11.000 f. Kr. – 4.000 f. Kr.
Da den sidste istid sluttede for ca. 15.000 år siden, kom de første mennesker til Danmark. Det var starten på jægerstenalderen. Men der gik lang tid, før disse jægere satte sig spor. Danmark havde slet ikke fået navn, og det var et bart område uden træer. De første jægere levede af jagt på rensdyr, men senere kom der andre jagtdyr, fordi det blev varmere i løbet af de næste årtusinder, og landet blev efterhånden dækket af urskov.
De første thyboer har efterladt sig forholdsvis få spor. Det er fund af benspidser, økser af hjortetak og en del smågenstande af flint. Disse sager er især fundet i området fra Hundborg mose til Ørum sø, navnlig i nærheden af det vandløb, der forbinder de to områder.
På en boplads i jægerstenalderen boede der om sommeren en lille gruppe mennesker, der sikkert var i familie med hinanden. Hunden var det eneste tamme dyr, man kendte. Den kunne hjælpe jægeren under jagten.
Livet i jægerstenalderen var ikke opdelt i arbejde og fritid, som det er i dag. De skulle først og fremmest skaffe sig noget at spise, og de måtte sørge for at holde varmen og skærme sig mod dårligt vejr. Meget tid blev sikkert brugt rundt om bålet med at fremstille redskaber i ben og hjortetak, lave snor af bast fra træer, sy tøj og hugge flint. Imens blev der måske fortalt jagthistorier.
Jægerne slog sig ned ved kysten eller ved en sø, så fiskeri har været lige så vigtigt som jagt. Ved hav og fjord kunne de også fange sæler og indsamle muslinger, østers og snegle.
Køkkenmøddinger
Den sidste del af jægerstenalderen kaldes ertebølletid, der varede fra ca. 5.400 før Kristi fødsel til 4.000 f. Kr. Perioden har navn efter Ertebølle på Himmerland, hvor man i 1890’erne grundigt undersøgte de såkaldte køkkenmøddinger. Det er affaldsdynger, hvor man finder rester efter jægernes måltider og kasserede redskaber.
Da man fandt de første køkkenmøddinger, troede man, at der var tale om køkkenaffald fra senere husholdninger. Men ordet er blevet hængende, og det danske ord ”køkkenmødding” indgår i dag som arkæologisk fagudtryk i flere sprog.
Ertebølle ligger ud til Limfjorden, men i ertebølletiden var vandstanden højere, og køkkenmøddingen i Ertebølle lå på en lille halvø i en lavvandet fjord. Nu befinder stedet sig ca. 300 m fra kysten.
Fra køkkenmøddingerne kender vi knogler fra de dyr, der blev jaget med bue og pil. Det var især rådyr, kronhjort og vildsvin. Som pile brugte man tværpile. Navnet kommer sig af, at de ikke var spidse, men var forsynet med et flintstykke med en bred og skarp kant, der gik på tværs. Selv om de ikke var spidse, kunne de skære sig ind og lave store huller i jagtbyttet.
Meget af føden blev dog samlet i skoven, hvor der om sommeren fandtes bær, frø, urter og rødder. Om efteråret var der svampe, nødder og vilde æbler.
Flintsten var det vigtigste materiale igennem hele stenalderen. Der blev selvfølgelig også brugt andre materialer, men kun meget sjældent er der bevaret materiale fra planter og dyr, som f.eks. træ, ben og skind. I 1994 blev der dog ved Boddum Bisgård fundet to bearbejdede hjortetakker på en boplads, der lå under ca. en halv meter vand. De skønnes at være godt 7.000 år gamle.
I ertebølletiden begyndte man også at bruge ler. Leret blev æltet og formet til spidsbundede kar, som blev brændt på bålet. Som kogekar kunne de stå og hvile på nogle store sten i bålet.
Her i området er der fundet køkkenmøddinger i Øsløs og i Østerild, både ved byen og i plantagen. Også i Hovsør og ved den nærtliggende Nørre Knudegård er der gjort fund af affaldsdynger. Det gælder også Vilsund, men ellers er mange sikkert blevet skyllet væk, og derfor kan man også finde redskaber fra køkkenmøddinger i strandkanten. I Agger har der således engang været en køkkenmødding, som nu helt er forsvundet i havet.
Hovedparten af indholdet i en køkkenmødding er snegle og muslingeskaller, især østers. Det er velegnet til hønsefoder, og til det formål har man i Østerild hentet forsyninger langt op i 1900-tallet!