Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: “Fader, hvad er det, vi ser der henne?” – “Det er Jannerup kirke, min søn, men hvad! kan du se den? Nå ja, lad os så kjøre hjem igjen.” Dermed kjørte de, men til straf for, at de undlod at yde deres gave til det hellige sted, mistede sønnen igjen sit syn på hjemvejen.
Meddelt af N.P. Jensen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
Der har været en hellig kilde vesten for skolen i Jannerup. En mand havde en blind datter. han lovede en stud til kirken, når hun måtte få sit syn. Så trækker han af med studen, og pigen følger med. Lige med et siger hun: “Fader! kan du se engelen på Jannerup kirke?” – “Hvad!” siger han, “kan du se den, min pige?” Ja, hun kunde. “Ja, så vender vi om.” De trak så tilbage, men straks var hun blind igjen, og uagtet hun vaskede sig i kildens vand, og han lovede studen påny var det forgjæves.
Lærer Jensen, Jannerup til Evald Tang Kristensen.
Sjørring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede røvere og gamle vikinger. De havde en gang været ovre på Mors på røveri og havde der røvet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde have fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge over Vilsund og fulgte så strømmens løb op til borgen, for den gang var der, efter sagnet, indsejling fra Limfjorden til Sjørring sø. Da han kom nu til borgen, sang han for brovægteren og tårnvægteren så smukt, at han fik lov til at komme ind, for han skulde være så udmærket til at synge. Han opholdt sig der nu en tid og fik kjæresten i tale, og de fik lagt deres plan til at komme ud. Så fik han hendes slægt til at komme at hjælpe sig med at få hende ud af borgen. De kom begge lykkelig ud og fik så hinanden.
Meddelt af Lars Peter Eriksen, Hassing til Evald Tang Kristensen.