Højskoler

Villerup Højskole
1867-77

Thy’s første højskole lå i Villerup, kun en mils vej syd for Svankjær. Hvis ikke højskolebygningen var blevet nedrevet i 1922, ville den i dag have haft adressen Vestervigvej 9. Højskolen fik kun en levetid på 10 år, fra 1867 til 1877.

Højskolen i Villerup blev oprettet af Karl Klausen, der kom fra en stilling som højskolelærer på Hindholm Højskole på Sydsjælland, hvor hans kone også underviste. Karl Klausen var født i Nyborg, mens hans kone stammede fra Skallerup på Mors. Hun hed Martha og havde gået på Christen Kolds højskole.

Den første vinter var der 12 karle på højskolen, og den efterfølgende sommer var der et pigehold på 7 elever. Senere blev holdene næsten dobbelt så store. Skolen var indrettet med en skolestue og en spisestue samt sovepladser på loftet. Forstanderparret klarede selv al undervisning, mens der var to piger til hjælp med husholdningen. Pigerne boede og spiste på skolen. Karlene boede ofte hos naboer, hvor nogle af dem også spiste.

Ifølge Karl Klausens egne oplysninger blev der undervist flest timer i historie, men også i så forskellige fag som geografi, retskrivning, jordbrugslære, landmåling, bygningstegning og geometri.

En mand fra Villerup har skrevet om Klausen og hans kone, at de var gode mennesker, der i al deres færd kun vandt sig venner. Men han skriver også, at Karl Klausen var noget ilter af natur og én af dem, der stillede sagen på spidsen.

Til sidst gik det ned ad bakke for Klausens højskole. Da ministeriets tilsynsførende i 1877 besøgte Villerup, gjorde skolen et direkte uheldigt indtryk på ham. Da han ankom, var flere af pigerne taget hjem for at bjærge hø. Han oplyser, at selv om Klausen opfattede sin skole som en kundskabsskole, så var der ingen lærebøger til eleverne. Om Klausen skriver han:

“Forstander Klausen gjorde Indtrykket af en Mand, som uden egentlig at være begavet, havde haft et let Nemme til at lægge sig efter mange, alt for mange Fag, men manglende Sans for at kære tilbunds med Orden. Han syntes heller ikke at være nogen fast Personlighed; han var kommen dertil som enthusiastisk Grundtvigianer; nu har han i længere Tid tilhørt den Indre Missionske Retning, og den Indre Mission holder Møder i Skolen.”

Samme år som denne karakteristik blev skrevet, måtte Klausen lukke højskolen og flytte til Randers, hvor han drev privatskole. Pengemangel var den direkte årsag til lukningen, et forhold det skiftende idégrundlag sikkert medvirkede til.

Thylands Højskole, Hundborg
1895-1913

Initiativet til Thylands folkehøjskole blev taget af foredragsforeningerne i Thy. På et møde i Thisted i januar 1895 blev disse foreningers forrnænd enige om at indkalde til et stiftende møde i Hundborg kun tre dage senere.

Som leder af skolen havde man allerede Peder Hansen i kikkerten. Han virkede som friskolelærer på Fyn, og hans foredrag var faldet i god jord rundt om i foredragsforeningerne i Thy.

På mødet i Hundborg var Peder Hansen til stede, og en kreds af mænd i Hundborg havde allerede købt en ejendom af Poul Harkjærs enke. Købesummen var 11.000 kroner. Bygningerne var velegnede til at indrette til skolebrug, og man enedes om, at Peder Hansen skulle forpagte ejendommen med de 15 tdr. bygsædeland. Han skulle drive skolen for egen regning, men skulle dog som støtte have en højskoleforening.

Sjældent er en højskole blevet til virkelighed på så kort tid. Allerede i februar afholdt højskoleforeningen møde og valgte en styrelse, der dækkede et bredt geografisk område. Således valgte man bl.a. Søren Overgaard i Nr. Knudsgård, Sennels, og Anders Degn, Boddum.

Den nye skole blev benævnt Thylands Højskole og havde adressen Hundborg pr. Sjørring. Skolen blev åbnet for 20 piger ved en indvielsesfest den 3. maj 1895. Mindst 400 mennesker var mødt op ved 11-tiden. Alene med middagstoget sydfra kom der omkring hundrede mennesker til Todbøl holdeplads.

Peder Hansen købte i 1901 Galtrup Højskole på Mors. og som ny forstander valgte man i Hundborg cand. teol. Thyge Thygesen. I 1903 opførtes en ny skolebygning i to etager. I vinteren 1904-05 nåede elevtallet op på 33 – det største i skolens historie. Men allerede tre år senere var elevtallet halveret, og Thygesen valgte en mere sikker tilværelse som sognepræst. Efter ham var Kr. Fuglsang forstander i halvandet år.

Efter at Thylands Højskole måtte ligge stille i sommeren 1910, tiltrådte Olaf Andersen som forstander. Han havde tidligere virket ved højskoler og havde også slået sig igennem som havnearbejder i Newcastle. På det første vinterhold havde han 22 karle. Siden dalede elevtallet til 7, og desværre for egnen måtte højskolen lukke i 1913. Jord og bygninger blev solgt som landejendom, og selve skolebygningen blev brudt ned. Nu er ejendommen helt væk, men på stedet er der rejst en mindesten, der står tæt ved opkørslen til Thylands Ungdomsskole.

Se også artiklen Tylands Folkehøjskole i Historisk Årbog 1948.

Højskolen i Thy, Sjørring
1982-2000

Man kan ikke tale om Højskolen i Thy uden at nævne Folke Trier Hansen. Sammen med sin kone, Karen la Cour, havde han i mange år holdt højskole i Abild i Sønderjylland. Folke Trier blev pæsteviet i 1943, og han var frimenighedspræst i Hundborg fra 1960 til sin død i 1979. Samtidig var han tilknyttet frimenigheden i Thorsted, hvor han holdt aftenhøjskole i Thorsted Friskole.

Efter Folkes død var en kreds af hans venner opsat på at gøre hans højskoletanker til virkelighed. Efter mange møder førte det til oprettelse af Højskolen i Thy med Tom Kirk som formand. Kroen Sjørring Vold blev købt og lavet om til højskole, og d. 2. oktober 1982 var man klar til at modtage det første elevhold.

De to første år hed forstanderen Arne Ørtved, der blev afløst af Kurt Andersen, som tidligere havde været leder af Thorsted Friskole. Han stod i spidsen for højskolen i 8 år, og dernæst hed højskoleforstanderen Lone Olsen, som havde været lærer på højskolen i 6 år. Hun blev højskolens sidste leder, idet skolen måtte lukke af økonomiske grunde i slutningen af år 2000.