I Snedsted var der mange dværge; det var så skjønt at se på dem, når de løb med deher snurreler eller små røde luer på hovedet, for når de kom til en agerren, så trimlede de lige over den. Det var ikke så sjældent at se dem, de løb og lånte folks skydsler og rager og andre ting, og når man så vilde bruge det, så var det væk. Men det kom altid igjen, og somme tider lå der en skoldkage ved siden af, de skulde have til tak for lån. Min moder har tit fortalt os om dem, men siden vi kom herned, har vi næsten ikke hørt snak om slige sager.
Meddelt af Hans Kristiansen, Vokslev til Evald Tang Kristensen.
Der er en høj på Elsted byes mark, der kaldes Jennhyw. Min kones bedstefader har set en kone sidde der og spinde på en guldrok. Så svandt hun hen og sank ned i højen. Han sagde til hans søn, at han måtte vide, han fredede den, og den er endnu holdt i hævd af folkene.
Meddelt af Lærer Nørgård, Snedsted til Evald Tang Kristensen.
Gamle Karen Bang i Elsted, Snedsted sogn, siger, at hun mange gange har mødt og været i følge med varsler for ligskarer. Det, siger hun, gjør ingen ting, når man kun går på siden af vejen, men hvis man går midt på den, bliver man stødt, skumplet og tilsølet, så det er rent forskrækkeligt, ja man kan endog blive revet omkuld og brække både arme og ben. Hun havde selv en gang gået midt på vejen, idet en ligskare var kommen hende i møde. Der var tåge, og hun kunde ikke se den, før hun var kommen i klemhærke med den, men den tur var hård ved hende; hun blev sådan tumlet med, at hun ikke forvandt det i mange dage. En anden gang, som hun fra sit hjem vilde gå et ærende i byen, kom der et lys hoppende foran hende på vejen, det forsvandt inde på kirkegården, hvor hun skulde forbi.
Meddelt af Lærer Ditlevsen til Evald Tang Kristensen.
Gamle Karen Bang i Elsted mente, hun havde været i følge med sin egen lille drengs ligskare. Han døde kort efter og blev båren til kirkegården. Hun mener ligeledes, der er forvarsler for, hvor der skal bygges huse. Hun har selv set lys på den plads, hvor huset, hun nu beboer, er bygget, og når hun om aftenen kom gående forbi den plads, huset står på, kunde hun aldrig komme derover, hun syntes al tid, der var så meget skramleri i vejen for hende, hvorfor hun gik uden om.
Meddelt af Lærer Ditlevsen, Elsted til Evald Tang Kristensen.
En mand her i Snedsted i Biersted by kastede i Tåshøj, vel sagtens for at få nogle sten. Dagen efter satte han en åringsplag ud på græs, og da den var løben nogle gange om i tøjret, faldt den og brækkede låret. Samme dag mistede han en ko og havde sådan nogle flere småuheld. Så mente han, at det skulde komme af, at han havde kastet i højen. Han gik da til præsten og fortalte ham det. “Ja, tror du, at der er synd ved det, så lader du være,” svarde han, og nu gik manden hjem og dækkede højen til, samt pålagde sønnen aldrig at røre den. Da vejvæsenets folk gik omkring for at finde sten til broer o.s.v., kom de også her til og begyndte at kaste. Manden gik nu hen og spurgte, hvorfor de kastede i højen. “Det har vi lovlig ret til.” – “Hvad vil I da have for at lade det være?” Så gav han dem penge for at rejse igjen, og siden solgte han højen til staten.
Meddelt af Lærer Nørgård, Snedsted til Evald Tang Kristensen.