Torsted

I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige østen for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel èn i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så fik hun et godt råd. Hun lavede en gris til, og satte den på bordet for den og sagde: “Værs’god, sikke den pølse, du skal ha’!” Så gik hun ud i kjøkkenet igjen og hørte nu barnet sige: “Nu har a levet i tredive år, og aldrig har a set sådan en pølse, den har både øjne og øre og næse og mund og frit (det var nemlig en hun¬gris), nej, nu har a aldrig set mage til pølse.” Så kunde hun nok mærke, det var et højmandsbarn.
Meddelt af Johanne Kirstine Nielsdatter, Fabjærg til Evald Tang Kristensen.

I en høj i Torsted, kaldet Torshøj, boede en bjærgmand, der tilranede sig en gårdmandsdatter, som boede ved siden af. Hun var borte i to år, og ingen vidste, hvor hun var. De troede rigtignok ikke bjærgmanden for vel; men de kunde alligevel ikke være sikker derpå, før end det en gang hændelsesvis kom for dagen. Datteren blev frugtsommelig ved bjærgmanden. Da tiden kom, at hun skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, før en kristen jordemoder kom til hende. Bjærgmanden satte sig på en hest og red til Dollerup jordemoder. Hun turde ikke nægte ham dette, satte sig derfor bag ved ham på hesten, og kom straks ind i højen uden at vide, hvorledes. Konerne gjenkjendte straks hinanden, men til ingen nytte for konen i bjærget, da hun ikke kunde komme derfra. Der hun nu var bleven forløst, siger hun så stille til jordemoderen: “Så snart han nu kommer hjem med dig, så skal du i en hast lade dig skride bag af hesten, ellers kommer du med tilbage igjen og så kommer du aldrig mere her fra.” Hun gjorde, som pigen havde sagt hende, og i det hun var kommen af hesten, siger bjærgmanden: “Den har ikke slået dig på munden, der lærte dig det,” kastede derpå en stor mængde guld til hende og red bort.
Meddelt af Lars Dybdahl til Evald Tang Kristensen.

En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste.
Meddelt af Lærer Brams, Gundestrup til Evald Tang Kristensen.

Lange-Terkel boede i Sjørring og ofrede til Tor på Torshøj. Deraf kommer navnet Torsted. Han kom i krig med en anden konge, der ofrede til Balder, men Lange-Terkel vandt. Af Balder kommer Balderum.
Meddelt af Else og Maren Dissing, Skallerup til Evald Tang Kristensen.