Land og folk i Thy i oldtiden
(Indledning fra ”Fortidsminder i Thy”, 1994)
Der har levet mennesker på Jorden de sidste par millioner år, men i Thy har vi kun spor efter mennesker fra slutningen af den sidste istid og frem. Thyboernes historie rækker altså ikke mere end 11.000 år tilbage i tiden. I de første årtusinder levede de som jægere og fiskere. Først da stenalderfolkene for 6.000 år siden blev bønder og dermed mere bofaste end tidligere, begyndte de første gravmonumenter at dukke op i landskabet.
Stendysser, såvel runddysser som langdysser, hører til blandt de ældste monumenter. Det er gravkamre opført af store sten og omgivet af en høj omsat med store randsten. Senere tiders stenplyndring har ødelagt næsten alle dysserne i Thy. Lidt senere end dysserne kom jættestuerne, hvor den ved Heltborg er den eneste bevarede i Thy.
Omkring 2800 f. Kr. gennemgik bondesamfundet en gennemgribende forandring, og de kollektive begravelser i jættestuerne blev afløst af enkeltmandsbegravelser i træ- og stenkister dækket af gravhøje. Disse stenalderhøje er ofte ret lave og ligger undertiden flere sammen som en mindre højgruppe. Højene er som regel bygget i flere omgange og kan således rumme flere begravelser.
Højbyggeriet fortsatte i ældre bronzealder (1700-1000 f. Kr.), da der blev opført gravhøje som aldrig før i Thy. I den yngre bronzealder, som varede indtil 500 f. Kr., var højbyggeriet derimod stort set ophørt, og urner med de dødes brændte knogler blev derfor indsat i siden på de eksisterende høje.
En del af oldtidens gravmonumenter har overlevet indtil i dag og ligger som fredede fortidsminder rundt omkring i landskabet. I alt er der i Thy og Vester Hanherred registreret lidt over 4000 fortidsminder, fortrinsvis gravhøje. Af disse er godt 1200 fredede, mens resten er under plov. Hvert år støder ploven mod en eller flere af disse stenkister i opdyrket mark, og landmændene gør deres pligt og anmelder fundet til museet.
Mens der har været mennesker i Thy, har landskabet undergået store forandringer. Da landet var befriet for isens store tryk, hævede Thy sig af havet som et skib, der bliver befriet for sin last. I et par tusinde år lå kysten langt ude i Nordsøen, men senere indtrådte pludselige og meget kraftige havstigninger som følge af øget afsmeltning af de tilbageværende ismasser på det amerikanske kontinent. Det førte til, at Thy omkring 5.000 f. Kr. var en stor ø omgivet af flere mindre øer, f.eks. ved Hanstholm og Hjardemål. Senere trak havet sig igen tilbage, men først langt op i historisk tid fik Thy sin nuværende form. Og landskabet er under fortsat forvandling. For eksempel ændres kystens forløb ved Lodbjerg i Sydthy hvert år et par meter.