Folkeskoler

Her kan du læse om Tingstrup og Vestløs skole

Tingstrup skole
Fra landsbyskole til købstadskole
(Uddrag fra jubilæumshæftet “Tingstrup skole 1954-94″)

Tingstrup skole lå før 1954 dér, hvor Thisted Friskole i dag hører til. I 1916 blev der her opført en ny skolebygning, som afløser for forskolen fra 1857 og hovedskolen fra 1900. Den gamle Tingstrup skole havde de samme lærerkræfter i mere end 30 år. I 1914 var Kri-stian Myrup (født 1881 i Hjortdal ved Fjerritslev) blevet ansat som førstelærer, en stilling han beklædte, til han i 1947 afløstes af I. Høyrup. I 1915 blev Christine Christensen ansat som lærerinde ved skolen, hvor hun underviste, til hun i 1950 afløstes af Anna Andersen.

Tingstrup skole var landsbyordnet, og frem til 1945 har elevtallet været ret stabilt, nemlig mellem 75 og 100 elever. Der var 4 klasser i skolen: 1. klasse og 2. klasse (2. og 3. år-gang), som kaldtes forskolen, samt 3. klasse (4. og 5. årgang) og 4. klasse (6. og 7. år-gang), som hed hovedskolen.

I skolen var der eksamen og opflytning til næste klasse hvert år inden 1. april. Førstelæreren underviste 2. og 4. klasse, mens lærerinden havde timerne i. og 3. klasse.

Man havde ikke det samme skema hele året igennem. I sommertiden, d. v. s 1. april – 1. september, gik 1. og 2. klasse mest i skole, nemlig henholdsvis 27 og 29 ugentlige timer. 3. og 4. klasses sommerplan må lyde som en drøm for mange af vore dages store elever, idet hovedskolen kun havde 14 ugentlige timer, fordelt på mandag, onsdag og fredag. Tan-ken var naturligvis, at de store børn skulle have tid til at hjælpe med arbejdet hjemme på gårdene.

I vinterperioden var det anderledes. Nu måtte de ældste klasser møde hele 28 timer om ugen, nemlig mandag, onsdag, fredag og lørdag. Det betød lange skoledage, normalt med timer fra 9-17, kun afbrudt ar en times middagspause, hvor de, der boede nærmest, kunne nå at komme hjem og spise. 1. og 2. klasse gik i skole tirsdag og torsdag, men også med lange skoledage. For de stakkels skolebørn har det altså en stor del af vinteren været mørkt, når de kom fra skole!

Oplysningerne om timeplanerne er hentet fra undervisningsplanen fa 1931, men der har kun været tale om mindre ændringer i perioden efter århundredeskiftet og frem til sidst i 1940′erne. Da elevtallet steg, blev det nødvendigt at oprette 5 klasser, men først ved flyt-ningen til Thorstedvej blev Tinstrup skole årgangsdelt med 7 klasser og samme timeplan hele året.

Det er forståeligt, om det ikke mindst var beboerne i den voksende bymæssige bebyggelse nærmest Thisted, som pressede på for at få planerne om den nye skole på Thorstedvej gennemført! Da først flytningen til Thorstedvej var sket, var det slut med uforanderlighe-den i skolen. Elevtallet og lærerstaben voksede. I 1959 – umiddelbart efter overgangen fra landsbyordnet til købstadsordnet skole – blev C. E. Thomsen skoleinspektør. I 1961 fik man den første 8. klasse, samtidig med at der nu var to spor på næsten alle klassetrin.

Og siden er det gået hurtigt. Flere elever er kommet til. Der er gentagne gange bygget til, og flere og flere grene er vokset ud som nye arbejdsopgaver og funktioner for skolen. Den seneste tilbygning blev indviet 2002.

Per Knudsen

Den nye skole

Efter besættelsestiden trængte landets skoler til fornyelse. Der skulle dog gå en halv snes år, før de værste ulemper var forvunden. Dette gjaldt også for Tingstrup skole, som den-gang var en landsbyskole med “das” i gården. Thisted Landsogn havde planer om udbyg-ning af skolen i midten af trediverne. Udførelsen satte krigen en stopper for. Heldigvis må man nok sige, for befolkningstilvæksten ændrede karakter, således at udflytningen fra Thi-sted by skete mod vest langs fjorden. Sognerådet tog konsekvensen heraf og byggede en ny skole i området, hvor de fleste børn hørte hjemme.

Ved indvielsen den 12. jan. 1954 var glæden ikke udelt. De nytilflyttede familier priste sognerådet for dets initiativ, mens Tingstrupfolkene nærmest syntes, at det var helligbrøde at nedlægge en skole, som i generationer havde tjent befolkningen på bedste vis. Den hav-de været samlingspunktet, ikke alene i undervisningsøjemed, men for hele det kulturelle liv i sognet. At bygge så stor og flot en skole syntes mange var meningsløst.

Undervisningen havde altid været god i Tingstrup gamle skole, det er sikkert og vist, men den nye skolelov krævede flere fag indført, eksempelvis fysik, engelsk og sløjd, og dermed blev der behov for flere lærere. Sløjd havde man tidligere haft i den gamle skole oppe på loftet, og lidt engelsk var man begyndt på fjerde årgang. Inventaret fra sløjdsalen blev flyt-tet med over i den nye skole, ligeledes de nyeste skolemøbler, udført af sognets egen sned-ker Gade.

Sløjdsalen blev indrettet på førstesalen oven over gymnastiksalens omklædningsrum, som bestod af et stort bruserum med et langt bord, hvorpå vaskefadene havde plads. At skulle vaskes med sæbe og evt. træuld kunne gå an, syntes eleverne, men bagefter at blive gennet under bruserne, først to iskolde før de varme, stod for mange som en frygtelig tortur. På dette tidspunkt var det ikke almindeligt med bruser derhjemme, og det var slet ikke noget, man kendte til i den gamle skole. Et rum ved siden af var indrettet med tørresnore, som kunne hejses op under loftet. Her hængte de våde håndklæder. I en stor kasse lå gymnastikskoene. I dette rum og i skabene, hvor gymnastiktøjet blev opbevaret, udvikledes den specielle omklædninslugt.

Helt anderledes var det at komme ind i gymnastiksalen, som duftede af nyt træ og fernis. Det var en fryd at boltre sig her, hvor der var lyst og varmt, ikke som i den gamle med den sorte kakkelovn i den ene ende, hvor der på kolde dage kunne være islag på gulvet. Det var jo ikke hver dag det var nødvendigt at fyre op. Her i den nye sal var det en fornøjelse at invitere forældrene til opvisning om foråret for at vise, hvad vi havde lært i vinterens løb. I begyndelsen kneb det lidt mere med plads til boldspil udendørs. En græsmark på Sofielund var en god reserveplads, indtil de nye boldbaner kunne anvendes. Da sportspladsen stod klar, kom der rigtig gang i atletik og boldspil. Vore elever klarede sig godt ved de forskellige stævner.

Trods beskedne forhold i den gamle skole var pigerne dygtige til håndgerning. En syma-skine betød, at vægten i undervisningen blev lagt på det at kunne strikke, hækle og brode-re. En tendens, der blev videreført i den nye skole i starten. Her fik vi bedre plads til mate-rialerne. Et skab var til rådighed i lægeværelsets forrum. Ved slutningen af skoleåret blev der lavet udstilling, ofte i forbindelse med eksamen. Pigerne var stolte af resultatet af vin-terens arbejde. – En skam, at pigerne udviklede sig meget, fra de havde taget mål, til det færdige arbejde forelå på udstillingsbordet, for ofte kunne de slet ikke passe bluser og py-jamas, og fingervanterne stumpede.

Da overbygningen kom til, var håndarbejde stadig populært hos eleverne. Det var en stor dag, da den nye fløj kunne tages i brug med de nyindrettede lokaler. Håndarbejdslokalet fik vi lærerinder næsten lov til selv at bestemme indretningen af. Vi fik flere symaskiner og store borde , som gav mulighed for at foretage mønstertegninger og klipning af større opgaver. Mange af pigerne gik ud af skolen med fine eksamenskarakterer.

Den luksus med flere rum til sundhedsplejersken varede kun kort., for Fårtoft skole blev nedlagt, og eleverne blev overflyttet til Tingstrup Skole efter megen protest fra beboerne der. Samtidig steg elevtallet voldsomt under den stadige udflytning. Den Blå Betænkning holdt sit indtog med ’58-loven.

I sikringsrummet under gymnastiksalen blev der indrettet klasseværelse. Vi regnede i takt med hop og spring ovenfra og syede i takt med komman-doråb. Hele ottende årgang havde maskinskrivning. De fandt hurtigt rytmen hernede. Træ-sløjd blev flyttet over i Foghs ejendom, som stod tom. I sløjdsalen blev indrettet to klasse-værelser. At en lille klasse kunne være i inspektørens kontor, fandt man i orden, værre var det at formning måtte foregå i forrummet til fyrrummet, og at det sparsomme bibliotek måtte klemmes ind i forrummet til lægeværelset, som nu blev benyttet til undervisning. Men det var en svir at undervise i dansk med alle de bøger her.

Det var en lettelse, da visse omstændigheder gjorde, at der blev frigivet byggekvota fra undervisningsministeriet til opførelse af en ny fløj.

Et rigtigt bibliotek blev der plads til. En harmonikavæg skilte biblioteket fra læsesalen, hvor lærerværelset fik til huse. I biblioteket foregik morgensangen. Når eleverne var sam-let, blev foldedøren trukket til side, lærerne stod i række foran flokken, og man sang, så taget næsten løftede sig.

Anna Andersen

 

Vesløs skole i 1960′erne

Det følgende er skrevet i Historisk Årbog 2002 af Helen Rønn Christensen, der i mange år har virket som viceinspektør på Vesløs skole.

En forårsdag i 1961 kørte min familie og jeg gennem det flade Hanherred fra Aalborg til Hannæs.

På Bjerget gjorde vi holdt betaget af den dejlige udsigt over den nordlige del af Vejlerne og landskabet omkring. Vi var på vej til Vesløs for at se på embede i skolen der. Ned over Hannæs måtte vi standse flere gange. Det var nyt land for os. Tømmerby fjord, vikingegravpladsen med bakkerne ved Højstrupvej, Vesløs by med storkereden, der dog ikke var beboet så tidligt på året og Vesløs vejler med Østerild skov som baggrund. Det var et skønt sted at bygge en skole. Hvad vi ikke vidste dengang var, at skolen var bygget ved siden af en ældre skole, og at der havde ligget en endnu ældre skole i nærheden, så skolerne i Vesløs havde haft vejle- og skovudsigt i mangfoldige år.

I Vesløs var der netop bygget en ny centralskole, som så mange steder i landet. Den skulle være skole for Vesløsbørn indtil 7. kl. og realskole for hele Hannæs. Der var indgået en aftale mellem de to Hannæs kommuner (Tømmerby, Lild og Øsløs, Vesløs, Arup) om realskolen i Vesløs og 8.- og 9.klasserne i Tømmerby på et senere tidspunkt. Af en eller anden grund blev 8/9.klasse ikke oprettet i Tømmerby, så aftalen udvidedes til også at omfatte 8/9.klasse i Vesløs. Skolens navn var Vesløs folke- og realskole. Da realeksamen bortfaldt, blev det til slet og ret Vesløs skole. En skole i så smukke omgivelser måtte have alle muligheder for at være en god skole at arbejde i, så august 1961 begyndte hverdagen for os.

Der var forskel på skolehverdagen på en centralskole “langt” ude på landet og den store byskole, vi kom fra, og den forskel faldt ud til Vesløs skoles fordel. Eleverne gik i årgangsdelte klasser, og klassekvotienten var lavere end gennemsnittet på landsplan. Bygningerne var nye, og der var god udenomsplads til leg i frikvartererne.

Dagen begyndte hver morgen med morgensang i forhallen ledet af førstelæreren, lærer Hansen. Eleverne stod klassevis med ansigtet mod lærerne, der stod på en række på hver side af et gammelt kateder, som førstelæreren “støttede” sig til. Det gamle kateder var gammelt. Det havde stor affektionsværdi, så det blev stående i mange år. Man sang en salme før Fadervor og en kortere efter bønnen. Repertoiret var lille. Det var helt bevidst fra lærer Hansens side, fordi det skulle være kendte salmer, så alle kunne synge med. Forslag om, at vi kunne lære nye salmer, faldt til jorden. Salme nr. to var som sagt kort, meget ofte blev det kun til et enkelt vers, og da var det næsten altid: Gå da frit, enhver til sit , og stole på Guds nåde. Da får vi lyst og lykke til, at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. Det var da et udmærket vers at begynde dagen med. Der blev aldrig givet meddelelser eller reprimander ved morgensangen. Det var et princip. Højtideligheden skulle stå alene.

I hverdagen benyttede vi naturligvis de gode områder, vi havde så nær på. Der kunne botaniseres i vejlerne, i skoven og på overdrevene. På køkkenmøddingerne og på markerne omkring i Øsløs kunne vi finde skaller, skrabere og en sjælden gang noget, der lignede en stenøkse. Det var en uvurderlig hjælp for en lærer at have alle disse naturlige hjælpemidler, og børnene var dygtige til at finde ting. Mange af dem færdedes også i fritiden i naturen og kom ofte med spændende ting, ligesom vi på skolen også kunne låne særlige fund, som forældre og bedsteforældre havde gjort.

Hverdagen var naturligvis præget af klasseundervisning, som jo var den gængse arbejdsform på den tid, men projektarbejde og samarbejde på tværs af klasserne var ikke en sjældenhed. Det var en videreførelse af den gamle landsbyskoleundervisningsform, hvor det havde været en nødvendighed med de mange børn i klasserne i forskellige aldre. Nævnes skal også, at vi allerførst i tresserne i al stilfærdighed afskaffede karaktergivning i underskolen (1.-7. klasse). En årrække senere læste vi i pressen, at en skole på Falster havde afskaffet karaktergivning som den første i landet!

Der var timer nok. Kunne timeplanen ikke helt gå op, blev der lagt en oplæsningstime eller en færdselsundervisningstime ind på planen. En ekstra dansk- eller regnetime kunne det også blive til.

Der var højt til loftet både udendørs og indendørs.

I erindringen skinnede solen altid over skoledagen, men der var også vinter. Mange elever cykledeop til 7 km, enkelte længere, i al slags vejr. Våde eller tilsneede kom de fra fjern og nær. Af med jakke, hue og vanter og hen på radiatoren med det inden morgensangen. Når timen begyndte, måtte tøjet fjernes, og det var svært for børnene at forstå, at det ikke var et udmærket sted at anbringe vådt tøj.

Eleverne fra Tømmerby/Lild kom med bus, som kørte helt ind i skolegården gennem en port, der kun var få cm bredere end bussen. Det var nervepirrende at se på. Chaufføren klarede det fint og børnene var tilfredse, det var rart at blive kørt helt hen til døren, men man fandt dog senere en bedre løsning.

Et af årets højdepunkter var skolefesten først i februar måned. Det var næsten som et gammeldags bryllup. Det strakte sig over flere dage. Torsdag eftermiddag kunne der være 80 – 100 bedsteforældre og pensionister til kaffe og underholdning. Fredag aften var for 1.-7. klasse med forældre, og lørdag aften kom overbygningseleverne også med forældre, ligesom også gamle elever var indbudt til denne aften. Det var fast 2. og 8. årgang, der stod for underholdningen, og det kunne være en hård omgang for skuespillerne at optræde 3 dage i træk. Om søndagen blev der ryddet op, så for dem, der havde været med alle 3 dage – og det var ret mange – var der ikke mange kræfter til den næste uge. Da det ofte var dårligt vejr i februar måned, blev festen flyttet til november.

Det havde vi nær fortrudt. Det første år festen lå på det nye tidspunkt, stod jord og himmel i et. Al udkørsel frarådedes, men festen blev holdt, hannæsboerne var ikke sådan at holde hjemme.

Et andet højdepunkt var udflugten. Vilsund dyrepark var et yndet udflugtsmål. Der var ikke så mange dyr i den park, så det var ret overskueligt, og børn var ikke så forvænte den gang. Det vigtigste var, at vi kunne få is og sodavand og bruge penge på en lille souvenir. Et år bestemte vi, at der skulle være lidt variation i udflugtsmålene, så vi tog toget til Ulveskoven ved Arentsminde. Navnet levede ikke op til forventningerne. Børnene, der var vant til Østerild skov, kunne ikke forbinde de få træer der med en skov, og så kunne vi ikke engang få en is. Det blev lidt af en fiasko.

Som før nævnt oprettedes der få år efter realklassernes indførelse 8.-9. klasse på Vesløs. Det afstedkom planer om en ny tilbygning, som også fuldførtes, men børnene kom først, så der måtte udvises stor kreativitet i planlægningen for at få plads til alle børn. En af de mest særprægede løsninger var klasseværelse i en gang ind til husgerningslokalet. Gangen var en vinkel, så nogle børn måtte sidde i vinklen. Børn og lærer tog det roligt.” De skal nok følge godt med, det er nemlig et privilegium at sidde om hjørnet , så ingen ønsker at miste den “gode plads”, når det er deres tur til at få den,” sagde lærerinden. Der kan komme noget godt ud af selv den vanskeligste situation. Det var dog en stor dag, da den nye fløj kunne indvies.

I 1970 kom der nye tider til Vesløs skole. Øsløs, Vesløs, Arup kommune indlemmedes i Thisted kommune, og Tømmerby, Lild kommune kom til Hanstholm kommune. Til alles glæde besluttede de nye storkommuner at fortsætte det gode samarbejde om overbygningsskolen i Vesløs. Det samarbejde som nu har stået på i snart 45 år.