i Ty skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden.
Meddelt af A.C. Poulsen til Evald Tang Kristensen.
I Refsbisgård hede er en lille knold, og i den ene side af den er en hule, hvori der ligger en stor sten. den knold kaldes Røverstueknold, og der har været røvere. For at få dem udryddet spændte omegnens folk 4 bøller for den sten og kjørte den op ovenpå højen. Der sank den igjennem og knuste røverne.
Meddelt af Jens Bisgård, Hurup til Evald Tang Kristensen.
Røverkuler har der været mange af i Ty. Der har været èn i Voldhøj, som ligger i kjæret mellem Dover og Boddum, og èn i Sindrup bakker, to i Hurup sogn, samt èn ved Gramstrup i Kloster sogn (Vestervig). Den høj i kjæret mellem D. og B. er omgivet af en fordybning, og en stensat vej går der ud til.
De røvere i Sindrup bakker var selve bymændene i S., der plyndrede dem, der færdedes ad vejen, der går tæt forbi bakkerne. Det er ikke ret mange år siden den røverkule blev funden, men da var der jo ingen røvere i den.
Den ene af kulerne i Hurup lå ved Ashøje. Stedet kjendes endnu af et lille hul i jorden, som skal føre der ned til. Der er nemlig ingen, som tør vove at betræde kulen. Røverne der nedstammede fra en pige, som var bleven lokket og havde født en dreng, der siden blev hendes mand. Hun havde fra først af gravet kulen og boede deri tillige med sit barn.
Den anden kule i Hurup har været ved Refsbøl. Den blev funden derved, at en del bøller blev spændte for en stor sten, som de trak i jærnlænker over marken. Da den kom over det sted, faldt den ned deri. Refsbøl har sit navn af disse bøller.
Kulen ved Gramstrup lå oppe ved nogle høje. En mand i G. gav anledning til, at røverne blev grebne, han så nemlig en dag nogle af dem komme, og da han nok kunde skjønne, at de vilde ind til ham, lagde han op med sin dreng, som stod i stuen hos ham, at han vilde lade, når de kom ind, som han var kommen i trætte med drengen, og så give ham en ørefigen, hvorpå drengen skulde sige, at han vilde ikke være der længere, og så løbe ud og tage en hest og ride til Vestervig Kloster og bede om hjælp. Som sagt så gjort, manden skjændte på drengen, da de kom ind, og gav ham en ørefigen, hvorpå han løb ud og red til klosteret, og fik krigsfolk med sig, der så kom og tog røverne til fange, imedens de sad og nød den gode levemåde, manden i Gramstrup havde sat for dem.
Evald Tang Kristensen.
Sejerskilde smed i Hurup mødte en gang en hovedløs hest. Så siger han til den: “Hvor har du gjort af dit hoved, bitte karl?” Straks gav den sig til at fnyse, så ild og røg stod ud af halsen på den.
Meddelt af L.N. Bertelsen til Evald Tang Kristensen.