I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af gamle grave på Han herredernes kirkegård, og indtil vor tid har der ligesom været et dige som skjel imellem denne og den egentlige med grave opfyldte kirkegård.
N.P. Jensen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han stod op igjen om morgenen, en kilde på det sted, hvor han havde hvilet sit hoved. denne uudtømmelige kilde blev betragtet som et helligt væld, hvor man valfartede til og søgte hjælp mod sygdomme. Da man i nutiden lod kilden rense, fandtes der en mængde messingknappenåle i den.
Meddelt af Lars Peter Eriksen, Hassing.
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordside. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: “Den side skal stå i tusinde år”, men svenden sagde: “Min skal stå, så længe verden står.” Herover blev mesteren vred og sagde: “Har du gjort evigt arbejde, skal du også have evig løn.” Dermed stak han sin dolk i brystet på ham, så han styrtede død om med det samme.
Meddelt af lærer N.P. Jensen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
I Hassing, ikke langt fra St.-Tøgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trolleshøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, hvor der nu graves tørv, har man fundet benrade af heste samt messingsporer.
Meddelt af N.P. Jensen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
Maler Toftdal i Vestervig, der er født i Hassing siger, at der nede ved st.-Tøgers kilde i Troldgab ved midnatstide går en hovedløs hest.
Meddelt af Joh. Nielsen, Randrup til Evald Tang Kristensen.
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når hun red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad ved bordene, kom en hvid kat gående frem og tilbage på gulvet. En af gjæsterne, der havde mere end almindelig kundskab, sagde til en af de andre: “Vær så god at stå til side, og lad provstinden gå om.” Men aldrig så snart hendes navn var nævnt, før hun stod helt nøgen, som hun var født til verden, i steden for katten. Så snart hendes mand så dette, sank han ned under det bord, han sad ved, og døde straks.
Meddelt af Lars Dybdal til Evald Tang Kristensen.
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et tørvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået.
Meddelt af Lærer N.P. Jensen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oldtidsslag, idet de mange småhøje der nede beviser det.
Meddelt af Lars Peter Eriksen, Hassing til Evald Tang Kristensen.