I Hillerslev var der for få år siden en degn, der blev kaldt Langhalset Pedersen, fordi han aldrig gik med halstørklæde på. Om årsagen hertil fortælles: Han vilde en gang prøve, om det var sandt, at man kunde få den Slemme i tale ved at gå tre gange baglæns om kirken. Han begyndte altså sin gang og havde en kat med sig. Hver gang han kom forbi kirkedøren, fløjtede han ind ad nøglehullet og kaldte på Fanden. Da han gjorde det tredje gang, kom Djævelen også, og nu kunde han ikke blive fri for ham igjen, førend han måtte love ham, at han vilde miste noget. Da degnen mente, at han bedst kunde undvære sit halstørklæde, gav han ham det og måtte siden gå foruden.
Meddelt af Lærer J. Sø, Gudum til Evald Tang Kristensen.
Der var en lærer i Hillerslev, som havde studeret. Han havde været sammen med Jens Jensby ved et gilde, og der blev de uenige, da de havde fået nogle punse. På hjemvejen kom de forbi en staldmødding, og da siger P., at dersom han ikke var føjelig, skulde han mane ham ned i møddingen. manden gav ham først lov til det, men det varede kun et øjeblik, så blev han bange.
Meddelt af lærer Hansen, Kåstrup.
Der har været en borg en 3, 400 alen nordøst for Hillerslev kirke, og der skal have boet en konge, som hed Terkild den lange. Han førte krig med en konge på Sjørring borg, der hed Knud. Der har også boet en konge i Ballerum, Tved sogn, han hed Baller, og højen, som borgen lå på, kaldes Kongens høj og er østligst i sognet. Der var også et afgudstempel. Den gang gik havet jo ind til Kåstrup og Hillerslev og Kjølbygård.
Meddelt af Jens Mikkelsen, Kåstrup til Evald Tang Kristensen.
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfølget, så nær som èn, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tøjet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde èn i gården, og da var manden selv med i ligfølget, og han så ud akkurat som den, han forhen havde set. De andre, der havde hørt fortællingen derom, kunde nu fortælle ham, at det måtte være ham selv.
Meddelt af Jens Bisgård, Hurup til Evald Tang Kristensen.
På vejen mellem Skovsted og Hillerslev i Ty ligger en stor stendysse, kaldet Hillerslev dysse. Her skulde Hillerslev kirke have været bygget, og derfra hidrører den mængde sten, som findes der. Men det reves ned om natten o.s.v.
Meddelt af J.C. Overgård til Evald Tang Kristensen.
En pige fra Hillerslev sogn forsvandt aldeles. En snes år efter kommer hendes broder en aftenstund forbi Dalshøj øst for Skinderup kirke og så hende sidde der. “Hvad, sidder du der!” siger han. “Ja, nu kan du frelse mig, for herskabet er til barselgilde i Skadhøjene – de er nordvest for Skinderup kirke, – og når du nu får hingsten for ploven og pløjer tre furer rundt omkring højen, før de kommer hjem, så er jeg frelst.”
Karlen kom hjem i en fart, og hingsten blev spændt for. De tre furer blev pløjede, og imidlertid slæbte pigen ud af højen alt det guld, hun kunde. Ligesom hun var færdig, kom højfolkene hjem og indbød karlen til at følge dem. Men i steden for tog han pigen og alt guldet op til sig på hingsten. Nu vilde de have givet ham noget at drikke af et bæger, men han sprængte hesten over de tre furer. Så kastede de drikken efter ham. Indholdet faldt på hingstens hale, og den blev afsveden. Men før end trolden kunde komme på langs omkring med de tre furer, var karlen nået hjem med pigen.
Til tak for frelsen byggede hun Skinderup kirke. Der var virkelig på den gamle altertavle malet en sort hingst uden hale, hvis betydning provst Sørensen ofte grundede på. På den nordre side af kirken findes også udhugget en galopperende hingst uden hale.
Meddelt af Yde, Stagstrup til Evald Tang Kristensen.