Huse i Thisted

Amtsgården
Skovgade

Amtsgården er bygget af by- og herredsskriver Emil Faye, der var søn af amtmand Gerhard Faye. Byggegrunden blev erhvervet i 1835, og inden for det næste år blev den nuværende hovedbygning mod øst opført. På dette tidspunkt var der allerede en lade. Emil Faye døde i 1842, kun 46 år gammel. Som én af sine sidste embedsgerninger sørgede faderen for, at Thisted Amt købte huset af enken. På den måde kunne Gerhard Faye blive boende i Storegade 4. Hans efterfølger som amtmand, Rosenkrantz, fik i 1844 opført en sidebygning mod vest. Denne bygning blev ved en større ombygning i 1899 nedrevet og erstattet med den nuværende tilbygning. Siden nedlæggelsen af Thisted amt i 1970 har amtsgården fungeret som domhus.

Amtmænd i amtsgården:

Rosenkrantz (1842-66), von Nutzhorn (1866-68), Unsgaard (1868-85), Tengnagel (1885-90), Schulin (1890-1900), Simony (1900-09), Bache (1909-19), Lehmann (1919-25), Haugen-Johansen (1926-35), Helper (1935-38), Egedorf (1938-61), Martensen-Larsen (1961-70).

Asylet
Asylgade 11

Asylgade 11 har siden 1955 fungeret som missionshus, men i 65 år havde børneasylet sit virke her, i de sidste mange år med frk. Jensen som bestyrerinde. Samtidig har der også en tid været offentlig bespisning for skolebørn og konfirmandstue. I 1955 skiftede asylet betegnelse til børnehave og fik nye omgivelser på Grønningen, hvor Dr. Louises Børnehave i dag lever i bedste velgående.

Et børneasyl var et sted, hvor ubemidlede forældre gratis kunne få passet deres børn, mens de var på arbejde. Det var præsten og menighedsrådet, der stod bag asylet. Efter nogle få år med børneasyl i 1840’erne, blev ideen genoptaget i 1865 af provst Sonne i samarbejde med en ,,dameforening”. Man lejede sig ind i lokaler hos ,,asylmoderen”, Trine Kyndby, der boede i Nygade.

I 1890 kunne asylet flytte ind i et nyt hus, Asylgade 11, som man fik dronningens tilladelse til at kalde Dronning Louises Børneasyl. Asylet blev bygget for private midler. Brygger Jacobsens enke, købmandsdatteren fra Thisted, skænkede således en gave på fem tusinde kroner, en tredjedel af byggesummen.

Murerarbejdet blev udført i sommeren 1889. Der blev anvendt 80 tønder Kalk, 34 tønder cement og omkring 100.000 mursten. De almindelige mursten kostede 17,50 kr. pr. tusind stk. og blev leveret af Landlyst teglværk. De mere specielle figursten kom fra Overhoved teglværk i Struer, og den finere udsmykning som f.eks. kapitælerne ved indgangen blev købt hos en stukkatør i København. Arkitekt Østergaard-Nielsen, Thisted, førte tilsyn med byggeriet.

Da den nye bygning blev taget i brug, var der indskrevet 57 børn, der blev passet af ,,søster” Else fra Diakonissestiftelsen sammen med en ung pige. Wilhelm Brinkmann var formand for bestyrelsen, der bestod af tre medlemmer. Sognepræsten var fast medlem, og byrådet havde ret til at udpege et medlem, så længe man støttede driften.

Ifølge vedtægterne fra 1893 var åbningstiderne i sommerhalvåret 8-12 og 13-18. I vinterhalvåret var der skåret en time af åbningstiden morgen og aften. I 1906 fik ,,søsteren” lov til at ansætte ,,en lille bypige” nogle timer om ugen, særlig i de vintermåneder børnene fik middagsmad.

Se også hæftet ”Fra asyl til børnehave” af Svend Sørensen

Biblioteket

Da biblioteket blev opført i 1938, blev det regnet for et mønsterbibliotek. Arkitekten var den lokale Jens Foged, der bl.a. har tegnet museet og flere skoler i Thy. Udover de mange gode servicetilbud kan biblioteket fremvise syv store malerier af Jens Søndergaard. Ved indgangen til biblioteket står skulpturen »Siddende kvinde« af Svend Wiig Hansen, og på den modsatte side af vejen blev i 1942 placeret en mindesten for Chr. Kold. I 1997 fik den selskab af en mindesten for J. P. Jacobsen.

Jernbanegade 11

Folketingsmand C. Berg, der i 1882 oprettede Thisted Amts Tidende, fra 1970 Thisted Dagblad, ejede oprindelig den grund, bygningen ligger på. Han købte grunden i august 1882, da han besluttede at oprette endnu et af De Bergske Blade.

Da C. Berg nogle år senere ønskede at flytte sin avis fra midlertidige lokaler til et nyt byggeri på sin grund, afhændede han en del af grunden. Den parcel, Jernbanegade 11 ligger på, blev 17. september 1887 købt af tømrermester Brandi for 5.500 kr.

På grunden opførte C. Brandi en ejendom med fire lejligheder. Få år senere blev en lejlighed inddraget til sagførerkontor. Det var 1895. Ejendommen har senere været ejet af overretssagfører Hagested, der i 1930 solgte den til landinspektør N. Smed Søndergaard. Har solgte den i 1959 til Thisted Sygekasse. Ved sygekassens nedlæggelse fra 1970 blev ejendommen købt af landinspektør Poul Boe. Han solgte den i 1978 til forsikringsselskabet Alm. Brand.

Ejendommen har i årene løb været benyttet til mange formål: sagførerbolig- og kontor, tuberkulosestation, landbosparekasse, amtsligningsinspektorat, lægekonsultation, og kreditforeningskontor. Landinspektør N. Smed Søndergaard havde privatbolig i ejendommen til sin død i 1959. Siden har den kun været brugt til kontorer.

Kristiansborg
Frederiksgade 2

Huset blev bygget af Madsen-Jylland i 1920. Han fik tilnavnet ”Jylland”, fordi han ejede gæstgivergården ”Jylland”, der lå på samme sted. Den havde han købt i 1904, men restaurationen forsvandt i 1920, da han byggede det nuværende hus. Ejendommen på den anden side af Frederiksgade havde fået navnet ”Frederiksborg” efter kong Frederik d. 7. Madsen-Jylland opkaldte så sit nye hus efter sig selv, så gaden også fik en ”Kristiansborg”.

Martin Christian Madsen blev født 1866 i Beersted. Han kom i smedelære i Stagstrup og senere i Thisted. Som smedesvend rejste han rundt og kom til København, hvor han aftjente sin værnepligt. Senere arbejdede han på Carlsberg, men han fik også tid til at handle med huse. Chr. Madsen blev gift i 1890 og vendte derefter tilbage til Thisted. I Thisted og omegn byggede han flere huse, og han anlagde Margrethevej og Jyllandsallé. Til sig selv og sin kone byggede han en stor villa på Jyllandsallé, kaldet ”Stjernen”. I 1925 var han den største skatteyder i Thisted. Han døde i 1950.

Madsen-Jylland gjorde sig bemærket igen i 1969, da Sparekassen Thy skulle have en ny skulptur foran bygningen på Store Torv. Skulpturen var lavet af kunstneren Erik Heide, men før afsløringen sørgede guldsmed Henningsen for i nattens mulm og mørke, at en skulptur af Madsen-Jylland blev sat op i sted for.

Se også Jul i Thy 2000

Museet

Thisted Museum blev opført i 1924 af kaffegrosserer N. L. Spangberg efter tegninger af arkitekt Jens Foged.

Plantagehusets historie i årstal

1856
16. februar vedtages ”Lov om en realskole i Thisted’.
Bygningen opføres af købmand Fjeldgård, der lejer ud til realskolen.
1. august udnævnes Niels Viborg Müller, Tønder, til rektor.
27. november indvies skolen.
1.december starter undervisningen af 37 elever (3 kl.) i bestyrerboliger.

1857
Klasseantallet øges til 5.

1859
Bygningen købes for 10.000 rigsdaler.

1863
Bygningen udvides med et klasseværelse, lærerværelse, særlokale til naturhistorie og fysik samt en gymnastiksal.

1869
Skolen får tilladelse til at dimittere elever af højere grad.

1886
Müller udnævnes til undervisningsinspektør for landets realskoler.

1898-99
Skolen ombygges og får en ekstra etage – nu 8 klasselokaler.

1903
Ny lov om mellemskole.

1924
31. juli brændte øverste etage. Ved genopbygningen blev der indrettet 4 klasseværelser på 2. sal, og der blev indlagt centralvarme.

1947
Skolen afløses af Thisted Gymnasium. Lederen af realskolen, Åge Jørgensen skoleinspektør ved Borgerskolen.

1958
Bygningen overtages af papirhandler Søndergård. I mellemtiden har bygningen været udlejet til forskellige formål (CF, løgtørring m.v.). 1967 overdækkes skolegården. Søndergård flytter 1979.

1981
15. august åbnes Plantagehuset som medborgerhus.

Hotel Royal

Hotel Royal var byens første hotel. Hotellet blev bygget først i 1800-tallet som købmandsgård, og fra 1829 blev der tillige drevet gæstgiveri.

Byens første telefoncentral blev indrettet i hotellet i 1891. I 1893 var der 66 abonnenter, og i 1896 overtog Jysk Telefon det private telefonselskab. År 1900 måtte man flytte til andre lokaler på hotellet, og i 1907 flyttede man ind i telefoncentralen på Dragsbækvej. Telefonstativet på taget til hotel Royal blev stående til omkring 1930.