Bulbjerg

Holger Danske skal sidde i Bulbjærg og vil komme og frelse Danmark, når det er i stor nød og fare. En bonde gik en gang fra sit arbejde med en greb på nakken, men så gik han vild i klitten og traf omsider Bulbjærg, hvor han fandt en indgang og gik ind i bjærget. Der så han en gammel mand med et langt skjæg siddende ved et bord og støttende hovedet på begge hænder. Det var Holger Danske, som nu spurgte den indtrådte, der næsten havde tabt bevidstheden ved synet af den frygtlig store mand, om folk endnu var stærke i hans fædreland, og forlangte, om han vilde række ham sin hånd, for at han kunde prøve hans fingre. Manden rakte ham da grenene af greben, som han straks bøjede og sagde så, at i hans tid havde folket anderledes stærke fingre, end at man sådan kunde bøje dem, og det gjorde ondt, at folk nu til dags var så lidt stærke. Manden skyndte sig nu frygtsom til sit hjem.

På Skarreklit, som står udenfor Bulbjærg i havet, skal der stå en guldskål, som Holger Danske selv har sat der.
Meddelt af J.C. Overgård til Evald Tang Kristensen.

De siger, at Holger Danske boer i Bulbjærg. Der står en sten i havet uden for bjærget, og der fortælles om den, at Holger danske har sat den der på en guldfod, og der skal stå et guldbæger oven i den.
Meddelt af Kristen Jepsen, Rødehus til Evald Tang Kristensen.

I gamle dage, da Skarreklit ikke var så utilgjængeligt som nu, var der en konge, som, da han skulde i krig, samlede sine skatte sammen og gjemte dem i et meget stort guldfad, som han nedgravede på toppen af Skarreklit, men da han kom tilbage, havde Vesterhavet gjort klippen utilgjængelig, hvilket den siden den tid har været, og kongeskatten ligger der endnu urørt.
Niels Kjær, Trunderup Friskole til Evald Tang Kristensen.

Ved Bulbjerg ligger bakken Troldeting, og det navn har den fået, fordi troldene i gamle dage holdt ting netop dér. De kom fra hele Vendsyssel for at drøfte fælles vanskeligheder og få bilagt uoverensstemmelser.

Disse Vendsyssel-trolde var imidlertid frygtelig iltre, og det skete ofte, at de kom i totterne på hinanden over en eller anden bagatel; så greb de, hvad de havde ved hånden og brugte det som kasteskyts.

Rundt om på bakken ligger der nogle store sten, dem har troldene givet hinanden i hovedet, og at de har været godt gale kan man se deraf, at mange af stenene er knugede så hårdt, at der er aftryk af troldens fingre.

Forhen boede der nok også trolde i bakken, for undertiden hørte folk det rumle derinde, og især hvis menneskene holdt fest og larm kunne rumleriet blive faretruende kraftigt. Det var troldene, der gav til kende, at de ville have ro.

Der går det sagn, at når Skarreklit ved Bulbjerg væltede, skal verden forgå. Det første skete under en efterårsstorm i 1978, og nu kan vi så bare vente på, at anden del af den uheldssvangre spådom går i opfyldelse.

Kun et lille stykke af den hårde limstensklit er endnu synlig i havet, og folk med forstand på de dele siger, at den snart er helt forsvundet. Så mister de skarver, som holdt til dér, deres hjem.

På klittens top havde Holger Danske stillet en gylden skål fyldt med guldpenge. Han var en af kong Arthurs riddere om det runde bord, så det skulle vel aldrig være den hellige gral, der har balanceret på klitten i Vesterhavet? Den må i hvert fald ligge på havsens bund nu.

Der var ellers folk, som Sct. Hans aften søgte at nå op til toppen af klitten for at få fingre i det nøgle guld. En mand havde fået slået en løkke om en af spidserne på klitten og var i færd med at hejse sig op i et tov, da han blev overfaldet af en ravn, som Holger havde sat til at vogte skatten. Den huggede ham med næbbet, så han slap sit tag, styrtede ned og blev slået ihjel.

Et andet sagn lyder på, at det var en konge, der havde gemt sine skatte på Skarreklit, før han drog i krig. Det var ikke så vanskeligt, for klitten var dengang landfast. Da han omsider var kommet hjem fra krigen, havde havet imidlertid skyllet så meget af landet væk, at klitten stod isoleret, og kongen fik aldrig sin skat tilbage.
Genfortalt af Gorm Benzon.