Bavnehøj i Sønderhå, Hassing herred, kan ikke udgraves. En gang skal nok nogle have forsøgt derpå, men så snart de begyndte at grave, blev der sådan en banken og dundren i højen, at de blev bange, og siden er det ikke blevet forsøgt. Nogle påstår at have set højfolkene gå ud og ind af højen. Der er også nogle, som vil have set højen stå på gloende pæle, og i fuld oplysning set højfolkene dandse. En gang var der stor festlighed på en gård i nærheden, og der var nogle lystige unge mennesker samlede. En af disse, en ung forvoven karl, vilde vædde med en anden karl af selskabet om, at han skulde besøge højfolkene. Han gik da op til højen, men kom aldrig tilbage, og ham er det, folk mener, der tømrer og dundrer i højen.
Meddelt af Kristoffer Holm, Sønderhå til Evald Tang Kristensen.
En klog mand i Sønderhå sad for hans bordende og kunde ingen steder gå, for han havde nemlig besøg af den Slemme, som han havde kaldt til sig, og for at blive ham kvit skikkede han bud efter Hans Plovmand i Skyum. Men denne sagde, at det hastede ikke. Lad ham bare drages lidt med ham. Endelig kom han og drev ham væk. “No hår a ræjet dæ tåw gånng, kommer han treddi gång, så kan a Fanden grot mæ et ræjj dæ.”
Meddelt af Nik Lars Peter Eriksen, Hassing til Evald Tang Kristensen.
Tobakshøj ligger i Sønderhå i Hassing herred og har får sit navn på følgende måde: For mange år siden gik en kræmmer fra by til by og falbød sine varer. En aften var det blevet ham for sent, og han foer vild mellem bakkerne, men da kom han til en høj, som havde en udgravning i den ene side, og vinden var tilfældigvis således, at der var ly i den side, som hullet var. Så satte han sig til ro der, tog fyrtøj, pibe og tobak frem og gav sig til at røge for at holde sig varm, og da han om morgenen gik derfra, glemte han sin tobak, som blev funden af en hyrdedreng. Siden kaldes højen Tobakshøj.
Meddelt af Kristoffer Holm, Sønderhå til Evald Tang Kristensen.