En dreng fra Hov i Sennels sogn gik en st. Hans aften på bakken ved Bromølle, som kaldes Møllebjærget. Her mærkede han, at troldfolk havde travlt med at skjævte sig til at ride til Troms kirke. Han hørte mange stemmer, men kunde ingen se uden en karl fra møllen. “Å, kan jeg ikke komme med?” sagde drengen. “Nej, ikke denne gang, men kom igjen i morgen aften så kan du blive indskreven”, var svaret.
Næste aften møder drengen og finder godt nok karlen, der bad ham ikke blive ræd for, hvad han vilde få at se. Kort efter kom et brændende neg raslende forbi dem og gled ned ad bakken, og lidt efter endnu èt men så kom der en tyr med gloende øjne og horn, og den brølede fælt. “Nu bliver jeg ræd” hviskede drengen. Til sidst kom der en pæn blåklædt karl med en stor bog og spurgte drengen, om han var den, der vilde indskrives, hvortil drengen svarede “Ja.” Den fremmede skrev nu noget i bogen og sagde så til drengen, at han skulde skrive sit navn underneden. Men drengen skrev: “I Jesu navn”, og så kunde den Slemme ikke tage bogen. Han og karlen forsvandt, og drengen tog bogen med sig hjem. I bogen var en stor mængde folk fra Hillerslev og Sennels indskrevne. Det rygtedes snart, og Sennels præst kaldte drengen for sig og siden de indskrevne og talte dem så djærvelig til, at han friede dem alle af Satans kløer.
Meddelt af Fru Elise Dybdahl til Evald Tang Kristensen.
Lindormen i Kløvenhøj. Genfortalt af Gorm Benzon.
Der har altid været så rædsomt mange lindorme i Thy, men den værste er så ubetinget den, der har til huse i Kløvenhøj nord for Thisted. Den har ligget der siden de ældste tider og er vedblevet at vokse, og når verdens ende er for hånden, skyder den ud af højen og begynder at slå om sig med halen, så alting går under.
Inden det kommer så vidt, har der været udkæmpet et par vældige slag på engene nær højen, og her er først de sidste danske soldater med den danske konge i spidsen blevet dræbt af de tyrkere, som har invaderet landet. Kongen har bundet sin hvide hest til et tregrenet træ på en af engene, og den bliver således herreløs.
Nu vågner Holger Danske imidlertid midt i al elendigheden, han samler en hær af 12-års drenge og 60-års mænd, og med denne hær vil han besejre tyrkerne. Desværre får hverken han selv eller de unge og gamle krigsmænd nogen glæde deraf, for kamptummelen har vækket lindormen i Kløvenhøj, og således begynder dommedag.
Det lyder unægtelig ildevarslende, og da det altså var lindormen, der ville blive skyld i de sidste ødelæggelser, besluttede en læge fra Thisted, at han ville komme den i forkøbet. Han fremstillede en blå væske, som han hældte på en lille flaske, og denne væske besad hin fortræffelige egenskab, at den ville dræbe enhver lindorm, som fik tre dråber af den på et bestemt sted i nakken.
Med flasken kørte han til Kløvenhøj, hvor han fik fat på nogle af bønderne. Han talte med dem om lindormen, hvis tilstedeværelse de alle var bekendt med, og han foreslog, at man skulle tilintetgøre den, hvad bønderne da også var svært med på.
Den plan, der skulle følges, lød som så: Doktoren vidste nøje, hvor ormen lå, og hvor dens hoved befandt sig. Man skulle foran dette sted med passende mellemrum tænde et bål og så ellers give sig til at grave et stykke nede på højen. Selv ville doktoren tage opstilling just der, hvor hovedet brød frem af jorden og så hælde de blå dråber i nakken på bæstet.
Det var sådan set en rimelig plan, som alle kunne tilslutte sig, men så fortalte doktoren videre, at når nu ormen var kommet ud, måtte den nødvendigvis kravle gennem de tre bål. Hvis så dens hale daskede sammen, inden den var kommet igennem bål nummer tre, var den uskadeliggjort. Skete det imidlertid ikke, havde han ikke ramt det rigtige sted med væsken, og så var det bare om at løbe for livet, for den med rette opbragte orm ville da optage forfølgelsen og hastigt gøre kål på fredsforstyrrerne, hvorefter den antagelig gled ud i verden og ødelagde alt, hvad den kom i nærheden af.
Bønderne kiggede lidt på hinanden. Så fik de pludselig travlt med både det ene og det andet, for den jagt lød nok lidt vel risikabel. Strengt taget kunne det jo også vare generationer, før den dumme lindorm overhovedet rørte på sig, og indtil da var det sikkert rådeligst at lade den være i fred, hvor den var.
Så takkede bønderne af og gik hjem, og der stod doktoren alene med sin gode vilje og de blå dråber, og det er ikke hans skyld, at en lindorm engang vil ødelægge både Thy og resten af verden.
Kommentar fra Thisted Museum: Kløvenhøj ligger på Oddershede Mark i Skovsted, men på grund af navneligheden har sagnet i nyere tid fejlagtigt været knyttet til Kløv bakke.