Skjoldborg

Der kom et par fremmede en juleaften til Skjoldborg, og de anstillede dem så svare, te det var forskrækkeligt, men manden troede dem jo ikke vel. Så siger han til hans kone: “Ja, a ynder ikke de fremmede, her er kommen, a vil tage til Tisted – for der var jo krigsfolk – og så skal du sige, a er tagen ud i stalden til hestene, men du må vide at traktere og være god ved dem det ståend.” Nu var der jo ikke så forskrækkelig langt til Tisted. De fremmede åd og drak og var hele karle, men tykte jo, det var sært, manden blev henne. Så kom han og var nu så svar ved dem. Endelig begyndte de at snakke om, hvor hans penge var. Han tykte ikke, de skulde have penge også, nu han havde været god ved dem med levemåde. Jo, de vilde, ellers skulde han miste hans liv; de skulde nok selv finde dem, i så fald han vilde ikke vise dem. Ja, så kunde de følge med ham herind, når de vilde partu have dem. Der var nu gang ind ad den anden stue, og da han lukte døren op, sagde han højt: “Nu bitte karle, nu har I hørt det der udenfor, hvad det er for fremmede, a har, nu vil a bede jer om at komme ind.” Så forlangte de ingen penge, de fik andet at tænke på og blev grebne med det samme.
Meddelt af Mette Skrædder, Sundby til Evald Tang Kristensen.

Ebbe Skammelsøn fra Norentoft slog den pige ihjel, han vilde have haft til kone, derefter dræbte han hans hest i Spåndal sønden for Rostrup og gik til gården og talte til manden ved vinduet. Det var major Gyde, som den gang boede på Rostrup, og han havde Ebbe Skammelsøns søster til kone. Så lukkede han ham ind og skjulte ham. Hans søster vidste ikke, at han var der, førend mange år efter. En gang tog Gyde fra by og foregav, at han vilde ud efter en slægtning, der skulde have nådsensbrød ved ham. Så kom han tilbage om natten og havde ingen med sig, men lukkede Ebbe ud, og siden gik han åbenbart på gården. Før havde det hedt sig, at han var død og henne.
Meddelt af Anders Bang, Jannerup til Evald Tang Kristensen.

Til gården Nodentoft mellem Tisted og Skjoldborg henføres visen om Ebbe Skammelsøn. Gården har i sin tid været en meget stor gård. Det har aldrig været rigtig der på gården siden, og til for ikke så farlig mange år siden var blodpletterne endnu at se, men nu er den gl. bygning reven ned. Selve begivenheden må på Nordentoft aldrig omtales med et eneste ord, langt mindre visen synges derom, ti så kommer straks den gl. fru Skammel og sætter sin blodige afhugne hånd på vinduesruden, for det var jo hende, der var skyld i den hele ulykke.
Meddelt af P. Uhrbrand til Evald Tang Kristensen.

I Skjoldborg i Ty havde de lavet gammeløl. Men da de skulde til at tappe af tønden, var der ikke øl, men noget, der brumlede. Så kjørte de tønden ned i nogle bakker et stykke fra fjordbakkerne og grov den ned der. Det dyr, der var avlet i den tønde, skal vokse der og bryde ud og være så ualmindelig stort, når det kommer ad af fjordbakkerne, at det vil ødelægge det halve af Ty.
Meddelt af Dissing, Erslev til Evald Tang Kristensen.