Hunstrup

På søndre side af Kjølbygårds mark oppe på, hvad vi kaldte bjerget, ligger tæt ved vejen til Kløv en høj, hvori man i min barndom antog, der var højfolk. Jeg har tit som barn siddet på højen en sommeraften og tænkt, om også virkelig højen var beboet af småfolk, som det kun er givet enkelte at kunne se, men jeg har aldrig hverken hørt eller set noget til dem. Gårdmanden, på hvis ejendom den lå, tænkte en gang på at jævne den og dyrke jorden. Da han en dag havde begyndt at grave grønsværet af, skal han næste nat have fået besøg af småfolk, der truede ham, at hvis han ikke inden solnedgang dækkede deres høj, skulle han inden to døgn ikke have tag over hovedet. Manden lagde da atter grønsværet på og lod de små blive i ro.
Efter Svend Grundtvig.

Vesterhavet har i sin tid brudt ind i landet ved Vigsø og gik igjennem vesten for Østerild og Hogsør. Hundstrup skal have heddet Havnstrup, og der var en havn. ved Kjølbygård kjølhalede de skibene, og deraf fik gården det navn.
Meddelt af Morten Overgård, Kjelstrup til Evald Tang Kristensen.

Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle ude på engen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på en hest og rømte.
Meddelt af lærer Bliksted, Hillerslev til Evald Tang Kristensen.