Klitmøller

En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i èn af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: “Goddag, dødens mand.” Det blev skipperen lidt underlig ved. Næste dag møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter den samme hilsen. Så standser han og spørger ham, hvad han mente med de rod. “Hvorfor kalder du mig dødens mand?” – “Jo, for du døer, inden du kommer hjem. Der vil komme en sendkugle (en kugle, der sendes og er bestemt til at ramme) og vil dræbe dig.” – “Nå, hvor skulde den komme fra?” siger skipperen. “Ja”, svarer han, “din kone er bleven gode venner med en anden, og så gjælder det jo om at rydde dig af vejen, de vil altså gjøre det på den måde. Men du kan blive fri for at få den til at ramme dig, når du vil følge det råd, jeg nu giver dig. Du har jo en stor kjedel om bord, og når du nu sejler hjem, skal du fylde den med vand så nær til randen, at når du sætter dig i vandet, du så kan have hovedet fri, uden at det dog rager op over bredden af kjedelen. Du skal sætte dig i kjedelen på et bestemt klokkeslet” – som han nævnede ham – “og så vil du se, at kuglen kommer og stryger lige over kjedelbredden. Hvis du så vil vente med at komme hjem indtil en vis tid” – som han også sagde ham – “så kan du lige komme hjem til din kones bryllupsdag.” Skipperen fulgte rådet og kom også netop hjem til brylluppet, hun holdt med den anden. På den måde nåede sendkuglen ikke at ramme ham.
Meddelt af Nik L.N. Bertelsen til Evald Tang Kristensen.