For mange år tilbage kjørte avlskarlen på Lægindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjørte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, hørte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres sager til side af frygt for, at højen skulde falde ned i den side, hvorpå karlen kjørte.
En dag gik en anden mand og såede sæd i nærheden af samme høj, og hans kone, som var svanger, gik og kjørte harven. Da manden havde sået kornet, tog han fat på tømmen og lod sin kone sætte sig hen til højen at hvile sig lidt. Da han nu kjørte, vendte han sig om, og da så han en lille mand med en rød lue på hovedet stå og tale med hans kone. Idet manden så det, løb han, alt hvad han kunde, derhen, man da han kom nær til dem, greb den lille mand om konens hals og kyssede hende og forsvandt derefter i højen. Konen havde dog hverken set eller mærket noget til højmanden.
Meddelt af Kristoffer Holm, Sønderhå til Evald Tang Kristensen.
Der skal komme store oversvømmelser, og Årup (i Nørhå) møllers vugge skal strande ved Tegård ved gården Lægind i Nørhå. Møllen går under.
Tegård kaldes en hulning eller indsænkning, der fra gården Læginds mark fører ned til den over en mil lange indsø, der støder til. Ejeren af gården har meddelt mig, at han antog, gården havde sit navn af, at skibene i gamle dage lagde ind der, og at Tegård (te æ gård) var det sted, hvor der lagdes ind til gården.
Meddelt af P.U. til Evald Tang Kristensen.
I Nørhå i Hundborg herred var for mange år siden en kilde, som folk langvejs fra drog til for at blive helbredede for en og anden sygdom. Vandet i den skulde nemlig være af en sådan beskaffenhed, at det kunde helbrede for sygdom, og der er i ruinerne af den fundet penge, som de syge har lagt i betaling for helbredelsen.
Meddelt af Kristoffer Holm til Evald Tang Kristensen.
Årup og Hørsted skulde have været èt sogn, og så skulde de til at bygge deres kirke. Den skulde stå på Kirketoft, henne på Kristen Olesens jord, men det var nede om morgenen … Så opdagede de, at et træ, der var bestemt til kirken, lå henne på den plads, hvor kirken nu står, og så byggede de den der. Årup kom så til at høre til Snedsted, da de nu fik for langt til kirken. Meddelt af lærer Yde, Stagstrup til Evald Tang Kristensen.